- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
188

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavanger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omkr. 2200 Mennesker. Først 19. Aarh. bragte
S. den hurtige og frodige Vækst, der bedst vil
fremgaa af nedenstaaende Sammenstilling af
Folkemængden: 1769: 2154 Indb., 1801: 2460,
1825: 3777, 1845: 6619, 1855: 11717, 1865: 16647,
1875: 20288, 1885: 23911, 1910: 37118, 1920:
43778.

Medens S.’s Ind- og Udførsel i 17. og 18.
Aarh. var forholdsvis ubetydelig, saa at den
indenlandske Handel endnu spillede
Hovedrollen, var det nærmest Vaarsildfiskeriet i Beg.
af 19. Aarh., der bragte Byens Handel til at
tage en Udvikling, der hævede S. til et af
Landets vigtigste Forretningssteder.
Sildeeksportens Stigning giver et Billede heraf; den
var 1815 c. 14000 hl, 1819 66000 hl og steg
1831—35 til et Gennemsnit af 135000 hl og er
senere ofte gaaet op til 290—350000 hl, indtil den
efter 1870, ved at Vaarsildfiskeriet slog fejl,
atter gik ned. S. var imidlertid i denne Tid
vokset frem til en blomstrende Forretningsby,
der allerede fra 1850’erne havde været en
Foregangsby i Retning af at forøge Norges
Handelsflaade. Byen har i den senere Tid, efter at
den i 1880’erne havde at kæmpe med en større
økonomisk Krise, skaffet sig en ret betydelig
Dampskibsflaade; bl. dens mange og til Dels
store industrielle Anlæg kan særlig fremhæves
dens kendte store Fabrikker for hermetiske
Madvarer. I 1873 anlagdes den første
Hermetikfabrik (Stavanger Preserving Co.). I 1925 var
der 78, og der udførtes i 1924 Heremtik fra S.
for 52 Mill. Kr, medens hele Landet samtidig
kun udførte for 79 Mill. Kr.

S., hvis Grænser senest er regulerede ved
L. af 9. Decbr 1878, er en Træby med
forholdsvis liden Murbebyggelse, og Gaderne er
for de ældre Bydeles Vedk. trange, krogede
og til Dels bakkede; efter den store Brand, der
1860 ødelagde 250 Huse, er dog de da
afbrændte og de senere ved Udvidelser tilkomne
Strøg regelmæssig regulerede. Den smukkeste
Del af Byen er Partiet omkr. Domkirken og
Bredevandet, med Byens gamle Torv ned mod
Vaagen og med det vakre Parkanlæg ved
Kirken og den saakaldte Kongsgaard, hvorfra
langs Bredevandet strækker sig Byens
sædvanlige Promenade, Kongsgaden og
Ladegaardsvejen, ud til Hillevaag. Endvidere bør nævnes
de smukke Parkanlæg ved Bjergsted. Langs
Havnen, der foruden den opr. Havn, Vaagen,
med den øgende Trafik strakte sig over til den
rummeligere østre Havn paa den anden Side
af Holmen, staar i næsten sammenhængende
Rækker Byens store Søhuse. — Bl. Byens
offentlige Bygninger er Domkirken (se Norge,
»Kunst«, S. 142) et af Landets mærkeligste
Bygværker fra Middelalderen. Kirken skriver
sig fra 1. Halvdel af 12. Aarh.; den formodes
i hvert Fald paabegyndt 1128, da Sigurd
Jorsalafare af den første Biskop, Reinald, viedes
til Dronning Cæcilia; den kaldtes Skt Svithuns
Kirke, ogsaa den hellige Trefoldigheds Kirke.

Omkring 1160 omtales ogsaa et Kloster i
S., hvor S.’s fjerde Biskop, Aanunda,
tilbragte sine sidste Aar. Efter en større
Ildsvaade 1272 genopbyggedes Domkirken paa en
pragtfuld Maade i Tiden indtil 1297; dens
Glansperiode falder omkr. Midten af 15. Aarh.
Den restaureredes sidste Gang 1871—72. Ved

Situationsplan over Stavanger.
Situationsplan over Stavanger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free