Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith - Steenstrup, Knud Johannes Vogelius - Steenstrup, Mathias Georg Gotthilf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gennemførelse og Overflytningen af begge Museers
Indhold i den 1864—67 opførte nuværende
Bygning. Dette i sig selv byrdefulde Arbejde, som
først endte 1870, forbitredes ved Stridigheder
og skarpe personlige Rivninger, især med
Schiødte og Krøyer, der tidlig kom i fjendtligt
Forhold til S.
S.’s videnskabelige Forskning antog fra
første Færd et mangesidigt Præg; tidlig trængte
han ind paa Omraader, hvor Naturforskningens
forskellige Grene mødes med Arkæologi og
Historie. Som Zoolog vandt han sin fremskudte
Plads ved Skriftet om Generationsvekslen, et
Værk, som trods sine Pletter vedblivende vil
staa som Vidnesbyrd om hans skarpsindige
Kombinationsevne. Hans Arbejder omfattede
de fleste af Dyrerigets Hovedgrupper; men om
end mangfoldige Afh. saa Lyset, er dog saare
meget blevet ufuldendt fra hans Side. Blandt
hans vigtigste Afh. om lavere Dyr kan nævnes
de, der omhandler Blæksprutternes Klasse
(navnlig: »Om Hektokotyldannelsen hos
Gephalopodslægterne Argonauta og Tremoctopus«
[1856]); bl. dem om Hvirveldyr har de størst
almen Interesse, som oplyser Danmarks
Fortidsdyreverden; paa dette Omraade har han
lagt Grundvolden for Eftertidens Arbejde.
S.’s geologiske Hovedværk er hans
prisbelønnede Ungdomsarbejde:
»Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne
Vidnesdam- og Lillemose« (1841), der har haft
grundlæggende Bet. for alle senere
Moseundersøgelser; heri paaviste han, at den Flora, som
sammensætter Tørven, har vokset paa Stedet,
og at Danmarks Skovvækst i Løbet af
Mosernes Dannelsestid har undergaaet store
Forandringer, der peger paa klimatiske
Omskiftelser: først herskede Bævreaspen; den afløstes
af Fyrren, denne atter af Eg og Æl, medens
Bøgens Overherredømme først indtraadte
senere. Mosernes Dyrelevninger og
Kulturprodukter rejste Spørgsmaal om Dyrenes og
Menneskets Samtidighed indbyrdes og med de fundne
Vegetationsperioder; fra en ny Side traadte de
samme og beslægtede Spørgsmaal frem, da S.
i Forbindelse med Forchhammer og Worsaae
fra 1848 begyndte Undersøgelsen af de
Skaldynger, som snart (1851) erkendtes for
Ophobninger fra Stenalderfolkets Maaltider, for
»Køkkenmøddinger«, som S. kaldte dem med et
Navn, der er blevet internationalt. En Række
for den danske Fauna og dens Historie som
for Arkæologien vigtige Meddelelser og
Afhandlinger fremkom fra S. i Aarenes Løb;
mest i »Vid. Selsk.’s Oversigter«; desuden kan
anføres: »Bidrag til Gejrfuglens Naturhistorie«
[1857], »Et Blik paa Natur- og Oldforskningens
Forstudier til Besvarelse af Spørgsmaalet om
Menneskeslægtens tidligste Optræden i Europa«
[1862], »Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om
Landets forhistoriske Kultur og Natur« [1869],
»Kökkenmöddinger, eine gedrängte
Darstellung dieser Monumente sehr alter
Kulturstadien« [1886], »Om Knoglehuler og Breccier«
[1860], »Om de Mærker, som Knogler i
Fuglenes ophulkede Foderboller bære af Opholdet i
Fuglenes Mave« [1872] m. fl. Paa de af
Arkæologiens Omraader, hvor S. havde
Naturforskningens faste Grund under Fødderne, havde
hans Bidrag stor Vægt; men paa flere af
dens Felter, hvor hans naturvidenskabelige
Kundskaber ikke alene kunde gøre Udslaget,
og hvor hans Anskuelser stod i stærk Strid
med andre Arkæologers, har Tiden givet hans
Modstandere Sejren. Dette gælder saavel
hans Bekæmpelse af Worsaae’s 1859 fremsatte
Tvedeling af den danske Stenalder som
ogsaa de i hans høje Alderdom
offentliggjorte Tydninger af Fremstillingerne paa
Guldbrakteaterne og Pladerne fra
Gundestrup-Fundet (»Yak-Lungta-Brakteaterne« [1893] og »Det
store Sølvfund ved Gundestrup« [1895]). (Litt.:
»Overs. Vid. Selsk. Forhandl.« [1897]).
