Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen, Aksel Severin - Steen, Jan Havicksz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steen, Aksel Severin, norsk
Meteorolog og Magnetiker, f. 26. Juni 1849 i Oslo, d. 11.
Maj 1915 smst., blev Realkandidat 1873 og var
fra 1874 ansat ved det norske meteorol.
Institut, fra 1900 som dets Underbestyrer, fra 1914
som dets Direktør (1913 konst. Bestyrer).
1875—98 var han Lærer i Meteorologi ved Oslo
Sømandsskole. 1882—83 bestyrede S. den norske
Polarstation i Bossekop; han har bearbejdet
og udgivet de i denne Tid anstillede
magnetiske og meteorologiske Observationer samt
Nordlysiagttagelser: »Beobachtungs-Ergebnisse
der norwegischen Polarstation Bossekop in
Alten« I. II (1887—88). De under den første
Fram-Ekspedition foretagne magnetiske
Observationer har S. bearbejdet og sammenstillet i
The norwegian northpolar expedition 1893—96,
Bd II, Nr VII: Terrestrial magnetism (1901);
de under den anden Fram-Ekspedition i
Report of the second Norwegian Arctic
Expedition in the Fram 1898—1902, Nr VI:
Terrestrial Magnetism (1907). 1908 paabegyndte S.
Bearbejdelsen af Gjøa-Ekspeditionens righoldige
magnetiske Observationsmateriale, men
oplevede ikke dens Afslutning. Af andre
videnskabelige Afhandlinger nævnes: »Havoverflatens
Temperatur ved Norges Kyst« (1908), »Einige
Studien über die Bewölkung« (1909) samt
Afhandlinger i Fagtidsskrifter og populære
Opsatser. Fra 1875—1913 har S. redigeret det
meteorologiske Instituts officielle daglige
Vejroversigt. S. var siden 1908 korresponderende
Medlem af »Deutsche meteorologische
Gesellschaft« i Berlin, fungerede siden 1908 som
Sekretær i Oslo Videnskabsselskabs
math.-naturv. Klasse, fra 1913 som Formand i samme
Klasse, og var 1910—14 Formand i »Det norske
geografiske Selskab«.
J. Fr. S.
Steen [’ste.n], Jan Havicksz, holl.
Maler, f. c. 1626 i Leyden, d. smst. 1679, var som
tyveaarig indskreven som Student ved sin
Fødebys Univ., men findes allerede to Aar efter
(1648) som
Medlem af
Lukas-Gildet; han var
Elev af
Nicolaes Knüpfer og
af Jan van
Goyen (hvis Datter
Margrethe han
ægtede 1649),
og hans første
Arbejder viser
Paavirkning fra
Dirk Hals,
senere gør den
F. Hals’ske og
den A. v.
Ostade’ske
Indflydelse sig
gældende. Hans
Virksomhed
falder i hans Fødeby til 1649, derefter
1654—61 og atter fra 1669 til hans Død; de
mellemliggende Aar er han bosat i Haag (1649—54)
og i Haarlem (1661—69), 1654 m. v. en Tid i
Delft (som Brygger). — S. er den holl.
Genrekunsts første Mester, dens ubestridelig mest
glimrende aandfulde og vittige Fortæller. Bl. de
talrige talentfulde »Selskabsstykker« lyser hans
Billeder frem ved deres Mesters friske,
sprudlende Humør, kaade satiriske Indfald, ved en
egen smittende Overstadighed. De kan ganske
vist, disse Billeder, ofte udmærke sig ved deres
rent maleriske Egenskaber; naar S. var
oplagt, gav sig Tid — eller gad —, behøvede han
sikkert ikke at vige for nogen i Udførelsens
maleriske Finhed eller i Farvens Fylde og
Skønhed (som Bevis kan tjene det indtagende
Billede »Morgentoilette« ɔ: den unge Kone,
der trækker sine Strømper paa, i
Buckingham Palace, London). Men ikke sjældent
gik S. noget let hen over sine Maleriers
Gennemførelse; hans Stræben gik først og
fremmest ud paa at bevare Iagttagelsen af det
fysiognomiske i hele dens Friskhed, og i
Karaktertegningens Fylde og Præcision, i
Evnen til livfuldt at gribe og fastholde det
flygtigste sjælelige Udtryk overgaar han alle sine
samtidige Kunstfæller, Rembrandt undtagen. —
S. har bl. de c. 500 Billeder, der kendes af ham,
malet adskillige med religiøse Emner:
»Brylluppet i Kana« (i Dresden), »David hyldes som
Sejrherre efter at have fældet Goliath« (Gal. i
Kbhvn) og »Den fortabte Søns Genkomst«
(Kulla-Gunnarstorp, Sverige) kan tjene som Eksempler
paa hans snurrige genreagtige Opfattelse af den
Slags Emner. Endvidere enkelte Bondestykker
à la Ostade og enkelte Musikscener efter gængs
Recept, men hans kæreste Motiver, hvor
han slipper hele sit lystige Humør løs, er
Scenerne fra hans eget Hjem paa Festdage, fra
Værtshuse i Alm. og fra hans eget Værtshus i
Særdeleshed (thi fra 1672 holdt S., der tidligere
ogsaa havde været Ølbrygger, Kro i Leyden),
endelig, sidste Akt af Svireriet, fra Syndens
Huse. S. skildrer ikke disse Udskejelser in
Baccho et Venere uden ofte at forsyne sine Billeder
med en lille moralsk Sentens, der dog i Reglen
mere er en skælmsk Advarsel mod Efterfølgelse
end nogen forarget Straffeprædiken. — Her kun
et lille Udvalg af de mest fremragende:
»Prinjesdag« (Festen i Anledning af Vilhelm III’s
Fødselsdag), den muntre Fest i S.’s eget Hjem,
»Nikolas-Festen« med de indtagende
Skildringer af Børnelivet, »Familiescene«, »Efter
Gildelaget« (»Hvad hjælper Lys og Briller til, naar
Uglen ej dem bruge vil«), »Munter Hjemfart«,
»Papegøjeburet«, endelig et af de kostelige
Doktorbilleder (»Her hjælper ikke Medicinen, thi
Elskovs Ve forvolder Pinen«), alle disse i
Amsterdam, i Haag to Doktorscener, S.’s Familie
og hans Værtshus samt Menageriet; derefter er
S. bedst repræsenteret i eng. Samlinger, i
Buckingham Palace: det alt nævnte
»Morgentoilette«, »Helligtrekongersfest«, »Kortspillerne« og
»Violinspilleren«, endvidere i National Gallery,
i Louvre (»Familiemaaltidet«, »Liderligt
Selskab«), i Bruxelles, i Berlin (bl. a.
»Værtshushaven«), i Kassel (»Bønnefesten«), i
Braunschweig (»Ægteskabskontrakten«), i München,
Dresden, Wien (»Bondebrylluppet«, »Liderligt
Selskab«), Prag (»Serenaden«), Uffizierne,
Firenze (»Maaltid i det fri«) og Petrograd
(Doktorbillede). I Danmark er der til Kunstmuseets
(Kbhvn) Repræsentation af S.: det alt nævnte
 |
| J. H. Steen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
