Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stednavne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lodsvæsenet samt for det daværende Kirke- og
Undervisningsministerium, og af en lgn.
Repræsentation for den hist., filol. og topografiske
Forskning. Det blev overdraget Udvalget at
stille Forslag om en ensartet Retskrivning til
Brug i Statstjenesten af alle vore S. Som
Forarbejde maatte foretages meget betydelige
Indsamlinger af Navnestof for at belyse Navnenes
Oprindelse, deres Udvikling ned gennem
Tiderne og deres nuv. Former, i Skrift og i
Folkets Udtale. Indsamlingen af Stof blev meget
dybtgaaende, saaledes at der skabtes et Arkiv
indeholdende bl. a. S.’s middelalderlige
Skriveformer (hidtil fuldført indtil Aar 1450, men
fortsættes til 1513) og et Udvalg af Formerne
fra 16.—19. Aarh. samt Folkemaalsformen i
Lydskrift. Arbejdet med Fastsættelsen af
Navnenes Retskrivning er forberedt for store Dele
af Landet, men ikke kommet til Indførelse
endnu, kun for Sønderjyllands Vedk. indførtes
ved Genforeningen den af Udvalget foreslaaede
Navneretskrivning. De topografisk ordnede
Navnesamlinger har betydelig hist. Værdi og
anvendes meget af Lokalhistorikere, og en
Udgivelse af Stoffet, i Forbindelse med
Tolkningsforsøg, er paabegyndt (Danmarks S. Nr. 1,
Samsøs S, Kbhvn 1922, Nr. 2, Frederiksborg
Amts S., under Forberedelse). Indsamling og
Kortlægning af »smaa S.«, som Navne paa
Bakker, Dale, Marker, Enge, Vandhuller, Grøfter,
Gærder, Sten, Træer o. s. v. med særlige
Navne, men saadanne, som ikke tidligere har været
optegnede ell. kortlagte, er paabegyndt 1921, til
Dels ved Lærernes Hjælp, og hidtil er der
blevet indsamlet i 700 Sogne;
Specialindsamlinger ved stedlig Hjælper er foretaget i vore
større Skove samt i vore Farvande. Udvalgets Arkiv
der fra 1917 har egne Lokaler i Rigsarkivets
Bygning, er saaledes paa Vej til at blive en
udtømmende Samling af vore S. og deres
Historie, ligesom det er en rig Kilde til
Oplysning om ældre Lokalhistorie, og Udvalget har
derfor ogsaa været i Stand til at røgte
adskillige praktiske og videnskabelige Hverv.
Saaledes forelægger nu Generalstaben, forinden
Kort trykkes, disses Navne til Revision hos
Udvalget. Udvalget reviderer for
Landbrugsministeriet de sønderjydske Grundbøger, som
indeholder en stor Mængde Marknavne, alle
skrevne i mere ell. mindre fortysket Form.
Udvalget afgiver paa Henstilling af Myndighederne
Udtalelse i Navnespørgsmaal, saavel angaaende
Ændringer i bestaaende Stednavne som
Nybenævnelser, samt i Retskrivningsspørgsmaal.
Ogsaa til Kommuner og private ydes der Bistand
og Vejledning i Stednavnespørgsmaal. De
voksende Navnesamlinger udnyttes pædagogisk,
idet der er gjort Forsøg med Fremstilling af
Hjemstavnskort med gamle Stednavne til
Skolebrug. I videnskabelig Henseende har
Samlingerne dels Værdi for Historikeren og
Topografen, dels for Filologen, og de benyttes i
stigende Grad. Paa Grundlag af Samlingerne er der
af Udvalgets Medlemmer og Assistenter i de
senere Aar skrevet en Række større og mindre
Afh. om S., der findes trykt omkring i
Tidsskrifter og Amtsaarbøger. Ved Kontoret, der
under Tilsyn af Udvalgets Formand ledes af
Udvalgets Sekretær, er foruden denne ansat en
Assistent, og ved Ekscerperingsarbejdet
medvirker flere Studenter.
