Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - statistisk Gebyr - Statius, Publius Papinius - Stativ - Stato della Chiesa - Statofon - Stato Pontificio - Stator - Statoskop - stat pro ratione voluntas - Statsadvokat - Statsaktivkontorerne - Statsalmtenning - Statsanstalten for Livsforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilvejebringe Midler til Dækning af de ved
Handelsstatistikken foranledigede Udgifter. Dog kan
Formaalet ogsaa hovedsagelig være fiskalt.
Afgiften ligner for saa vidt en Toldafgift, men den
opkræves ofte under andre Former, for at der
ikke skal opstaa Uoverensstemmelser med
traktatmæssig fastsatte Takster. Tidligst anvendtes
det s. G. i Frankrig; efter dets Genindførelse
1872 er det væsentlig af finansiel Bet.;
Indtægten deraf overstiger langt Udgifterne ved
Handelsstatistikken. Ogsaa i Holland og
Tschekkoslovakiet har s. G. stor finansiel Betydning. I
Tyskland er Formaalet med det 1879 indførte
s. G. udelukkende stat., for gennem
Anmeldelsespligten og den dertil knyttede finansielle
Interesse at sikre den toldfri Vareind- og
-udførsels rigtige Opgørelse.
(M. K.). Sv. N.
Statius, Publius Papinius, rom.
Digter, levede i sidste Halvdel af 1. Aarh. e. Kr.
Han var f. i Neapolis og d. smst., men opholdt
sig meget i Rom, hvor Kejser Domitianus viste
ham megen Gunst. Han har efterladt os to
episke Digte Achilleis og Thebais, af hvilke det
første (i 2 Bøger) er ufuldendt. I dette behandler
han Sagnene om Achilleus, medens han i
Thebais (i 12 Bøger) behandler den thebanske
Sagnkreds. Stoffet har han her væsentlig hentet fra
den gr. Digter Antimachos, medens han i
formel Henseende støtter sig til de ældre rom.
Epikere. Begge Digte udmærker sig mere ved
mytol. og anden Lærdom end ved poetisk
Skaberevne. Større Værdi har en Samling
Lejlighedsdigte, Silvæ, 32 Stykker i 5 Bøger. I flere af
disse gives der os anskuelige Billeder af det
rom. Liv, og vi lærer ogsaa her Digterens
Personlighed bedre at kende end gennem de episke
Digte. Over for Kejseren fremkommer han ved
flere Lejligheder med megen Smiger. S.’s Digte
er udgivne af Gronovms (Amsterdam 1653,
Dübner (2 Bd, Paris 1835—36) og Klotz (Leipzig
1902—11), de episke Digte særlig af Kohlmann (2 Bd,
Leipzig 1879—84) og Garrod (Oxford 1906), Silvæ
af Markland (London 1728) og Phillimore (2.
Opl. Oxford 1918) og med Kommentar af
Vollmer (Leipzig 1898).
H. H. R.
Stativ (nylat.), Fod (Stel med Fod ell. lign.)
til mat. og astron. Apparater o. a. Genstande
(Blomsterstativ, Haandklædestativ etc.).
Stato della Chiesa [-’kiæza] (ital.), se
Kirkestaten.
Statofon, et Apparat, der omdanner
elektriske Bølger til Lydbølger. Anvendes ved
Gengiver apparat til Talefilm.
C. E. A.
Stato Pontificio [-ponti’fit∫o], se
Kirkestaten.
Stator (lat.), Standseren, Opretholderen,
Tilnavn til Juppiter som den, der driver Roms
Fjender paa Flugt.
