Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsborgerret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dobbelt ell. mangedobbelt S. — ell. blive uden
S. i noget Land — altsaa blive stats- og
folkeretlig hjemløs. Heraf er i Tidens Løb opstaaet
mange Konflikter mellem Landene, navnlig naar
flere Stater har villet kræve Værnepligt af samme
Person. Bekendt er saaledes den lange Strid
mellem Danmark og Tyskland efter
Hertugdømmernes Afstaaelse 1864 om de Hjemløse af
dansk Afstamning, en Tvist, der først efter lange
Forhandlinger løstes under Verdenskrigen ved
L. af 27. Novbr 1916. Enkelte Gange har disse
Konflikter endog ført til Krig, og endnu i 1922
blev den ny faste internationale Domstol i
Haag paakaldt i Anledning af en slig Tvist om
S. mellem England og Frankrig vedrørende
Beboerne i Tunis og Marokko. Ved Traktater
mellem Staterne og ved hensigtsmæssige
Lovregler i de enkelte Stater kan der bødes en Del
paa de heraf opstaaende Vanskeligheder, men
endnu er der langt igen, før det Maal naas, der
bør eftertragtes: at enhver Person har S. i et
Land og kun i ét.
I ældre Tid — navnlig under Enevælden —
lagde man ofte blot Vægten paa, om en Person
var fast bosat i Staten, og betragtede enhver
saadan Person som Undersaat og for saa vidt
som Borger i Staten. Senere anerkendte man
dog, at de Indfødte, ɔ: de, der var fødte i
Landet ell. stammede fra saadanne Personer, som
nærmere knyttet til Landet burde være
begunstigede i Forhold til de Fremmede, der opholdt
sig ell. var bosatte i Landet, og efterhaanden
blev da Indfødsret og S. Udtryk for det samme.
Selv i Danmark, hvor Grundloven kun taler om
Indfødsret, og hvor det lige indtil den nyeste
Tid hævdedes, at S. foruden ved Erhvervelse af
Indfødsret kunde stiftes ved fast Bopæls Tagelse
her i Landet, er det nu anerkendt saavel i
Teorien, som i Lovsproget, at Indfødsret og S.
betyder det samme, og at kun danske Indfødte
er danske Statsborgere og Undersaatter, se
Indfødsret.
Hvad Reglerne om Erhvervelse og
Fortabelse af S. nærmere angaar, da lagde man
fremdeles m. H. t. Erhvervelsen fra først af i
Overensstemmelse med den bogstavelige Bet. af
Ordet Indfødsret Vægten paa Fødslen i
Landet (Territorialprincippet). Paa dette
Standpunkt staar endnu principielt eng.-amer. Ret,
idet enhver, der er født i disse Lande, har
Indfødsret ell. S. dér. Senere lagde man
Vægten paa Afstamningen fra Indfødte, ligegyldigt,
om Fødselen foregik i Indlandet ell. i
Udlandet. Dette nyere Princip —
Afstamningsprincippet — fandt særlig Indgang i Europas
Fastland, og Tyskland staar endnu helt paa dette
Standpunkt, idet Fødsel paa tysk Grund i intet
Tilfælde giver tysk S. De allerfleste Stater
forener dog, hvad der sikkert ogsaa er det
rigtigste, begge Principper. Tillige anerkender de
fleste Stater ogsaa adskillige andre Maader,
hvorpaa S. kan erhverves, saaledes først og
fremmest ved Naturalisation (s. d.),
endvidere ofte ved Fødsel i Landet i
Forbindelse med Ophold dér en vis længere Tid, ved
Udnævnelse til Embedsmand, ved Ægteskab med
Indfødte m. v. Den sidste Erhvervelsesmaade
ved Ægteskab er dog kun anerkendt for
Kvinders Vedk., og efter at Kvinders Ligeret med
Mænd ogsaa i statsborgerlig Henseende m. H. t.
politisk Valgret, Adgang til Embeder o. s. v. er
blevet gennemført i et stort Antal Lande, er
denne Erhvervelsesmaade, der bygger paa
Hustruens Afhængighed af Ægtemanden, nu ogsaa
i Tilbagegang; den er saaledes siden 1922
afskaffet i Nordamerika og gælder heller ikke i
Sovjetrusland.
