- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
191

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavnsbaand - Stavns Fjord - Stavnshoved - Stavoren - Stavrim - Stavrimsverset - Stavropol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tjenestefolk, og Regeringen udstedte saa
Forordningen 30. Juni 1741 og Plakat 12. Oktbr
1742, hvorved Godsejerne opnaaede at faa S.
udvidet til at omfatte Tiden fra det 9. til det 40.
Aar, hvorhos det bestemtes, at naar en Soldat
efter endt Tjeneste ikke vilde overtage en
Fæstegaard paa det Gods, han hørte til, kunde
Godsejeren afgive ham til Tjeneste ved et
hvervet Regiment i en Tid fra 6 til 8 Aar,
undertiden endog i 10 Aar. I Stedet for de tidligere
22 Aar var Stavnsbaandstiden nu udvidet til
31, og Godsejeren kunde true de udtjente
Soldater til at tage mod en nok saa forfalden
Fæstegaard. Bonden var fra sit 9. Aar næsten
for Livstid bunden til det Gods, hvor han var
født, og havde ingen Udsigt til at slippe bort
fra en brutal Husbond. De, der paastod, at
Bøndernes Vilkaar nu ikke var bedre end de
gamle vornedes, havde Ret; i Virkeligheden
var Tilstanden nu værre end før, og endda var
Maalet ikke fuldt, thi ved Forordn. 13. April
1764 blev S.’s Begyndelse sat til det 4. Aar. At
S. dog, trods al den Haardhed det medførte,
ikke bragte Bondestanden i Livegenskab,
saaledes som dette kendtes i Udlandet, maa
dog vel erindres. S. beroede — som Vornedskab
og andre Tynger paa Bondestanden — paa, at
Kongen havde gjort Godsejeren til Mellemled
mellem sig og Bønderne. Man forlangte, at
Godsejeren skulde skaffe Skatter — ogsaa fra
Bønderne — og Soldater, og man følte sig
derfor forpligtet til at give dem Hold paa
Bønderne. Man mente ogsaa, at S. var en fuldkommen
Nødvendighed, saaledes som Forholdene
dengang var; men at S. absolut var nødvendigt for
Landmilitsens Skyld, er ikke rigtigt, da man
jo kunde have indført en anden
Udskrivningsmaade, og at Ophævelsen af S. skulde, som man
frygtede, have medført en Affolkning af
Godserne, er næppe rimeligt. Da man sidst i 18.
Aarhundrede var kommet til et helt andet Syn paa
Bondestanden og dens Forhold, hævedes S. ved
den navnkundige Forordning om S.’s Løsning
af 20. Juni 1788, saaledes at S. straks bortfaldt
for Personer under 14 eller over 36 Aar; for
de øvrige indtraadte Friheden efterhaanden,
men senest 1. Jan. 1800. I Indledningen til
Forordningen hedder det, at da den Indretning ved
Landmilitsen, at Jorddrotterne skulde skaffe
Mandskab til Hæren, var Grunden til S., saa
fritages Jorddrotterne nu fra at levere
Soldater, hvilket »herefter skal fordres umiddelbart
som en almindelig og personlig Pligt mod Konge
og Fædreland«; at S. i Virkeligheden fuldt saa
meget var givet for at skaffe Godserne dyrkede,
omtales ikke her, men Forholdene paa
Godserne var, paa Grund af de højere Kornpriser,
1788 ganske vist ogsaa helt anderledes, end da
S. indførtes. (Litt.: S.’s Begyndelse er først
oplyst i en Afhandling af Edv. Holm,
»Frederik IV’s Landmilits og dens Indflydelse paa
Bondestandens Kaar i Danmark« [»Hist.
Tidsskrift« V R. 4. Bd]; O. F. C. Rasmussen’s
Indlæg herimod og Forf.’s Svar [»Hist. Tidsskr.«
V R. 5. Bd]; Forholdet mellem Vornedskab, S.
og Livegenskab er oplyst af Joh.
Steenstrup
, »Den danske Bonde og Friheden«
[1888]; Spørgsmaalet om S.’s Nødvendighed
behandledes især af V. Falbe Hansen,
»Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne«
[2 Bd, 1888-89]. Se endvidere K. C.
Rockstroh
, »Udviklingen af den nationale Hær i
Danmark« II—III [1916 og 1926] samt
»Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie«,
udg. af J. A. Fridericia [1888]).
(Ludv. H.). P. J. J.

