Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stedfæstelse - Stedfæstelse - Stedinger - Stedingk - Stedlinien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hører, at der skal være noget, som tænkes
opstaaet ved Sagnets Begivenhed, et Navn, en
Høj, en Særegenhed i en Bygning e. l., og at
Sagnet huskes som Forklaring til paagældende
Tings ell. Navns Ejendommelighed. (Litt.: A.
Olrik, »Nogle Grundsætninger for
Sagnforskning«, 1921, S. 97-103).
(A. O.). H. El.
Stedfæstelse. Ved midlertidig Strl. af 1.
Apr. 1911 § 3 er hjemlet som Middel særlig til
at hemme Vagabondering, at der under
bestemte Betingelser kan anvises visse Forbrydere
tvungent Opholdssted. Naar en Persson i Løbet
af de sidste 5 Aar to Gange er dømt til højere
Straf end simpelt Fængsel for Betleri ell.
Løsgængeri, Alfonsuvæsen e. l., Tyveri ell.
Bedrageri (Strl.’s Kap. 23—27) og nu paa ny
findes skyldig i nogen af de nævnte
Lovovertrædelser, kan der i Dommen gives ham
Paalæg om i indtil 5 Aar fra hans Løsladelse efter
den nu idømte Straf at tage Ophold i den
Kommune, som Politiet nu anviser ham, ell. det kan
forbydes ham at bo ell. indfinde sig i ell. ved
den Kommune, hvor Handlingen er begaaet,
medmindre denne er hans
Forsørgelseskommune. Politiet kan forkorte det Tidsrum, for
hvilket S. er sket, og S. er uden Bet. i Henseende
til Erhvervelse af Forsørgelsesret.
Overtrædelser af Paalægget straffes med Fængsel eller
Tvangsarbejde indtil 2 Aar. Umuligheden af
paa passende Maade at beskæftige de
stedfæstede Personer, der saa godt som altid hører
til de mest arbejdssky og i alle Maader
forkomne Personer, og som derfor har deres rette
Plads i en Tvangsarbejdsanstalt, samt de
Vanskeligheder, som derved ofte beredes smaa og
afsides beliggende Kommuner, har gjort S. ret
upopulær bl. Kommunerne, og S. finder derfor
nu, trods Lovens Hjemmel, kun undtagelsesvis
Sted.
A. Gl.
Stedinger, et heltemodigt lille frisisk
Bondefolk i Oldenburg, ved Weser. S. hørte under
Ærkebispedømmet Bremen, men kom i Strid
med Ærkebiskop Hartvig II af Bremen, der
satte deres Land i Band 1204. S. sagde sig til
Svar ganske løs fra Bremen. Det religiøse og
det politiske gik sammen, S. blev erklærede for
Kættere, og der blev ligefrem prædiket Korstog
imod dem. Længe holdt de Stand, og de slog
flere Hære, men 1234 drog en mægtig Korshær
mod dem og knuste dem fuldstændig. Deres
Land blev derpaa delt mellem Ærkebiskoppen
af Bremen og Greven af Oldenburg. (Litt.: C.
E. Scharling, »De Stedingis« [1828] og H.
A. Schumacher, »Die Stedinger« [Bremen
1865]).
A. Th. J.
Stedingk [’ste.diŋk], svensk adelig Slægt,
optrædende først i Pommern i 13. Aarh.; den
naturaliseredes i Sverige 1797, blev friherrelig
1800 og grevelig 1801; en anden Gren blev
friherrelig 1811.
1) Kurt Bogislaus Ludvig
Kristoffer von S., sv. Militær og Diplomat
(1746—1837), var ansat som Officer i sv.
Tjeneste, men gjorde samtidig Tjeneste i den fr.
Hær, hvor han 1778 blev Oberst. Han var med
i den fr. Hær, som understøttede
Nordamerikanerrie i Frihedskrigen, og udmærkede sig
ved flere Lejligheder, særlig ved Savannah 1779.