I Norge nedsattes 1878 et Stednavneudvalg,
bestaaende af Sophus Bugge, Johan Fritzner
og Olaf Rygh, der reviderede S. i Matriklen
paa Grundlag af indsamlet hist. Materiale i
Forbindelse med Oplysninger om Navnenes
stedlige Udtale. Efter at Matriklens Revision
1886 var fuldendt, renskrev O. Rygh det
indsamlede Materiale i 17 Foliobind, og dette
Værk blev 1897 flg. udgivet paa Statens
Bekostning (»Norske Gaardnavne«), idet Udgivelsen
efter O. Rygh’s Død 1899 fortsattes af
Broderen K. Rygh og A. Kjær m. fl. Desuden
foreligger fra O. Rygh’s Haand Bøger om norske
Elvenavne samt om Personnavne i norske S. I
sin Helhed er dette Værk endnu ikke
overtruffet af, hvad der i andre Lande er
fremkommet af denne Art. Omtr. 1925 blev der i Norge
nedsat et nyt Stednavneudvalg, med praktisk
og videnskabeligt Formaal; det har fastlønnet
Sekretær, og har begyndt Indsamlingen af
Naturnavne i Bygderne.
I Sverige nedsattes 1904 en kgl.
Ortnamnskommitté, bestaaende af en Filolog, en
Historiker og en ministeriel Embedsmand,
repræsenterende Matrikulsvæsenet. Udvalget har
udført praktiske Hverv, idet det har overvejet
Retskrivningen af By- og Jordebogsnavne til
Brug for Statstjenesten og indstillet hertil
sigtende Forslag til ministeriel Godkendelse; det
filol. Medlem har tillige forestaaet en Revision
af Navnene paa de sv. Generalstabskort, hvilken
dog er blevet udført uden Forbindelse med det
øvrige Arbejde. Desuden har Udvalget paabegyndt
Værket »Sveriges Ortnamn«, hvoraf er
udkommet Älfsborgs Län, med et Bd for hvert
Herred, og efter en reduceret Maalestok Värmlands
Län, der ikke er afsluttet. Udvalgets Formand
var fra Beg. Prof. Adolf Noreen (d. 1925).
Udvalget har ikke, som i Danmark, dannet noget
landsomfattende Navnearkiv, men indsamler i
Hovedsagen Stoffet, efterhaanden som der er
Brug for det ved Publikationerne.
Stednavneforskning drives ogsaa ved »Institutet för
ortsnaras- och dialektforskning vid Göteborgs
Högskola«, som er oprettet af Prof. Hjalmar Lindroth,
og som bl. a. udg. Skriftserien »Ortnamnen i
Göteborgs och Bohus Län« (Göteborg 1923 ff.).
I Lund har Sydsvenska Ortnamnssällskapet,
stiftet 1925 af Dr. Jöran Sahlgren, Udgiver af
Stednavnetidsskriftet »Namn och Bygd« (1913
ff.), sit Sæde, og vil formentlig tage sig af
S. i det sydlige Sverige. — I det hele taget
staar Sverige meget højt med Hensyn til
videnskabelig Behandling af Stednavnematerialet,
takket være den rige Udfoldelse af Studiet af
nordisk Filologi, der har fundet Sted i Sverige
den sidste Menneskealder, men Stof
indsamlingen er ikke fuldt organiseret, og Mangelen af
et Navnearkiv for hele Landet er følelig.
I Finland er der megen Interesse for
Stednavnestudiet, idet Navnenes Sprog (sv. ell.
finsk) benyttes som Vidnesbyrd om, hvilken
Nation der boede paa Stedet, da det fik sit
Navn. Stednavnestudiet drives derfor fra
saavel svensk- som finsksproglig Side, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