(H. Jungersen). R. H. S.
Steenstrup, Knud Johannes
Vogelius, dansk Geolog, Brodersøn af ovenn. J. J. S. S.,
f. 7. Septbr 1842 i Mov ved Aalborg, d. 6. Maj
1913. Han tog 1863 farmaceutisk Eksamen og
ansattes 1866 som Assistent ved mineralogisk
Museum. Fra 1871 har han været beskæftiget
med Grønlands Undersøgelse, 1889—97 var han
Geolog ved Danmarks geol. Undersøgelse; 1894
blev han Dr. phil. honoris causa, 1896 Medlem
af Kommissionen for Ledelsen af de
grønlandske Undersøgelser, 1902 Medlem af
Videnskabernes Selskab, ligesom han ogsaa var
Æresmedlem af forsk. udenlandske Selskaber. Den
overvejende Del af hans Arbejder vedrører
Grønland; han besøgte dette Land første Gang
1871, da han bl. a. paa Disko ledsagede v.
Otter’s Ekspedition til Hjembringelse af de
»Nordenskiöld’ske Jernmasser« (se Disko) og
har senere 8 Gange besøgt Landet i
videnskabeligt Øjemed. Paavisningen af, at
Jernmasserne paa Disko efter deres Oprindelse
tilhører Jorden og ikke er Meteorsten, som man
tidligere troede, Udredningen af den
geologiske Bygning i de kulførende Dannelsers,
Basaltens og den røde Sandstens interessante
Egne af Grønlands Vestkyst, dertil
betydningsfulde Undersøgelser over Isen og over
Grønlands Arkæologi (deriblandt Østerbygdens
Beliggenhed), Kortlægninger og endelig store og
righoldige, hjembragte Samlinger hører til de
vigtigste Resultater af S.’s alsidige Arbejder i
og om Grønland. Ogsaa i Danmark har S. gjort
rige Indsamlinger af Forsteninger og paavist
adskillige Findesteder for saadanne af særlig
Interesse. De vigtigste af hans Skrifter findes i
»Medd. om Grønland« (Bd 2, 4, 5, 9, 24, 25, 33,
34, 35, 47), i »Vidensk. Medd. fra naturhist.
Foren.« og i »Geologiska Foreningens i Sthlm
Förh.«; særlig kan fremhæves: »Om de
Nordenskiöld’ske Jernmasser og om Forekomsten
af gedigent Jern i Basalt« (1875), »Bidrag til
Kendskab til Bræerne og Bræ-Isen i
Nord-Grønland« (1883), »Om Østerbygden« (1886),
»Om Klitternes Vandring« (1894).
(N. V. U.). O. B. B.
Steenstrup, Mathias Georg Gotthilf,
dansk Forf., f. i Hillerslev i Thy 22. Juli 1822,
d. i Kbhvn 13. Oktbr 1904, Broder til ovenn.
J. J. S. S. Han blev 1840 Student, 1845 cand. theol.
kastede sig over hist. og filos. Studier og
disputerede 1854 for Magistergraden med Afh.
»Historisk-kritisk Oversigt over Forsøgene paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
