- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
193

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stead, William Thomas - Steads Skørhed - Steapsin - Steargillit - Stearin - Stearinlys - Stearinolie - Stearinsyre - Stearopten - Steatit - Steatornis - Steatose - Stecchetti - Stecknitz - Stedbarn - Stedbestemmelse - Stedfæstelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

epokegørende Review of Reviews. En Del af S. forfattede
Brochurer vakte ikke alene en umaadelig
Opsigt i Øjeblikket ved deres yderst sensationelle
Form, men har ogsaa ved deres lidenskabelige
Alvor øvet
dybere
Indflydelse. Hans Truth
abouth the
Navy and its
Coating Stations

(1884) gav
saaledes Stødet til
Genoptagelsen
af Arbejdet for
den eng.
Flaades Udvikling;
The Maiden
Tribute of
Modern Babylon

(1885)
bevirkede en ny Lov
til Beskyttelse
af Kvinder og
Børn. 1885
besøgte han Rusland, hvis Forsvarer han
fremfor nogen har været i den eng. Presse, og
udgav senere Truth about Russia (1888). Om Pave
Leo XIII skrev han (1890) The Pope and the
New Era
, og efter et Besøg i Amerika If Christ
came to Chicago
(1893) og A study of
despairing demoeracy in New York
(1897). S. var en
rastløs og samtidig meget kraftig og energisk
Personlighed, altid begejstret for en eller
anden Sag, altid agiterende og propaganderende,
ofte meget ensidig og undertiden ikke saa lidt
overfladisk i sine Bestræbelser for
Menneskehedens og Samfundets Forbedring. Mellem hans
Mærkesager var Fredstanken og den nyeste
Rigstanken, to Ideer, der let kunde komme i
Modstrid med hinanden, som det viste sig ved
hans opr. nære Tilknytning til Cecil Rhodes og
hans Brud med denne under Boerkrigen, da
S. gik skarpt imod den engelske Regering. Ved
sin Russervenlighed har han bidraget meget til
at præge Englands offentlige Mening til Gunst
for Rusland. Han virkede med stor Iver for at
udbrede Spiritismen. I øvrigt ligger hans
Betydning væsentlig i hans mange smarte
journalistiske Paafund.
H. J-n.

W. T. Stead.
W. T. Stead.


Steads Skørhed optræder hos Svejsejern
og blødt Staal med under 0,15 % C., naar det
dagevis glødes ved 500—700°. Samtidig bliver
Kornene enormt store.
E. Su.

Steapsin [’steap-], se Bugspyt.

Steargillit, se Montmorillonit.

Stearin, stearinsurt Glycerin,
Glycerinstearat, C3H5 . O3 . (C18H35O)3, er en
Bestanddel af de fleste Fedtstoffer, f. Eks. af
Tælle, Svinefedt, Smør o. a., hvori det
forekommer sammen med Glycerider af
Palmitinsyre, Oliesyre o. a. Fedtsyrer. De faste
Fedtstoffer indeholder overvejende Palmitin og S.;
de flydende Oleïn.

Navnet S. benyttes dog i daglig Tale hyppigst
om den Blanding af Palmitinsyre og
Stearinsyre, der udvindes af Tælle, Palmeolie o. a.
Fedtstoffer, og som bruges til Stearinlys.
(O. C.). S. P.

Stearinlys, se Lys.

Stearinolie, alm. benyttet Benævnelse for
raa Oliesyre, der vindes som Biprodukt i
Stearinlysfabrikationen. Den kaldes ogsaa
Oleïn, hvilket Navn ellers betegner oliesurt
Glycerin, og man skelner mellem
Saponifikatoleïn, der er udvunden uden Destillation,
og Destillatoleïn, der vindes ved
Destillation af Fedtsyrerne, efter at Fedtstoffet er
sønderdelt; den sidste Fremgangsmaade er nu
den almindelige, men Produktet indeholder 3—7
% Kulbrinter som Sønderdelingsprodukter af
Fedtsyrerne og er derfor mindre rent. S.
benyttes i Sæbefabrikationen, fremdeles som
Pudsemiddel og til Indfedtning af Uld i
Væverier.
(O. C.). S. P.

Stearinsyre, C18H36O2 eller C17H35 . COOH,
er en enbasisk Syre af de fede Syrers Række.
Den danner hvide Krystaller, der smelter ved
69—71° og er uopløselige i Vand, men
opløselige i Alkohol og Æter. — S. sønderdeles ved
Ophedning til højere Temperatur under alm.
Tryk; den brænder i Luften med lysende og
osende Flamme og er en Bestanddel af
Stearinlys, hvori den findes sammen med
Palmitinsyre, C16H32O2, der smelter ved 62°.
Blandinger af disse Syrer har ofte lavere Smeltepunkt
end hver af disse Syrer for sig. S. kan under
lavt Tryk destilleres uden Sønderdeling; ved
100 mm’s Tryk er dens Kogepunkt 291°. Dens
Salte kaldes Stearater. Glycerinstearat er
en Bestanddel af de fleste Fedtstoffer, og af
disse — særlig af de faste — vindes S. sammen
med andre Fedtsyrer ved Forsæbning (se ogsaa
Sæbe, Lys (Stearinlys), Palmitinsyre).
(O. C.). S. P.

Stearopten, se Olier, æteriske.

Steatit, se Talk.

Steatornis, se Fedtfugle.

Steatose, d. s. s. Fedtmetamorfose (s. d.).

Stecchetti [ste’k.et.i], se Guerrini.

Stecknitz [’∫tæknets], Flod i preussisk Prov.
Schleswig-Holstein, Kredsen Lauenburg,
udspringer fra Gudow-Søen, gennemstrømmer
Mölln-Søen, bøjer derpaa mod S. og udmunder
i Elben ovf. Byen Lauenburg. S. er ndf.
Mölln-Sø kanaliseret og udgør en Del af
Elbe—Trave-Kanalen.
(Joh. F.). O. K.

Stedbarn, se Stifbarn.

Stedbestemmelse (Søv.). Som omtalt
under »Observationer« kan Skibets Sted
bestemmes ved Hjælp af Stedlinier, der findes ved
terrestriske ell. astronomiske Observationer; en
saadan S. kaldes »observeret Plads«. Hvis
Forholdene ikke tilsteder Observationer, maa S.
foretages ved Hjælp af Skibets udsejlede
Kurser og Distancer, enten ved Udsætning i
Søkortene ell. ved Beregning (Bestik); den
derved fundne Plads kaldes »gisset«. Saavel den
observerede som den gissede S. kan, hvor
Dybdeforholdene tilsteder det, korrigeres ved
Lodskud.
C. B-h.

Stedfæstelse betegner, at en sagnagtig
Fortælling er nær knyttet til et bestemt Sted, ikke
blot at Fortællingen nævner sig som foregaaet
paa en vis Egn ell. Plads (Stedlæggelse),
men at den staar i Forhold til bestemte stedlige
Enkeltheder; til den fuldstændige S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free