- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - statistiske Bureauer - statistiske Departement, Det - statistiske Kongresser - statistisk Gebyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foruden Statsbureauerne er der i de fleste
Lande i de større Byer oprettet kommunale
s. B., som først og fremmest varetager de
Omraader, hvis stat. Belysning er af særlig Bet.
for Kommunerne. Saadanne kommunale s. B.
findes navnlig i en Række tyske Byer. I Kbhvn
oprettes et s. B. i 1883 (ledet af M. Bubin til
1895, C. Trap til 1922, derefter B. Dahlgaard),
dets Virkefelt er efterhaanden udstrakt til
ogsaa paa en Række Omraader at omfatte
Frederiksberg og Gentofte; foruden stat. Opgaver har
det ogsaa admin., navnlig Førelsen af Valglister
til de offentlige Valg og af Folkeregistret for
Khbvns Kommune. Ogsaa i Oslo og Sthlm
findes kommunale s. B. (Litt.: Axel Holck,
»Dansk Statistiks Historie 1800—50« [1901]; M.
Rubin
, »Statistisk Bureaus Historie« [1899];
»Det stat. Dept 1896-1920« [1920]; L. V.
Bruun
, »Officiel Statistik« [Statsbureauerne i
Tyskland, Schweiz, Østerrig, England,
Frankrig, Italien] [1895]; Art. »Statistik« (Amtliche) i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«
med Litteraturhenvisninger).
(M. K.). Sv. N.

statistiske Departement [-’maŋ], Det, se
statistiske Bureauer.

statistiske Kongresser (International
Statistik). Efterhaanden som de forskellige Lande
har draget flere og flere Omraader ind under
stat. Undersøgelser, opstaar der ganske
naturligt et stærkt Ønske om at kunne vurdere sit
eget Lands Forhold, saaledes som det ligger
stat. belyst, med tilsvarende Forhold i
Udlandet; men for at dette kan ske paa forsvarlig
Maade, maa der tilvejebringes den størst
mulige Ensartethed mellem de forskellige Lande
baade med Hensyn til det stat. Materiales
Indsamling og navnlig til dets Bearbejdelse. Disse
Ønsker om ensartede Opgørelsesmaader i de
forskellige Lande møder imidlertid store
praktiske Vanskeligheder, idet hvert enkelt Land
nødvendigvis er tvunget til at tage Hensyn til
de i paagældende Land faktisk foreliggende
Forhold, der maaske er af en saa særegen
Karakter, at det volder de største
Vanskeligheder at belyse dem paa tilfredsstillende
Maade ved Anvendelse af de Rubrikker, der er
opstillet efter andre Landes Forhold.

Det internationale stat. Samarbejde, der
begyndte i Midten af forrige Aarhundrede, har
som Opgave dels at overvinde disse
Vanskeligheder, dels ved gensidige Oplysninger mellem
Statistikere fra de forskellige Lande at
udbrede Kendskab til, hvorledes man i de enkelte
Lande søger at løse de forskellige Opgaver,
Statistikken beskæftiger sig med, og hvilke
Vanskeligheder man møder ved de forskellige stat.
Undersøgelser —, alt for at fremme
Statistikkens nationale og internationale Anvendelighed.
- Det internationale Samarbejde foregik
oprindelig navnlig paa de internationale s. K., der
afholdtes paa Quételet’s Initiativ i Tiden
1853-78.

I deres Sted traadte senere det paa Initiativ af
Léon Say og I. X. van Naumann-Spallart i 1885
stiftede internationale stat. Institut, en rent
privat videnskabelig Organisation. Instituttet holdt
sin første Kongres i Rom 1887; før Verdenskrigen
holdtes i alt 14 Kongresser, bl. a. i Oslo 1899, i
Kbhvn 1907, den sidste i Wien i 1913; efter
Krigen er der afholdt Kongres i Bryssel i 1923
og i Rom i 1925. Inden for sin ret eksklusive
Kreds (højst 200, f. T. 170 Medlemmer) tæller
Organisationen de mere betydende Statistikere
fra de forsk. Lande, saavel Bureaustatistikere som
Videnskabsmænd. Til Fremme af sine Formaal
udgiver Instituttet: Bulletin de l’Institut
International de Statistique
, hvori bl. a. findes
Befe-rater fra Forhandlingerne paa Kongresserne.
Paa Instituttets Kongres i Paris 1909 foresloges
Oprettelsen af et internationalt stat. Bureau, og
paa Kongressen i Wien vedtoges Oprettelsen af
Office permanent de l’Institut International de
Statistique
, der aabnedes i Haag i Efteraaret
1913 under Ledelse af Direktør H. M. Methorst.
Det permanente Instituts internationale
Sammenstillinger publiceres dels i en international
stat. Aarbog, dels i en maanedlig »Bulletins.
Det lykkedes Instituttet at fortsætte sin
Virksomhed under Krigen.

Efter Krigens Afslutning beskæftiger baade
Folkeforbundets Generalsekretariat og det til
Folkeforbundet knyttede internationale
Arbejdsbureau sig med at samle og offentliggøre
international Statistik. Blandt de herhen hørende
periodiske Publikationer skal fremhæves den
af Folkeforbundet udgivne Bulletin mensuel de
statistique
. Ved Nedsættelsen (i 1920) af den
saakaldte Commission d’Études er der mellem
Folkeforbundet, det internationale
Arbejdsbureau og det internationale stat. Institut skabt
et Samarbejde, som særlig sigter paa at udvikle
de forskellige Grene af den økonomiske
Statistik efter rationelle og ensartede Metoder. For
Socialstatistikkens Vedkommende tilstræbes
noget lignende gennem Afholdelse af
internationale arbejdsstatistiske Konferencer af
Delegerede fra de forskellige Landes Regeringer.

Af andre internationale stat. Organisationer
kan nævnes det internationale
Landbrugsinstitut i Rom, der bl. a. har sat sig som Opgave
ved internationale Informationer at modvirke
Udspredelsen af tendentiøse Beretninger,
navnlig angaaende Høstens Størrelse. Instituttet har
ganske naturligt ikke kunnet nøjes med at være
blot berettende, men har ogsaa med betydeligt
Resultat bestræbt sig for en mere ensartet
Landbrugsstatistik i de forskellige Lande;
Bureauet omfatter faktisk alle Lande. Af dets
Publikationer maa navnlig nævnes: Bulletin de
statistique agricole et commerciale
, tidligere
Bulletin mensuel. Endvidere findes
Verdenspostforeningens internationale Bureau i Bern
(fra 1875), Telegrafunionens (fra 1868), ligeledes
i Bern, et internationalt handelsstatistisk
Bureau i Bryssel (fra 1913), der har som Opgave
at udarbejde Oversigter over Verdenshandelen
efter en fælles Varefortegnelse, et
internationalt Handelsinstitut (fra 1920), ligeledes i
Bryssel, til Bearbejdelse af internationale
Handelsforhold (bl. a. Handelsstatistik, -lovgivning og
-overenskomster). (Litt.: De i Teksten nævnte
Publikationer og Art. »Statistik«, Afsnit:
Internationale af Fr. Zahn i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften« [3. Udg. 1926]).
Sv. N.

statistisk Gebyr benævnes en Afgift, der
opkræves ved Varers Ind- og Udførsel, dels i
stat. Øjemed for at sikre Varernes rigtige
Opgivelse til Varefortegnelsen, dels for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free