Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stednavne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig, Tyskland og England som Minde om
Romertiden, keltiske Navne i det
vesteuropæiske Fastland og England, slav. Navne i
Nordtyskland, nordiske i Frankrig og England;
særlig i England er Forholdet broget, da man her
maa regne med keltisk, rom., angelsaksisk,
skandinavisk og fr. Navnegivning. For os
Nordboere knytter der sig en særlig Interesse til de
Navne, som Vikingerne har efterladt sig i
England og Normandiet. Disse udvandrede Navne,
der ad anden Vej kan dateres, fordi man ved
Besked om, i hvilke Tidsrum Vikingetogene
foregik, kaster saa atter Lys over Hjemlandets
Navne, idet man tør slutte sig til en vis
Samtidighed; naar der til England er bragt Navne
paa f. Eks. -by og -tofte, tør disse i det hele
dateres til Vikingetiden. I det nuv. Danmark
har der, fraset lidt frisisk Indflydelse paa
Danmarks Sydgrænse mod Havet, ikke gennem
Navnene kunnet føres Bevis for, at der
tidligere har boet anderledes talende Folk her;
nogle Forsøg, der er gjort med at tolke
enkelte af vore S. ud fra Lappisk (Rask),
Vendisk (Schiern), Keltisk (Neuhaus) og
Angelsachsisk (Th. Jørgensen), anses for at være forfejlede.
— M. H. t. vore Landsbynavne kan der
skelnes mellem Typer af forsk. Ælde, herom se
Art. Landsby, hvor der ligeledes er gjort
Rede for Spørgsmaalet om, hvilken Rolle S.
spiller for Udredningen af Landets
Bebyggelseshistorie.
Da Stednavneforskningen i vore Dage er ved
at blive en selvstændig Fagvidenskab, skal her
kortelig gøres Rede for dens Udvikling og dens
Stilling i Danmark og Nabolande. — Her
hjemme tolker allerede Ælnoth og Sakse S., idet de
søger at oversætte dem til Latin, det samme
gør ofte Munkene (Øm = Cara insula; Vitskøl
= Vitæ schola). Fra Reformationstiden træffer
vi i Jacob Madsen Vejle’s Visitatsbog en Del
Tolkninger, f. Eks. Faaborg »aff faa borger«,
og de 17.—18. Aarh.’s Lærde naar ikke stort
længere i Metode, de tolker S. ud fra deres
egen sproglige Lærdom og viger ikke tilbage
fra Latin, Græsk og Hebraisk; det gælder
fremragende Mænd som Ole Worm og den ældre
Erik Pontoppidan, der i sin Grammatica
Danica (1668) behandler mange S. Men Lysten til
at tolke har ikke alene været at træffe hos
Videnskabsmændene; Folket har selv ejet
denne Trang, der har faaet Udtryk i en
Mængde navneforklarende Sagn, og Vidnesbyrd om
folkelige Tolkninger er vistnok ogsaa vore
gamle Herredssegl, hvor f. Eks. Flæskum og
Galten Herred symboliseres ved Grise, Harre
Herred ved Harve, Tuse Herred ved Padder
og Anst Herred ved en And. — I 19. Aarh.
grundlagdes den sammenlignende
Sprogvidenskab, og som Følge deraf blev det muligt at
tage mere rationelt fat paa Stednavnestudiet.
Rasmus Rask fik dog ikke Lejlighed til at
komme videre ind paa denne Gren af Sproget,
det blev N. M. Petersen, der kom til at gøre
det grundlæggende Arbejde. 1833 skrev han
»Bemærkninger om danske og norske
stednavnes oprindelse og forklaring«, der blev
Udgangspunktet for Stednavneforskningen ikke
blot i Norden, men bl. a. ogsaa i Frankrig.
Hans omfattende sproglige Uddannelse i
Forbindelse med hans hist. Lærdom gjorde, at han
søgte tilbage til Navnenes gamle Former og
tolkede ud fra disse. Mange af hans Resultater
har bevaret deres Gyldighed. I Norge dreves
lgn. Studier af P. A. Munch og i Sverige af
Joh. E. Rydqvist.
Her hjemme fik vi ikke i første Omgang
nogen, der kunde løfte Arven efter N. M.
Petersen; nok udgav Oberst Emil Madsen
»Sjællandske Stednavne« (1863), gode
Iagttagelser over Stedernes Beliggenhed, men uden
sproglig Værdi. Bedre var Johs. Kok: »Det
danske Folkesprog i Sønderjylland« (1867), der
udmærker sig ved sin gode Stofsamling og
Sammenligninger med beslægtede Navne, men
den sproglige Behandling er ikke sikker; Bogen
er dog meget fortjenstfuld og i det hele paa
Højden med sin Tid. — Oluf Nielsen
(1838—96) er en af vore kyndigste Topografer;
ved sit Medarbejderskab ved Registret til
Scriptores rerum Danicarum blev han paa en
sjælden Maade fortrolig med vort gamle
Navnestof, og ved sin omfattende Udgivervirksomhed
og sit lokalhistoriske Forfatterskab kom han
ofte stærkt ind paa Stednavnetolkninger.
Særlig har han interesseret sig for vore
Personnavne i Oldtiden (»Olddanske Personnavne«,
1883), som saa ofte danner Forled i de ældre
Landsbynavne, og sine talrige Iagttagelser over
S. har han nedlagt i en Række værdifulde
Enkeltbehandlinger, mest i »Blandinger udg. af
Univ.’s Jubilæets danske Samfund«. Han var ikke
nogen omfattende sproglig Begavelse, men ingen
har haft mere indgaaende hist. Kendskab til
Navnestoffet. Joh. Steenstrup har
nærmest fortsat O. Nielsen’s Studier, men
udbygget dem i topografisk Henseende ved
omfattende Studier over Kortmaterialet samt i statistisk
Henseende; han har Fortjenesten af at have
opstillet en Række Regler ell. Love for
Stednavnedannelser, som er blevet af
grundlæggende Bet. Bedre end nogen Forgænger har han
formuleret Stednavneforskningens Problemer og
draget Grænserne op for selve Studiet, ligesom
han har skrevet den eneste folkelige Oversigt
over S. (»De danske Stednavne«, Kbhvn 1908,
2. Udg. 1918). Sigurd Nygaard har givet
værdifulde Bidrag til vore Landsbynavnes
Kronologi ved Paavisningen af, at de Personnavne,
som indgaar i dem, tilhører forsk.
Tidsperioder, Folkevandringstid, Vikingetid og
Middelalder. H. V. Clausen’s stærkt omdisputerede
Arbejde »Studier over Danmarks
Oldtidsbebyggelse« (1916) har bidraget til at skabe
Overblik over Forholdet mellem ældre og yngre
Landsbybebyggelser i Danmark, selv om det i
øvrigt ikke har faaet den banebrydende Bet.,
man ved dets Fremkomst vilde tillægge det.
— Interessen for Stednavnestudiet i Forbindelse
med visse Vanskeligheder med at opnaa
ensartet Stavemaade af S. førte i Danmark til
Nedsættelsen af Stednavneudvalget i 1910. Dette
Udvalg, som nedsattes af det daværende Kirke-
og Undervisningsministerium, og hvis Opgave
blev baade praktisk og videnskabelig, kom til
at bestaa af Repræsentanter for Trafikvæsen,
Postvæsen, Matrikulsvæsen, Generalstaben,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
