- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
205

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steensen, Niels - Steenstrup - Steenstrup, Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videnskabelig Virksomhed som ingen andens, men,
paavirket fra forsk. Side, gik S. over til
Katolicismen, og fra nu var han praktisk taget tabt for
Videnskaben. Under Løfte om en
Professorstilling ved Univ. kaldtes han til Kbhvn, men
rejste ikke. Efter at have besøgt Rom, Neapel,
Innsbruck og Prag kom han 1670 til
Amsterdam, men kort efter vendte han hjem til
Firenze. Han kaldtes anden Gang til Kbhvn 1672
som Anatomicus regius og tog mod Embedet,
da Vinden blæste gunstigere for Katolikkerne,
men 1674 søgte han sin Afsked og vendte
tilbage til Italien, hvor han lod sig præstevi 1675;
Aaret efter fik han Titel af Biskop af Titiopolis
in partis infidelium. Han flyttede, da han
samtidig blev apostolisk Vikar for Nordtyskland og
Skandinavien, til Hannover, 1680 flyttede han
til Münster, 1683 til Hamburg og endelig 1685
til Schwerin, hvor han døde, efter her
udelukkende at have levet for Religionen. Hans
Lig overførtes til Firenze og begravedes i San
Lorenzos Krypt.

S. hører til de allerstørste Naturforskere, men
han var saa langt forud for sin Tid, at han blev
glemt, og først i den nyere Tid er hans
Arbejder særlig som Geolog blevne værdsatte paa
rette Maade. Den geologiske Kongres i
Bologna 1881 drog til hans Grav i Firenze,
nedlagde en Laurbærkrans paa den og satte en
Indsamling i Gang, hvorfor der 1883 rejstes et
Monument for ham. (Litt.: Nicolai Stenonis
opera philosophica
, I—II, ed. Vilh. Maar
[1910], heri Bio- og Bibliografi; Metzler,
»Nikolaus Steno. Hist.-polit. Blätter f. d. kath.
Deutschland« [1911]; samme, »Nicolaus Steno
i Maler- og Billedhuggerkunsten« [Varden 1911]).
J. S. J.

Steenstrup, 1) dansk Slægt, der
nedstammer fra Raadmand i Sæby Christen
Mikkelsen Riber
, hvis Søn, Sognepræst til
Ugilt, Provst Mikkel Christensen (død
1662), blev Fader til Sognepræst til Aasted,
Provst Frants Mikkelsen (1640—1702),
der antog Slægtsnavnet Vogelius, en efter
hans Fødested Ugilt latiniseret Navneform. Den
sidstnævnte var kendt som en lærd Mand og
flittig Gransker af Historien. P. Gr. a. daarlige
Vilkaar fik han dog ikke offentliggjort den
lange Række Skr, som skyldtes hans Pen. Hans
Søn, Sognepræst til Øsløs, Provst Michael
Vogelius
(1671—1731), rost af sin Biskop
som en af Aarhus Stifts dueligste og lærdeste
Gejstlige, ægtede Præstedatteren
Magdalene S., der stammede fra Stenstrup i Jylland.
Deres Søn, Sognepræst til Sjørring, Provst og
Konsistorialraad Johannes Vogelius S.
(1706—74), der en Tid var en myndig og
energisk Rektor for Latinskolen i Nykjøbing paa
Mors, kaldte sig med Moderens Slægtsnavn.
Han var Fader til Sognepræst i Sjørring
Michael Vogelius S. (1743-1809), til Prof. i
Lovkyndighed og Statsøkonomi ved Sorø
Akademi Christian Vogelius S.
(1745—1801), hvis Søn var Generalmajor Johan
Christian Vogelius S.
(1795—1870), til
Ejer af Nandrup Frants Vogelius S.
(1746—1810) og endelig til Bergassessor paa
Kongsberg Jens Kraft Vogelius S. Alle
fire Brødre har efterladt endnu blomstrende
Afkom, sidstnævnte i Norge. Den ældste var
Fader til Sognepræst i Skelund og Visborg
Johannes Vogelius S. (1777-1840). Bl.
dennes mange Børn skal nævnes Zoologen
Johannes Japetus Smith S. (s. d.), hvis
Søn er Prof. Johannes Christoffer
Hagemann Reinhardt S.
(s. d.),
endvidere Ejer af Mellem-Møllen ved Thisted
Johan Peter S. (1814—49), der blev Fader til
Geologen Knud Johannes Vogelius S.
(s. d.), samt endelig Dr. phil. Mathias
Georg Gotthilf S.
(s. d.) og Folketingsmand,
Overretssagfører Birger Nicolai Eg S.
(1826-1909).

2) En anden, ligeledes baade i Danmark og
Norge levende Slægt S. føres tilbage til
Sognepræst i S. i Svendborg Amt Hans
Pedersen Langeland
(1612—75), hvis 3 Sønner,
som alle blev Præster, tog Navn efter deres
Fødested. Til denne Slægt hørte de to Brødre,
Stiftsprovst i Lolland-Falsters Stift Hans
Resen S.
(1770—1841), en kraftig og alm. agtet
Personlighed, der fra et rationalistisk
Standpunkt deltog i Kirkekampen mellem Grundtvig
og Clausen, og Eidsvoldsmanden, senere
Medlem af Stortinget, Sølvværksdirektør Poul S.
(1772—1864), som udførte betydelige Arbejder
paa Kongsberg.
P. B. G.

Steenstrup, Johannes Christoffer
Hagemann Reinhardt
, dansk Historiker,
Søn af J. J. S. S., f. i Sorø 5. Decbr 1844, blev
Student 1863, cand. jur. 1869, men drev
desforuden tidlig hist. Studier, navnlig over
Middelalderens Rets- og Samfundsforhold. Den
første Frugt af disse blev det betydningsfulde
Skrift: »Studier over Kong Valdemars
Jordebog« (1874), hvori S. gav vigtige Udsigter over
Danmarks middelalderlige Samfundsforhold og
Statsforvaltning. S.’s flg. Hovedværk:
»Normannerne« spændte ifølge hele sit Emne over
langt videre Felter. Ved sin grundige
Indtrængen i Emnet og sin skarpsindige Opfattelse af
Enkeltheder indtager dette Værk Hæderspladsen
bl. de Skrifter, der skildrer Normannertogene.
Desværre er det aldrig blevet fuldført; 1876
udkom »Indledning i Normannertiden«, 1878
»Vikingetogene mod Vest i 9. Aarh.«, 1879—82
»Danske og norske Riger paa de britiske Øer
i Danevældens Tidsalder« og 1882 »Danelag«;
med det sidste Skrift vandt S. den jur.
Doktorgrad. S. A. ansattes S. som hist. Prof. ved
Kjøbenhavns Univ., og hermed begynder en ny
Periode i hans Forfatterskab, hvori han spreder
sine Studier over videre Felter. En Gruppe
Skrifter omhandler den danske Bondestands Forhold
og Tilstande i Middelalderen og den nyere Tid
(»Vornedskabet hos den danske Bonde« og
»Nogle Undersøgelser om Fæstebondens
Retsforhold i ældre Tid«, begge Afh. i »Historisk
Tidsskrift«, 5. Rk., VI, samt det bredere
anlagte Skrift »Den danske Bonde og Friheden«
[1888]). S. søger i disse Skrifter at komme den
stærkt pessimistiske Opfattelse af
Bondestandens Kaar i den nyere Tid til Livs. En anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free