- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
190

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavenhagen - Stavenhagen, Bernhard - Stavenow, Ludvig Vilhelm Albert - Staver - Stavgulve - Stavis Aa - Stavkirker - Stavn - Stavning Fjord - Stavnsbaand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Stavenhagen [∫tafən’hagən], By i det østlige
Mecklenburg-Schwerin, 38 km NNV. f.
Neustrelitz, har (1910) 3439 Indb. Sukkerfabrikation,
Savskæreri, Markeder. I S. er Fritz Reuter
født.
(Joh. F.). O. K.

Stavenhagen [∫tafən’hagən], Bernhard,
tysk Musiker, f. 24. Novbr 1862 i Greiz (Reuss),
d. 26. Decbr 1914 i Geneve, studerede
Klaverspil bl. a. under Liszt, levede indtil 1885 i
Berlin, blev 1895 Hofpianist, senere
Hofkapelmester i Weimar, 1898 Hofkapelmester i
München. 1890 ægtede han Sangerinden Agnes
Denis. Paa sine Kunstrejser besøgte han 1881 og
1894 Kbhvn.
S. L.

Stavenow, Ludvig Vilhelm Albert,
sv. Historiker, f. 12. Oktbr 1864 i Sthlm,
Student 1882, Dr. phil. 1890, Docent ved Upsalas
Univ. 1890, Prof. ved Göteborgs Højskole 1895;
Højskolens Rektor 1909—14. 1914 blev han
kaldet til Prof. ved Upsalas Univ., hvor han
stadig er virksom, siden 1918 desuden
fungerende som Univ.’s Rektor. S. er en af
Sveriges mest fremragende Historikere og har
navnlig behandlet »Frihedstiden«. Af hans
Arbejder nævnes: »Om riksrådsvalen under
frihetstiden« (1890), »Om formerna för utskottsval
under frihetstiden« (1890), »Den stora engelska
revolutionen i det sjuttonde århundradets midt«
(1895), »Frihetstiden, dess epoker och
kulturlif« (1898, 3. Udg. 1921), »Konung Gustaf III«
(1901), »Frihetstiden« og »Den gustavianska
tiden« i »Sveriges historia intill tjugonde seklet«
(1903, ny Udg. af »Frihetstiden« i »Sveriges
historia till våra dagar«, 1922), »Den moderna
vetenskapens genombrott i svensk
historieskrifning« (1913), »Det svenska stormaktsväldets
uppkomst« (1918), »Bidrag till den gustavianska
tidens författningshistoria« (1918—23).
G. C.

Staver, de Træstykker, som danner Siderne
af en Tønde ell. et Kar. Det er af
Hensyn til Beholderens Tæthed ikke ligegyldigt,
efter hvad Led af Træ S. tages, Spejlsiden
(s. d.) maa ligge i S.’s Yderflade. Kræves stor
Holdbarhed af S., maa de kløves ud af
Kernetræ, da Splinten (Spinten i Bødkersproget)
baade er mindre stærk og mere forgængelig,
bl. a. fordi den søges af Orm. I mange Tilfælde
kræves kun, at S. skal holde, til Indholdet
har naaet sit Bestemmelsessted, og da de
altsaa er ren Emballage, træder Billighedshensyn
i Forgrunden. For at Baandene, som holder S.
sammen, kan trækkes til, naar S. tørrer ind,
er disse bredest paa Midten; for at kunne
samles til Bund — og Laag, om Beholderen er en
lukket Tønde — er S. forsynet med en Rille,
Krøset. Medens S. tidligere ret besværlig
dannedes ved Haanden, er nu Maskiner indførte
i alle større Bødkerier, ved hvilke saavel S.
som de færdige Beholdere tildannes hurtig,
sikkert og let (se Stavtræ).
(F. W.). D. H. B.