Fortabelse af S. anerkendtes oprindelig ikke
uden i Tilfælde af Tab af Landomraade,
og en egentlig Fortabelse af Indfødsret
anerkendtes i Danmark endog først 1898. Nu
anerkender dog næsten alle Lande, for at
undgaa Dobbeltstatsborgerret, Fortabelse af
S. i flere Tilfælde, navnlig i Tilfælde af
frivillig Erhvervelse af S. i et andet Land ell. ved
Løsning efter Ansøgning. Undertiden kan S.
ogsaa fortabes imod Personens Vilje f. Eks. i
Tilfælde af Faneflugt, Modtagelse uden Statens
Tilladelse af Embede ell. Ordensudnævnelse i
fremmed Land m. v. Endelig mister en Kvinde
endnu i de fleste Lande sin S., naar hun gifter
sig med en Udlænding, og dette ogsaa oftest,
selv om hun ikke ved Ægteskabet erhverver
fremmed S.
M. H. t. dansk Rets Regler om Erhvervelse og
Fortabelse af S. (Indfødsret) gav først
Indfødsretten af 15. Jan. 1776 Regler derom,
hvilende paa Territorialprincippet (se
Indfødsret). 1898 afskaffedes disse Regler imidlertid
og erstattedes af Loven af 19. Marts 1898, der
som Hovedregel byggede paa
Afstamningsprincippet. Loven af 1898, der suppleredes af Lovene
af 23. Marts 1908 og 27. Novbr 1916, er nu igen
afløst af en ny Lov af 18. Apr. 1925, der i det
væsentlige stemmer med den ny sv. Lov om
samme Emne af 23. Maj 1924 og den ny norske
Lov af 8. Aug. 1924. Herefter erhverves dansk
S. (Indfødsret) 1) ved Fødsel for ægte Barn af
dansk Fader, for uægte Barn af dansk Moder;
2) ved Fødsel her i Riget og Hjemsted her
indtil det fyldte 19. Aar, 3) for fremmed Kvinde
ved Ægteskab med dansk Mand og 4) ved
Naturalisation. Dansk S. (Indfødsret) fortabes 1)
ved Erhvervelse af fremmed S., dog at Tabet
for den, der bor her i Riget, for saa vidt vedk.
har erhvervet dansk Indfødsret ved Fødselen,
først indtræder, naar han flytter ud af Riget,
hvilken sidste ny Regel særlig har Betydning for
Kvinder, der gifter sig med Udlændinge.
Endvidere, hvad der ligeledes er en ny Regel,
fortabes dansk S. 2) for Danske, der er født i
Udlandet, for saa vidt de aldrig inden deres fyldte
22. Aar har boet her i Riget, og 3) ved
Løsning efter Ansøgning.
Hvad endelig Virkningen af S. angaar, da
bestaar den, hvad Rettighedssiden angaar, som
allerede anført, først og fremmest i en egl. Ret
til at være i Landet, hvorfor den Indfødte som
Regel hverken kan udvises ell. udleveres,
ligesom han i Trangstilfælde skal modtages til
Forsørgelse i Landet. Fremdeles tilkommer de
politiske Rettigheder som Regel kun
Statsborgere; en Undtagelse danner dog her
Sovjetrusland (hvor i øvrigt kun Arbejdere og fattige
Bønder har Valgret), idet Fremmede af de
nævnte Kategorier her har Valgret og
Valgbarhed lige med de Indfødte. En anden Undtagelse
gælder efter dansk-islandsk Forbundslov af 1918
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
