Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stednavne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre sikre Resultater; ofte maa man
indskrænke sig til at konstatere, at det
foreliggende Navn sproglig set frembyder flere
Tolkningsmuligheder, og ikke sjælden maa man
opgive al Tolkning, især naar man har Grund til
at formode, at der foreligger en ikke regelret
Lydudvikling. — At undersøge Navnenes
stedlige Udtale er nødvendigt ved al
Stednavnetolkning, da det i Forbindelse med Kendskab
til Egnens Dialekt giver Forstaaelsen af,
hvorledes Beboerne opfatter Navnet og ofte et
nødvendigt Korrektiv til de mere ell. mindre
rigsmaalsfarvede Skriftformer. Navnenes
Dialektudtale vil altid i Hovedtrækkene stemme med
Egnens Sprog; saaledes er den Omstændighed,
at Sønderjyllands S.’s stedlige Udtale helt
igennem stemmer med den stedlige Dialekt, et
yderligere Vidnesbyrd om Navnenes Danskhed
(se G. Knudsen, i »Fortid og Nutid« III).
Stednavnesamlinger har stor filol. Bet., idet de kan
bruges til at vise Udbredelsen af og til at
kortlægge Dialektejendommeligheder, og ved Hjælp
af de hist. Navneformer kan ofte disse
Ejendommeligheders Opstaaen tidfæstes og deres
Udbredelse følges og maales i Tid; saaledes har
Jöran Sahlgren ved Udviklingen af -torp til
-arp vist, at denne er kommet fra Skaane, og
at det har taget den 200 Aar at naa frem til
Mellemsverige. E. Wigforss har i udstrakt Grad
benyttet Stednavnestof i sit Værk »Södra
Hallands folkmål«. Filologerne tager derfor ofte
Stednavnestoffet i Brug for at udrede den
sproghist. Udvikling. Da S. ofte er meget gamle,
vil de have selvstændig Betydning som hist.
Kildestof; de er jo ofte givet paa en Tid, der
ligger forud for al skriftlig Tradition. Ikke faa
Navne indeholder saaledes Minder om den
hedenske Gudedyrkelse; om Odin minder
saaledes Odense, Onsild og Vonsild, Vonsbæk,
Onsbjærg, om Tir minder Tisvilde og Tislund, om
Balder Baldersbrønde, om Thor minder
Torsager, og mange Eks. kunde gives. — Et Navn
kan meget vel bære Minde om en hist.
Begivenhed; Eks. Danevirke, Niels Ebbesen’s Eg; paa
samme Maade maa man gaa ud fra, at Steder
ofte har faaet Navn efter en Begivenhed, der
senere fuldstændig er gaaet i Glemme, og som
de staar som eneste Minde om. Steder, hvor
Mennesker er kommet ulykkeligt af Dage,
kommer ikke sjælden til at bære disses Navne, og
Grunde, hvor Skibe er strandede, faar Navn
efter Skibene; Steder, hvor Krigsbegivenheder er
indtruffet, benævnes ofte herefter. Skal en
Begivenhed have givet et Sted Navn, maa den
saaledes have været noget ud over det alm.,
noget som levede i alles Bevidsthed. Hyppigere
har man aabenbart givet Navn efter et konstant
Forhold, man til enhver Tid havde for Øje.
