- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
195

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stedlinien - Stedlæggelse - Stedman, Edmund Clarence - Stedmodersblomst - Stednavne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

een Længde, vil man faa eet Punkt i S.; har
man nu enten pejlet Stjernens Azimut eller
beregnet den, vil Retningen til Stjernens
Projektion, det Punkt, som har Stjernen i
Zenit (dets Bredde er lig Stjernens
Deklination, og dets Længde fra Greenwich er
Stjernens vestlige Timevinkel i Greenwich),
staa lodret paa S. (Tangent); denne danner
altsaa en Vinkel med Meridianen, som er
Komplementet til Azimut. Har man gisset baade
Bredde og Længde og regner ud Højden
(Højdemetoden), vil denne i Alm. afvige fra
den maalte Højde, og det gælder at finde den
Korrektion til den gissede Bredde og Længde,
som giver den maalte Højde. Definerer man
nu, som det sandsynligste Sted, hvorfra
Maalingen er foretagen, det Punkt paa S., som
skæres af Storcirkelen gennem Stjernens
Projektion og det gissede Sted, altsaa Fodpunktet
af den sfæriske Perpendikulær fra det gissede
Sted paa S., vil man have den nu
almindeligst benyttede Højdemetode. Retningen
af denne Perpendikulær vil være lig
Stjernens Azimut, og dens Størrelse Forskellen
mellem den beregnede og maalte Højde. Den
praktiske Benyttelse af S. vil man finde
fremstillet i enhver moderne Lærebog i Navigation;
en teoretisk Udledning af Stedlinieproblemet
har man i: Villarceau og Magnac,
Nouvelle navigation astronomique (Paris 1877).
Den amerikanske Skibskaptajn Thomas H.
Sumner (1807—76) viste først Nytten af S.
i sin Afh.: A new and accurate method of
finding a ship’s position at sea by projection on
Mercator’s chart
(Boston 1843).
J. Fr. S.

Stedlæggelse, se Stedfæstelse.

Stedman [’stedmən], Edmund
Clarence
, amer. Digter og Kritiker (1833—1908). Efter
at have studeret ved Yale Univ. kastede han sig
over Journalistikken og var under
Borgerkrigen Krigskorrespondent til New York World.
Senere slog han ind paa Handelen og
Bankvæsenet uden dog derfor at opgive sin litterære
Virksomhed. Af hans Digterværker kan
nævnes: Poems, Lyric and Idyllic (1860), Alice of
Monmouth
(1863), The Blameless Prince (1869),
Hawthorne and other Poems (1877), Lyrics and
Idyls
(1879). Som litterær Kritiker naar han
højt i fin Forstaaelse og Karakteristik; herhen
hørende Værker er: Victorian Poets (1875),
Poets of America (1885) og The Nature and
Elements of Poetry
(1892). Desuden har han
udgivet: A Library of American Literature (10
Bd, 1887—90), The Victorian Anthology (1894)
og An American Anthology (1900). (Litt.: Life
and Letters of E. C. S. ed. by Laura Stedman
and G. M. Gould
[1910]).
(T. L.). I. O.

Stedmodersblomst, se Viola.

Stednavne. Ved S. forstaas almindeligt
Navne, som Beboerne af Stedet eller Omegnen
traditionelt anvender om en bestemt Lokalitet.
Men da S. stadig opstaar, vil der specielt
ved yngre Navne forekomme Tilfælde, hvor
disse kun anvendes af et Faatal af den
Kreds, der maatte siges at være interesseret i
Brugen af dem, ligesom der ogsaa kan være
ældre Navne af mindre Bet., der kun benyttes
af enkelte, og som derfor efterhaanden gaar af
Brug. S. opstaar paa flere Maader. Ved direkte,
bevidst Navngivning opkommer i vor Tid de
fleste S., hvad enten det gælder Gaard- og
Villanavne, Gadenavne i Byerne,
Jernbanestationer, Telefoncentraler o. a.; saaledes er det
ogsaa sket tidligere, hvad der f. Eks. findes
direkte Vidnesbyrd om i talrige af vore
Herregaardsnavne med Slægtsnavn til Forled, som
Frijsenborg og Herlufsholm, og i enkelte
Bynavne, som de kirkelige Opkaldelser Maribo og
Mariager, samt i Forbindelse med Kongenavne
som Frederikshavn, Christianshavn o. l. At
det samme ofte har været Tilfældet ved
Navngivningen af vore Landsbyer, hvor Forleddet
hyppigt ogsaa er et Personnavn, er der næppe
nogen Tvivl om. Andre S., der indeholder
en Karakteristik ell. Beskrivelse af det
omhandlede Sted, maa ofte være opstaaede i
Omtale af Stedet og efterhaanden groet fast og
blevet til Navn; en stor Bakke kan f. Eks. opr.
være blevet kaldet Maglebjærg, uden at det
har været følt som Navn; ligeledes kan
Appellativer som Mosen, Skoven og Heden
gaa over til at blive S., særlig naar de Forhold,
der har fremkaldt dem, i Tidens Løb ændres.
Mange af vore S. er saadanne karakteriserende
Ord, hvis Bet. er glemt, saaledes Vejle
(»Vadested«), Skagen (»Odden«), Sprogø
(Sprowæ: »Udsigtspunkt«), Kyse (Kys, oldn.
Kjóss, »Dal«) og Holte (»Skov«).

Naar et S. har vundet Indpas, nedarves det
fra Slægt til Slægt. Særlig de Navne, som
bruges af en større Kreds af Mennesker, f. Eks.
Navne paa større Byer, Landsdele og Øer, er
særdeles konstante og overleveres uændret ned
gennem lange Tider, blot med de Variationer,
som er en Følge af Sprogets Udvikling og de
forskellige Tiders Skrivevaner. I mange
Tilfælde sker der dog ogsaa Ændringer af anden
Art. Navne af sjældnere Typer omformes i
Analogi med de hyppigere Typer, Favrebøge
bliver til Favreby, Kongstved til Kongsted,
Svanevig til Svanninge, Sjørrind til Sjørring.
Der sker Omdigtninger under Hensyn til
stedlige Forhold. Ugløse bliver til Ulsø og
»Sundruse« til Søndersø (de ligger ved Søer), og
»Grindhøgh« bliver til Grenaa (vel fordi det
ligger ved en Aa). Og i ren fonetisk Henseende
bliver S. ofte stærkere sammentrukne end
andre Ord i Sproget: »Købmandehavn« til
København, »Brydenæs« til Brøns, »Stenvedel«
til Stenild, »Thorsland« til Taasing. —
Tolkningen af S., d. v. s. Udredningen af, hvilke
Ord de indeholder og i hvilken Bet., er derfor
undertiden vanskelig ell. umulig, hvor det
gælder gamle Navne. Til Grundlag for Tolkning
maa fremskaffes de ældste mulige Skriftformer
af S. Kan der findes middelalderlige Former, vil
de ofte være saa klare og gennemskuelige, at
Betydningen straks kan ses (Eks.: Stenild
[Stenwædlæ], Vaalse [Walnæs], Draaby
[Draghby], Grenaa [Grindhøgh],
Høsterkøb [Husfrwkøp]) ell. udfindes ved
Sammenligning med andre Navne af lgn. Dannelse.
Mangler man ældre Materiale, kan der dog ad
sproglig Vej, særlig ved at gaa ud fra Navnets
stedlige Udtale, idet den oftere bevarer mere
opr. Træk end Skriftformen, naas til mere ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free