Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavanger - Stavanger Amt - Stavanger Bispedømme - Stavbakterier - Stave, Erik Erikson - Stawel - Staveley - Stavelot - Stavelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. Bispestols Genoprettelse blev Biskoppen
indviet 7. Juni 1925. Byens øvrige Kirker er Skt
Petri Kirke og den inden for Byens Grænse
liggende Frue Kirke, der er Sognekirke i
Hetlands Præstekald. Den tidligere Residens for S.’s
katolske Biskopper, Kongsgaard, er opført
samtidig med Domkirken og omtales allerede 1297;
den nuv. Bygning, der skriver sig fra 17. Aarh.,
er Sædet for S.’s lærde Skole. Af den gamle
Bispegaard er kun Grundmuren levnet samt
den saakaldte Munkekirke, et hvælvet
Stenkapel, der ligesom Domkirkens Kor skriver sig
fra de nærmeste Aar efter Branden 1272. Bl.
S.’s øvrige Bygninger kan nævnes
Sparebanken, Fængslet, Toldboden, Teatret, Sygehuset,
Turnhallen, Museet, Kunstmuseet m. fl. Af
nyere Anlæg kan nævnes Johanneskirken og
Elektricitetsværk med 34 km lang
Kraftoverføring fra Oltedalsvasdraget. Det kommunale
Slagtehus paa Kjerringholmen er flere Gange
blevet betydelig udvidet. Byens største
industrielle Bedrift er S. Støberi og Dok. —
Toldintraderne udgjorde 1920 3,6 Mill. Kr.
Udførselsværdien udgjorde i 1920 48,5 Mill. Kr.
Handelsflaaden bestod i 1920 af 79 Dampskibe paa
tilsammen 53516 brut. Registerton, 41 Motorskibe
paa 2063 Tons og 4 Sejlskibe paa 1821 Tons.
Den antagne Formue i 1924 var 136 Mill. Kr.
og Indtægt 49,4 Mill. Kr. — Det norske
Missionsselskab har sit Sæde i S. med egen Skole,
der i det hele har spillet en stor Rolle i
Vestlandets stærkt bevægede religiøse Liv. Byen
er Standkvarter for Vesterlen Infanteriregiment
Nr 8 af 3. Division. Eksercerpladsen,
Maldesletten, ligger i Nærheden af Byen ved Hafrsfjord.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Boye
Strøm, »S. Amt« [Oslo 1888]; »S. By i 19.
Aarh.« [S. 1901]; »S.’s Næringsliv i ældre og
nyere Tid« [Oslo 1902 ff.]; »Samlinger til S.’s
Historie, udg. ved A. E. Erichsen« [Bd I, S.
1903]; Jan Petersen, »S. 1125—1425—1925«
[S. 1925]; »S. 1814-1914« [S. 1914]; R.
Tveteraas, »S. Historie indtil 1814«; T.
Stavnem, »Optegnelser vedk. S.’s Fortid« [1906];
»S., Udsigt over Byens Historie og Næringsliv
etc.«, red. af N. Stabenfeldt [1909]).
(N. S.). M. H.
Stavanger Amt, se Rogaland Fylke.
Stavanger Bispedømme. Ved
Stortingsbeslutning af 9. Aug. 1924 blev Stavanger
Bispestol oprettet paa ny fra 1. Jan. 1925. Indtil videre
skal det bestaa af de Præstegjæld, som hører
til Rogaland Fylke, hvilke udskilles fra Agder
Bispedømme. Bispedømmet kommer derved til
at omfatte 26 Præstegæld og Byerne Stavanger,
Haugesund, Egersund, Sandnes, Sogndal,
Kopervik og Skudeneshavn. Arealet udgør 9135
km2 med 166423 Indb. Sædet for Biskoppen er
Stavanger.
M. H.
Stavbakterier, se Bakterier.