H. A. K.
Statoskop ell. Ballonvariometer er et
Apparat til at vise, om en Ballon stiger eller
daler. S. bestaar principielt af en Beholder
med Luft; i Beholderen er der et yderst lille
Hul ud til den fri Luft; endvidere er den i
Forbindelse med den ene Ende af et snævert
Glasrør, hvis anden, fri Ende er aaben; i
Glasrøret er der en farvet Vædske. Naar Ballonen
stiger, vil det ydre Lufttryk stadig
formindskes, og da Luften i Beholderen ikke
tilstrækkelig hurtigt kan slippe ud gennem det lille
Hul, vil Forskellen mellem det ydre Lufttryk
og Trykket i Beholderen stadig vokse; Vædsken
vil derfor presses udad i Glasrøret. Naar
Ballonen daler, vil det ydre Lufttryk stadig vokse,
og da Luften ikke hurtigt nok kan slippe
udefra og ind i Beholderen gennem det lille Hul,
saa vil det ydre Overtryk stadig vokse og
Vædsken derved presses indad i Glasrøret. Af
Vædskens Vandringshastighed kan man slutte
sig til den Hastighed, hvormed Ballonen
stiger ell. daler.
A. W. M.
stat pro ratione voluntas (lat.), »min Vilje
er Grund nok«, unøjagtigt Citat efter Juvenal;
se hoc volo, sic jubeo.
H. H. R.
Statsadvokat er i Danmark og forskellige
andre Stater (f. Eks. i Tyskland) Benævnelsen
for en Gruppe Embedsmænd, der repræsenterer
den off. Anklagemyndighed. Embederne som S.
er her i Landet oprettet ved Retsreformen af
1916: deres Antal er f. T. 8. Statsadvokaterne
virker til Forfølgning af Forbrydelser, rejser
Tiltale mod de skyldige og giver i de
paagældende Straffesager Møde for Retten som
Advokater paa det Offentliges Vegne. De udøver
deres Virksomhed under Rigsadvokatens Tilsyn og
bistaas af Medhjælpere, der dels er fast
beskikkede, dels hentede fra Sagførerstanden.
K. Hch.
Statsaktivkontorerne kaldes 2 under
Finansministeriets 1. Dept hørende Kontorer, der
varetager de med Bestyrelsen af Statens Aktiver
forbundne Forretninger.
K. Hch.
Statsalmtenning, se Almindinger og
Norge, »Skovbrug«, S. 90.
Statsanstalten for Livsforsikring er siden
1893 (jfr L. Nr. 78 af 1. Apr. 1893 § 10) Navnet
paa den af den danske Stat oprettede og
garanterede Livsforsikringsanstalt, som tidligere
kaldtes Livsforsikrings- og
Forsørgelsesanstalten af 1871 (se Art. herom samt om
Enkekasser, Livrente- og
Forsørgelsesanstalten af 1842 og
Livsforsikringsanstalten i Kjøbenhavn).
Anstaltens Virksomhed er efter
Navneforandringen fortsat efter lignende Linier som
tidligere, idet der særlig er lagt Vægt paa at
skabe saa gunstige Betingelser for de
Forsikrede som muligt og paa at give større og større
Befolkningskredse Lejlighed til at tegne
Forsikringer i Anstalten. De tidligere Love havde
kun givet Bestemmelser om Bonus for enkelte
Perioder, men ved L. af 29. Marts 1904 blev
der fastsat Regler for Bonusudbetaling efter
hver af de med 5 Aars Mellemrum stedfindende
Statusopgørelser. Medens Anstaltens
Forsikringer tidligere ikke havde været gyldige ved
Selvmord, bestemte Loven af 1904, at naar en
Livsforsikring har været i Kraft i fulde 3 Aar,
udbetales Forsikringssummen ved Død, selv om
denne skyldes Selvmord. Ved L. af 30. Marts
1906 gaves Adgang til i Anstalten at tegne
Livsforsikring uden Lægeundersøgelse, de saakaldte
Karensforsikringer, og ved L. af 30. Marts 1920
indførtes en Række Ændringer i
Forsikringsbetingelserne m. v., saaledes bl. a. Adgang til at faa
en udtrådt Forsikring i Kraft igen, til Tegning af
Forsikringer paa de saakaldte mindre gode Liv,
Pensionsforsikringer, Livrenter uden Bonus, til
Præmiefritagelse ved fuldstændig Invaliditet o.
s. v. Endelig blev der ved L. af 23. Decbr 1925
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