Navne af denne Klasse bliver dog ofte med
Tiden forældede, idet de stedlige Forhold
ændres, og Navnene mister deres opr. Indhold;
derved bliver de ligeledes hist. Minder. En
Tinghøj minder nu om, at der fordum har
været holdt Ting, et Kappelbjærg beretter om, at
der har staaet et Kapel. Borgbjærg om en
forsvunden Borg og Barfredsholm (Samsø) om et
gammelt Barfred. Ved naturhistoriske Minder
maa forstaas saadanne, som beretter om
tidligere Naturforhold paa Stedet. Hvad selve
Jordbunden angaar, er det ikke sjældent at
træffe Navne, som betegner Vandarealer, paa
Steder, som nu er tørre (Sø, Dam, Mose, Kær,
Pyt, Flod, Strand, Nor, Fjord), og man kan
træffe Høj-Navne paa flad Mark, idet
Terrainet efterhaanden er udjævnet ved Dyrkning. I
bot. Henseende interessante er Navne, som
angiver, at Stedet tidligere har haft en anden
Bevoksning. Saaledes indgaar talrige
Plantenavne, saavel paa vilde som dyrkede Planter,
i S., ofte tillige Træ- og Skovnavne; heraf kan
man saaledes drage Slutninger om, hvilke
Steder der tidligere har haft Skov — herigennem
er det blevet vist, at større Dele af de jyske
Heder tidligere har været skovklædte, og tillige
drage Slutninger om de enkelte Træarters
Udbredelse i fordums Tid. Navne paa forsvundne
Dyr (Bjørn, Ulv, Bæver) træffes ogsaa hyppigt.
Den alm. Kulturhistorie kan paa mange
Maader virkningsfuldt belyses gennem S.
Ældre Tiders Ejendomsforhold fremgaar af
Navne som Kongsmark, Kongeskov, der har
været Kronens, Munkehave, Bispetoft,
Kirkejord, som har været Kirkens, og inden for
Landsbyen Alminding, »Fællesjord«,
Enemærke, Stuv og Ornum, der har været Særeje.
Ældre Tiders Samfærdsel belyses ved gamle
Navne paa Veje, Broer, Vadesteder,
Bedesteder, Kroer m. v.; Tingsteder og Galgehøje
genfindes ofte i S., og Bavnehøje, som benyttedes
til at brænde Baal paa, naar Fjenden i
Middelalderen anfaldt vore Strande, bærer endnu
deres Navn. Under Kulturhistorien maa særlig
nævnes de Bidrag til de ældre Tiders Økonomi,
vedrørende Landbrug, Fiskeri, Handel,
Haandværk o. a., som vi faar gennem de ældre
Stednavne. Saaledes findes i Skovene Navne,
som minder om Kulbrænderi, og talrige Navne,
sammensatte med Svin, som er Minder om den
Tid, da Svinene gik paa Olden; paa Markerne
er der Navne, som stammer fra Fællesskabets
Tid, da Landsbyens Kvæg af Byhyrden blev
drevet paa Græs (Drivvej, Drift, Fægang, Forte
er alle Navne paa den Vej, ad hvilken
Kreaturerne blev ført) og samlet paa en fælles
Malkeplads (dennes Beliggenhed erindres ofte i S.).
Paa Agerjorden er der tit Navne, som minder
om de Kulturplanter, der fortrinsvis dyrkedes,
saaledes f. Eks. ogsaa en Mængde Navne, der
knytter sig til den nu ophørte Høravl, Hørrens
Behandling o. s. v. — Paa Grænseomraadet
hvor Sprogforholdene er blandede, vil
Stednavnene ofte udvise lgn. Forhold. Hvad
Danmarks Sydgrænse angaar, er det saaledes
paaviseligt, at de gamle Stednavne lige til et
Stykke S. f. Danevirke er danske med
Undtagelse af det frisiske Omraade mod V.;
ligeledes er Stednavnene i Skaane stærkt i Slægt
med de sjællandske. I Finland f. Eks. findes
der mange Steder gamle sv. Stednavne, hvor
Sproget nu er finsk. Særlig i Lande, hvor
Befolkningen har vekslet, ell. hvor store
Indvandringer af anderledes talende, har fundet Sted,
vil der fremkomme stærkt blandede Forhold
m. H. t. S. Ved Middelhavets Kyster spores
S., hvis Oprindelse skyldes fønikiske, gr. og
rom. Kolonisationer, lat. Navne forekommer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