Stave, Erik Erikson, sv. Teolog, f. 1857,
blev 1889 Docent, 1899 Prof. i Exegetik ved
Upsala Univ., fra 1917 til sin Afsked 1922 tillige
Domprovst. S. har skrevet en Del Værker
inden for den bibelske Videnskab, saaledes »Om
aposteln Pauli förhällande till Jesu historiska
lif och lära« (1889), »Om uppkomsten af gamla
testamentets kanon« (1894) og nogle Værker
ang. Palæstina. Særlig hans Værk »Parsismus
und Judenthum« (1900) har faaet Bet. for den
alm. Forskning, ogsaa uden for Norden. Han
har udg. forsk. solide Universitetslærebøger,
navnlig »Inledning till gamla testamentets
kanoniska skrifter« (1912) og »Israels Historia«
(1916). Fra 1901 har han været Udgiver af
Tidsskriftet »Bibelforskaren«.
J. P.
Stawel [’steiwə£], By i Australien, Stat
Victoria, ligger 212 km VNV. f. Melbourne
paa Nordskraaningen af Bjergmassivet Ararat
(1167 m). I Omegnen af S. findes de vigtige
Pleasant-Creek-Guldminer. Desuden
drives om S. betydelig Vin- og Kornavl, og Byen
staar i Jernbaneforbindelse med Melbourne.
Den er i de senere Aar gaaet tilbage og har
ikke fuldt 5000 Indbyggere.
(H. P. S.). M. V.
Staveley [’steiv£i], By i Mellemengland,
Derbyshire, 19 km SØ. f. Sheffield. 11000 Indb.
Kul- og Jernindustri.
M. H-n.
Stavelot [sta’vlo] (Stablo), By i den belg.
Prov. Liège (Lüttich), i en smuk Egn ved
Amblève, 36 km SØ. f. Liège, har Garverier,
Savmøller, Fabrikation af Papir, Tobak og Ost.
(1920) 5090 Indb. Indtil 1801 var S. Hovedstad
i det tyske Rigsfyrstendømme S.,
hvis Overhoved var Fyrstabbeden af
Benediktinerstiftet S., oprettet 648 i S. af Kong Siebert
af Austrasien. Af Abbediets Kirke er der kun
nogle Taarnrester tilbage. I Bykirken
opbevares den hellige Remaclus’ kostbare Helgenskrin.
(M. Kr.). M. H-n.
Stavelse. Talen falder for os i naturlige
Led, som vi kalder S. I Reglen vil S.’s Lyd
gruppere sig om en Vokal, der føles som dens
Midtpunkt og »Bærer« af dens Accent. Men i
ikke faa Tilfælde har vi et tydeligt Indtryk af
en ny S., uden at der er nogen Vokal; saaledes
er Attentat et Trestavelsesord, selv om vi
udtaler det paa den alm. Maade, at vi lader n
følge umiddelbart efter t uden noget e. Vi har
da S. uden Vokal; omvendt har vi S. med to
Vokaler, naar disse indgaar Forbindelse som
Diftonger (Tvelyd), f. Eks. den, vi skriver ej.
Adskillelsen i S. beror temmelig sikkert paa
Op- og Nedgang i Klangfylden (Sonoritet); n
betegner efter t i Attentat en Opgang, da det
er klangfyldigere end t, og danner derfor en S.
for sig, men i Tante danner det ingen S., da
det kommer efter det klangfyldigere a og kun
er et Trin paa Vejen fra dette til
Klangminimummet i t, hvorefter en ny S. begynder. Den
klangfyldigste Lyd i S. kaldes dens Top ell.
Selvlyd i Modsætning til de andre Lyd, der
bliver dens Medlyd: Ordene Selvlyd og Medlyd
tages altsaa her i en anden Forstand end den
sædvanlige, hvor de blot er danske Gengivelser
af Vokal og Konsonant. En bestemt
Stavelsegrænse findes i det talte Sprog kun i de
Tilfælde, hvor en Vokals Lydstyrke aftager tydelig
ved Slutningen, saa at den flg. Konsonant føles
som hørende til det næste, saaledes især ved
lang Vokal, f. Eks. i male, øse (smlg. alle,
kysse). Ellers vil det være fonetisk umuligt at
sige, hvad der hører til en og hvad til den flg.
S.; om man i Retskrivningen skal skille He-ste,
Hes-te ell. Hest-e, beror altsaa paa
Vilkaarlighed og Vedtægt.
O. Jsp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
