- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
166

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsanstalten for Livsforsikring - Statsbaner - Statsbankerot

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fastsat nye og billigere Tariffer for Anstalten,
idet der samtidig skete en dertil svarende
Regulering af Bonus og fastsattes ny Regler for
Fordeling af Overskuddet mellem Reservefond og
Bonusfond.

Samtidig med, at Anstaltens
Forsikringsbetingelser saaledes er bleven forbedrede og
moderniserede, er der sket en Udvidelse af
Virksomhedsomraadet. Saaledes blev der i 1906
sluttet Overenskomst med det nyoprettede A/S
Arbejdernes Livsforsikring, der var stiftet af
Arbejdernes Organisationer for at skaffe danske
Arbejdere Livsforsikring med Ugepræmie paa
billige Vilkaar, om at alle i Selskabet tegnede
Forsikringer skulde genforsikres i
Statsanstalten med deres fulde Beløb og saaledes blive
delagtige i de Goder, Anstalten kan byde.
Endvidere er der fra 1920 skabt en særlig
Organisation til Tegning af Forsikringer paa Landet,
hvor Byagenturerne kun i ringe Grad havde
kunnet virke for Tegningen af Forsikringer.

Under disse Omstændigheder er Anstaltens
Virksomhed tiltaget i Omfang, saaledes at i
1925 den samlede Tilgang af Forsikringer
udgjorde c. 30,6 Mill. Kr Livsforsikringer og
Renteforsikringer med et Aarsbeløb af c. 685000 Kr,
medens Bestanden ultimo 1925 omfattede c. 113000
Livsforsikringer til et samlet Beløb af c. 369 Mill.
Kr og c. 42000 Renteforsikringer, lydende paa
et samlet aarligt Beløb af c. 11 Mill. Kr.
Herefter er Statsanstalten Nr 2 i Rækken af de 10
danske Livsforsikringsselskaber saavel hvad den
aarlige Tilgang som den samlede Bestand af
Livsforsikringer angaar, medens dens
Virksomhed med Renteforsikringer er væsentlig større
end hos noget af de andre Selskaber.

Anstaltens samlede Formue ultimo 1925
udgjorde c. 212,8 Mill. Kr, hvoraf c. 7,3 Mill. Kr
dannede den særlige Driftsfond. Reservefonden,
der kun undergaar Forandringer efter hver
5-aarig Statusopgørelse, udgjorde efter
Opgørelsen pr 31. Decbr 1920 c. 20,9 Mill. Kr.

Ved Anstaltens Reorganisation i 1871
overførtes fra de ældre af Staten garanterede
Anstalter et Overskud (Reservefond) paa c. 3 1/2
Mill. Kr, idet det dog bestemtes i Loven af
18. Juni 1870 (§ 21, sidste Stk.), at en Del af
dette Overskud skulde tilfalde Staten, naar de
i øvrigt tilstedeværende Midler dannede en
passende Reservefond for hele Anstalten.

Denne Bestemmelse realiseredes ved Loven
af 29. Marts 1904, hvis § 1 bestemte, at der af
Anstaltens Midler den 1. Juli 1904 skulde
indbetales et Beløb af 11 Mill. Kr i Statskassen,
hvorefter Bestemmelsen i § 21, sidste Stk., i
Loven af 1870 skulde bortfalde.

Efter Afgivelsen af disse 11 Mill. udgjorde
Anstaltens Reservefond c. 10 Mill. Kr, og er
siden den Tid jævnt vokset, saa den som anført
ved sidste Opgørelse udgjorde c. 21 Mill. Kr,
og Loven af 23. Decbr 1925 har derefter
bestemt, at der fremtidig skal henlægges en noget
mindre Del af Overskuddet til Reservefonden
end hidtil, medens Resten skal indgaa i
Bonusfonden. Efter Anstaltens nuværende Status og
Virksomhedens Omfang vil Bestemmelserne
bevirke, at der ved en Række af de kommende
Femaarsopgørelser vil blive henlagt 90 % af
Overskuddet til Ronusfonden og 10 % til
Reservefonden. Efter de hidtil gældende Regler er
der for Tiden fra 1. Jan. 1871 til 1. Jan. 1921
udbetalt som Bonus et Beløb af c. 35 Mill. Kr.