S. blev efter Hjemkomsten til Sverige Oberst
for de Karelske Dragoner. I Krigen mod
Rusland førte S. Savolaks-Brigaden og sejrede i
Juni 1789 over Russerne ved Porrassalmi og
Parkumäki; 1792 blev S. Generalløjtnant. 1790
blev han sv. Ambassadør i Petrograd og viste
sig i denne Stilling som en meget fremragende
Diplomat. Hos Katharina II og Alexander I
stod han i stor Gunst. 1809 var S. sammen med
Skjöldebrand en af de sv. Underhandlere ved
Fredsslutningen i Fredrikshamn. 1809—11 var
han atter Ambassadør i Petrograd. Under
Krigen 1813—14 var han nærmest under Karl
Johan Chef for den sv. Feltarmé og var ved
Freden i Paris 1814 Sveriges Repræsentant.
1826 var han overordentlig Ambassadør ved
Nikolaj I’s Kroning.
2) Viktor Karl Ernst Berend
Heinrich von S., foreg.’s Broder (1751—1823),
blev 1768 Søofficer; 1778—83 var han i fransk
Orlogstjeneste og udmærkede sig særlig Juli
1779 i Søslaget ved Grenada i Vestindien. 1788
deltog han som Fregatchef i Slaget ved
Hogland og kommanderede derefter en Eskadre,
som skulde forsvare den vestlige finske
Skærgaard. Sin største Berømmelse vandt S. ved det
saakaldte Viborgska gatloppet 3. Juli 1790, da
han førte den sv. gennembrydende
Skærgaardsflaades Avantgarde. I Slaget ved Svensksund
førte han den sv. Flaades Centrum. 1793 blev
S. Kontreadmiral, 1802 Viceadmiral og 1809
Admiral, 1811 blev han Chef for Flaaden og 1818
Generaladmiral.
(A. S.). G. C.
Stedlinien (Ligehøjdekurven) er det
geometriske Sted for de Punkter paa Jordoverfladen,
som i samme Øjeblik har samme Stjerne i
samme Højde. Disse Punkter vil have deres
Zenitter i en Cirkel paa Himmelkuglen, hvis
Centrum er den observerede Stjerne, og hvis
sfæriske Radius er Komplementet til den
maalte Højde (h). Har man maalt Højden af en
anden Stjerne ell. den samme Stjerne til en
anden Timevinkel (t), vil man have endnu en S.
Skæringspunktet af disse to S. vil være det
Punkt paa Jorden, hvorfra begge Maalinger er
foretagne. Indtegnes S. i et Kort, og det
forudsættes, at det benyttede Kort er i Merkators
Projektion (voksende Kort), kan man lettest
indtegne S. ved at udregne dens
Krumningsradius i de forskellige Punkter efter Formlen
r=n cos h sec t sec δ, hvor δ er Stjernens
Deklination og n den efter Kortets Maalestok
formindskede Jordradius. Da man kun ønsker
at kende S.’s Forløb i og omkr. det Sted, hvor
man befinder sig, og altsaa kun tegner ind et
lidet Stykke af denne, kan man tillade sig at
erstatte S. med en ret Linie. Beregner man nu
af S.’s Ligning sin h = cos t cos φ cos δ +
sin φ sin δ, hvor t=l+λ, ι Stjernens vestlige
Timevinkel i Greenwich og λ Stedets Længde
positiv mod Øst og φ = Bredden (h og δ er
altsaa konstante, φ og λ variable) med to
gissede Bredder de dertil hørende Længder
(Længdemetoden) ell. med to gissede Bredder
de tilsvarende Bredder (Breddemetoden), vil
man have to Punkter af S.; forbinder man disse
med en ret Linie, vil denne Linie (Korde) vise
’ S.’s Forløb. Benytter man kun een Bredde ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
