Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statskassen - Statskirke - Statskollegium - Statskonsulent - Statskup - Statslaan - Statslaanefonden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Eneindehaver af den hele udelte Statsmagt
overensstemmende med den Ludvig XIV
tillagte Sætning: L’état c’est Moi, var det en
Selvfølge, at heller ikke rent formueretlige
Søgsmaal, selv om de støttedes paa ren privatretlig
Adkomst, kunde gøres gældende mod Kongens
ell. Statens Kasser, medmindre Kongen i
Forvejen ved særlig Bevilling havde tilladt sligt
Søgsmaal. Dette Standpunkt er endnu formelt
det gældende i vore Dages England, idet
Søgsmaal mod Staten ell., som det her endnu
kaldes, mod Kronen forudsætter en forud
erhvervet kgl. Bevilling (petition of right), der i
Formen stadig er en Naadesakt. I de fleste andre
konstitutionelle Lande, saaledes ogsaa i
Danmark og Norge, kræves imidlertid ikke længer
nogen som helst Bevilling til at gøre
privatretlige Fordringer ved Søgsmaal gældende mod
Statens, fra Kongens Civilliste skarpt adskilte,
offentlige Kasser, og der gælder nu her kun for
saa vidt mindre Afvigelser fra den sædvanlige
Forfølgning, som f. Eks. at i Danmark Forlig
ikke behøver først at prøves og Dommen ikke
plejer at forsynes med Eksekutionstermin og
Tvangsklausul, da den naturligvis alligevel kun
kan eksekveres af Staten selv. Fremdeles
indtager S. endnu p. Gr. a. Statens Suverænitet
oftest den Særstilling, at Søgsmaal ikke i Alm.
kan rejses mod S. til Erstatning for Skade,
forvoldt af Embedsmænd, men kun hvor særlig
Lovhjemmel til at søge slig Erstatning
udtrykkelig er hjemlet. Om Embedsmænd kan gøre
Lønnings- og Pensionskrav o. l. gældende mod
S. ved ligefremt Søgsmaal, er ligeledes endnu
forsk. ordnet i de forsk. Lande, jfr. nu for
dansk Rets Vedk. Statstjenestemandslov 20.
Septbr 1919, § 19, hvorefter en Tjenestemand
for Domstolene kan indbringe ethvert ham
vedrørende Spørgsmaal om Krav paa S.,
begrundet i Lovbestemmelser om Lønning, Pension ell.
Ventepenge.
K. B.
Statskirke kaldes den af Staten afhængige
Kirke. I S.’s strengeste Form gør Staten sig til
eet med Kirken, for saa vidt som den sætter som
sit Formaal, at alle Statens Borgere bekender
sig til samme Religion som Statens Overhoved;
i dens mildere Form, som i Danmark siden 1849
kaldes den folkekirkelige, opretholder Staten
Kirken, hvis Embedsmænd er Statsembedsmænd,
og hvis øverste Myndighed er den samme som
Statens. I den gr. Kirkeafdeling blev Kirken S.,
og den russ. Kirke arvede den i dens strengeste
Form. I Vesten søgte Kejser Karl den Store at
gennemføre S.; men det mislykkedes, og Paverne
gjorde meget mere Staten afhængig af Kirken,
indtil Fyrsterne i Slutn. af Middelalderen
begyndte paa at gøre baade de kirkelige og
verdslige Stormænd afhængige af sig; heri støttedes
de af Juristerne, der saa med Romerrettens
Øjne paa Forholdet. Det var dog først i de
lutherske Landskirker, det lykkedes at
gennemføre S. Skønt det principielt er umuligt for
Romerkirken at forlige sig med en Statskirke,
lykkedes det dog Napoleon Bonaparte ved
Konkordatet af 1801 at faa en Slags rom.-kat. S.
indført i Frankrig. I Frankrig er Adskillelsen
siden 1905 en fuldbragt Kendsgerning. Ogsaa de
lutherske S. staar paa svage Fødder.
L. M.
Statskollegium var Navnet paa et af de
straks efter Enevældens Indførelse 1660
oprettede Regeringskollegier. Om Forbilledet for det,
som fra en enkelt Side antaget, har været det
samtidige franske conseil d’état, er tvivlsomt,
og ligesaa, om man til en vis Grad har tænkt
sig S. som en Afløser af Rigsraadet. Dette
lignede det dog i hvert Fald i at være et blot
raadgivende Kollegium uden egentlig
Forvaltning, og det synes ogsaa oprindelig at have
været Planen, at det ligesom Rigsraadet skulde
beskæftige sig med alle vigtigere, saavel
udenrigske som indenrigske Sager. Med de
udenrigske Sager fik det dog aldrig ret meget at
gøre og blev paa ingen Maade det almindelige
Organ for Drøftelse af disse, og hvad de
indenrigske angaar, var dets Betydning vel her langt
større, men kom dog næppe heller til at svare
til, hvad der fra først af havde været
Meningen. De indenrigske Sager, som forelagdes det,
vedrørte i øvrigt alle Grene af Statsstyrelsen,
men kunde være af højst forskellig Vigtighed.
Størst Betydning havde S. i de første Par Aar
efter Oprettelsen og igen i Aarene nærmest efter
Christian V’s Tronbestigelse, hvor det bl. a.
beskæftigede sig meget med Handels- og
Industriforhold. Efter Griffenfeld’s Fald 1676 forsvandt
det. (Litt.: »Aktstykker og Oplysninger til
Statskollegiets Historie 1660—1676«, udg. ved
J. Lindbæk [1903—10]; Kn. Fabricius
i »Den danske Centraladministration« [1921]).
P. J. J.
Statskonsulent er en af Staten ansat og
lønnet sagkyndig Raadgiver og Vejleder for
Landmændene i en af Landbrugets forsk.
Grene: Hesteavl, Kvægavl, Mejeribrug, Maskinbrug
etc. Der findes f. T. (1926) 22 saadanne
Raadgivere, jfr Art. Landbrugskonsulent. Uden for
Landbruget har Staten i enkelte Erhverv
sagkyndige Raadgivere, der dog ikke kaldes S., og
hvis Virksomhed ikke kan sidestilles med den
landøkonomiske S.’s.
H. H-l.
Statskup (fr. coup d’état) kaldes det, naar
Statens Overhoved eller en i Spidsen for dens
Styrelse stillet Person foretager og gennemfører
en voldsom Omstødelse af den bestaaende
Statsforfatning, i Reglen for at den vedk.
derigennem kan opnaa større Magtfylde — saaledes
som det skete med Napoleon I 18. Brumaire i
Aaret VIII, Napoleon III i Decbr 1851, Gustaf III
1772 o. s. fr., til Dels vel ogsaa med Frederik III
1660 — i Modsætning til Revolution, hvor
Stødet til Omvæltningen udgaar nedenfra, og
Paladsomvæltninger, hvor blot
Suverænen ell. Overhovedet skifter Person, medens
Statsforfatningen ikke forandres, saasom i
Rusland 1801, da Kejser Alexander I, og 1763, da
Kejserinde Katharina II kom til Magten.
(C. V. N.). K. B.
Statslaan, se Statsgæld.
Statslaanefonden oprettedes ved L. 22. Apr.
1904. Allerede forinden dette Tidspunkt havde
Staten hyppig udlaant Midler til Fremme af
Erhvervslivet eller til Støtte af sociale og
humanitære Formaal. Ved Oprettelsen af S.,
der grundedes med en Kapital af 30 Mill. Kr.,
tilsigtede man at samle hele denne
Udlaansvirksomhed, idet S. fik til Opgave at udrede Laan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