Da de for Statsanstaltens Virksomhed
gældende Regler fastsættes ved Lov, og den paa
forskellig Maade er undergivet
Finansministeriets Tilsyn, er Loven af 29. Marts 1904 om
Tilsyn med Livsforsikringsselskaber ikke i
Almindelighed gældende for Anstalten. Dog
finder enkelte Bestemmelser Anvendelse paa
Anstalten, saaledes bl. a. Bestemmelser til
Regulering af Agentvirksomheden, om Indsendelse
af visse statistiske og regnskabsmæssige
Oplysninger samt om Betaling af Bidrag til den
tilsynsførende Myndighed, Forsikringsraadet.

Statsanstalten ledes af en Bestyrelse paa 5
af Kongen udnævnte Medlemmer, af hvilke et
er administrerende Direktør, et matematisk
Direktør og et juridisk Direktør.

Bestyrelsens og Anstaltens øvrige
Embedsmænds og Funktionærers Lønninger er fastsat
i Tjenestemandsloven af 12. Septbr 1919, der
ogsaa giver Regler for den ud over
Lønningerne tilstaaede Tantieme (Andel i Driftsoverskud).
L. I.

Statsbaner, Jernbaner, der ejes ell. drives
af Staten, i Modsætning til Privatbaner. Se
ang. Forholdene i de forskellige Lande
Jernbaner, S. 938.
G. K.

Statsbankerot kaldes det Forhold, at en
Stat i større ell. mindre Udstrækning undlader
at opfylde de pekuniære Forpligtelser, som den
har paadraget sig. Dette kan vise sig ved, at
den ikke indløser Sedler, som den har udstedt,
at den ikke betaler Renter af sine
Statsobligationer, tvangskonverterer disse ell. foretager
andre ensidige Ændringer i Laanevilkaarene. S.
kan enten bestaa i en gennem kortere ell.
længere Tid praktiseret Tilsidesættelse af
indgaaede Forpligtelser ell. i en definitiv Beslutning,
hvorved Staten erklærer sin Gæld for
bortfalden ell. reduceret i et vist Forhold. En saadan
Reduktion vil som oftest danne Afslutningen paa
en Periode, i hvilken Staten faktisk har været
ude af Stand til at opfylde sine Forpligtelser. I
saa Fald medfører S. som Regel ikke nogen
yderligere Forringelse af Kreditorernes
Stilling, ja ofte vil den endda bevirke, at disse nu
faar noget i St f. slet intet. Men det, der
alligevel karakteriserer Akten som en Bankerot,
er Konstateringen af, at Staten nu uigenkaldelig
erklærer, at ethvert Forsøg paa atter at bringe
Forholdene paa Fode er opgivet.

Af S. er der forekommet et meget stort Antal
lige fra de ældste Tider til vore Dage. I
Frankrig skal Bourbonerne alene have 56, ganske vist
ikke alle lige indgribende S. paa deres
Samvittighed, og det er næppe ret mange Stater, der
ved sig helt fri. Bl. de ældre S. er her særlig
Grund til at dvæle ved den danske af 5. Jan.
1813, der gennemførtes i Forbindelse med en
Nyorganisation af Landets Møntvæsen. Værdien
af de af Staten gennem Kurantbanken udstedte
Sedler var efterhaanden sunken til 1/14 af deres
Paalydende (se Bank). Efter Frd. af 1813
skulde Sedlerne indløses af den ny Rigsbank,
saaledes at denne gav 1 Rigsbankdaler i sine
Sedler for 6 Rigsdaler Kurant. Da 125 Rigsdaler
Kurant efter Sølvværdien var lig med 200

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free