Stavns Fjord, Bugt paa Østkysten af Samsø,
der vender en smal Aabning mod N. Bugten er
mod Ø. kun skilt fra Havet ved en 5 km lang,
ganske lav Landstrimmel, Besser Rev, hvis
Nordende hedder Havnehage. V. f. Aabningen
ligger Halvøerne Langøre og Lilleøre. Bugten
er opfyldt af mange smaa Øer. Dybden er kun
c. 1 m, undtagen i et smalt, bugtet Løb med
3,7 m, der gaar tæt til Langøre. Den inderste
Del af dette Løb benyttedes tidligere meget til
Vinterhavn. Ud for Indløbet til Bugten ligger
en Række Stenpuller.
G. F. H,

Stavnshoved, Klint med brat Affald til
Kattegat paa Nordkysten af Djursland,
Nørrejylland; højeste Punkt 35,5 m.
(H. W.). M. S.

Stavoren [’sta.fo.rə(n)], Flække i
nederlandsk Provins Friesland, 46 km SV. f.
Leeuwarden ved Zuider-Søen, er Endepunkt for
Jernbanelinien fra Leeuwarden, staar i
Dampskibsforbindelse med Enkhuizen og har (1920)
966 Indb. S. har tidligere været en stor By og
Sæde for de frisiske Fyrster, i Middelalderen en
Hansestad, men er nu p. Gr. a. Havnens
Tilsanding ganske ubetydelig.
(Joh. F.). M. H-n.

Stavrim, se Alliteration.

Stavrimsverset, se Metrik., S. 1027.

Stavropol [’stavråpålj], 1) tidligere Guv. i
det sydøstlige Rusland, hører administrativt til
det autonome Kaukasus-Omraade Kaukasien og
grænser mod NØ. til Kalmukkernes autonome
Omraade, mod N. til Don-Distriktet, mod V. til
Kuban- og mod Syd og Øst til Terek-Distriktet.
Arealet er 36392 km2 med 943894 Indb., ell. 26
pr km2. S., der ligger mellem Kaukasus og
Manytsch-Lavningerne, er i sin sydvestlige og
vestlige Del opfyldt af Kaukasus-Kædens nordlige
Udløbere. Det højeste Punkt (676 m) ligger
mod SØ., og herfra sænker Landet sig imod
N. og Ø. S.’s Terrain er nærmest at
karakterisere som en bakket Steppe, hvis Jordbund
tiltager i Ufrugtbarhed, jo længere man kommer
mod Ø. Mod V. og paa Nordgrænsen i
Manytsch-Lavningerne findes talrige lavvandede
Saltsøer og Saltsumpe. For øvrigt er S. yderst
vandfattigt og tørt. Meget hyppig træffes tørre
Floddale, men af virkelige Vandløb er der
temmelig faa. Til østlige Manytsch strømmer
Kalaus og til vestlige Manytsch Jegorlik.
— Klimaet er fastlandsagtigt, og i høj Grad
vekslende. I Byen S. er Aarets
Middeltemperatur 9,1°, Januars ÷ 4° og Julis 21,7°.
Nedbøren er her 72 cm om Aaret; men i de
østlige og nordlige Egne er den ikke halvt saa
stor. Af Skov findes lidt imod SV. Hvor
Jordbunden er sandet ell. saltholdig, er
Vegetationen yderst fattig; men den største Del af S.
er dog Græssteppe, og enkelte Steder mod NV.
forekommer Tschernosem. Af Befolkningen er
2/3 russ. og ukrainske Kolonister; derefter
følger nogle faa Tusinder Tyskere, Polakker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free