Stavgulve fremstilles i Modsætning til
Bræddegulve af mere ell. mindre smalle og korte
Staver, der enten sømmes paa et Blindgulv (se
Parketgulv) ell. klæbes med Asfalt paa et
Betongulv. I sidste Tilfælde faas et mere
brandsikkert Gulv, da der ikke under Træet er Luft,
som kan nære Ilden. Et billigt og smukt S.
uden Blindgulv kan fremstilles af lange, c. 22
mm tykke Egelægter; naar disse forsynes med
Fjer og Not ikke blot langs Siderne, men
ogsaa i Enderne, kan de være af variabel
Længde. Om Staver af Kork, se Korkplader,
S. 525.
E. Su.

Stavis Aa (gammel Form: Stafvads
Aa
), ogsaa kaldet Næsbyhoved Aa, Vandløb i
det nordlige Fyn. Den opstaar i Vigerslev Sogn
ved Sammenløbet af flere Smaabække og løber
mod SØ. og Ø. ud i Odense Kanal, hvortil den
lededes i Beg. af 19. Aarh., idet den før løb
ud nordligere i Baagø Strand, som nu er
inddæmmet. Aaen optager fra Syd Ryds Aa.
(H. W.). M. S.

Stavkirker, se Norge, »Kunst«, S. 143.

Stavn, Landingssted paa Sydsiden af
Limfjorden, c. 13 km Ø. f. Agger Sund Færgested.
S. anløbes af Dampskibene, men der findes
ingen Anlægsbro.
G. F. H.

Stavning Fjord, se Ringkjøbing
Fjord
.

Stavnsbaand, en Forpligtelse, som i 55 Aar
af 18. Aarhundrede (1733—88) paahvilede den
danske Bondestands mandlige Medlemmer
inden for visse Aldersgrænser, og som gik ud paa,
at de ikke maatte forlade deres Fødestavn.
Man har tidligere ment, at Frederik IV vel
1702 ophævede Vornedskabet (s. d.), men
at han ved den alt i Aaret 1701 indførte
Landmilits og den Raadighed, Herremændene fik
over, hvem der kunde udskrives som Soldat,
eller dog i hvert Fald ved Forordn. 8. Febr
1724 i Virkeligheden havde opretholdt
Vornedskabet under ny Former og endda mere
trykkende end før, eftersom S. gjaldt for hele
Landet, men dette er urigtigt. Frederik IV
paalagde vel Godsejerne at skaffe Soldater, men
han har hverken givet dem Ret til at vælge,
hvem de vilde stille som Soldat, eller indført
noget S., men Godsejerne har ganske vist ofte
ulovlig nægtet deres Bønder Pas til at forlade
Godset under Paaskud af, at de skulde skaffe
Soldater. S. blev derimod indført af Christian
VI ved den Forordn. af 4. Febr 1733, hvorved
han atter oprettede Landmilitsen, som han 1730
havde ophævet, thi nu blev Udskrivningsretten
helt lagt i Godsejernes Haand; de kunde
udtage til Soldat, hvem af deres Bønder mellem
14 og 36 Aar de vilde, og nu blev det forbudt,
at nogen i Rullen optagen Bonde maatte forlade
Godset. Det hedder i Forordn.’s § 18 »Ingen
Bondekarl maa give sig fra det Gods, hvor han
er født, saa længe hans Husbond kan skaffe ham
Tjeneste, medmindre han er over de til
Indrulleringen ansatte Aar, eller.... har udtjent«.
Forordningen siger i sin Indledning, at den
gives, fordi Bønderkarlene har misbrugt den
ved den tidligere Landmilits’ Ophævelse
indtraadte Frihed ved at lade Agerdyrkningen fare
og begive sig ud af Landet. Heraf ses, at
Hovedhensigten med S. ikke var det militære
Hensyn til, at Godsejerne skulde levere Soldater,
men at holde Arbejdskraft til Raadighed for
Godsejerne og Fæstere til deres Bøndergaarde.
Da Godsejerne havde opnaaet dette, gik deres
Fordringer snart videre. De klagede over, at S.
var indskrænket til en for kort Tid af
Bøndernes Liv til, at de kunde skaffe Fæstere og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free