Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenwinkel - Steenwijk - Steenwijck - Steeplechase - Steer, Philipp Wilson - Steevens, George Warrington - Stef - Stefan (Paver) - Stefan (Konger i Ungarn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rettigheder, indgav Apr. 1652 en Besværing
derover til Kongen. S. blev derefter ansat som
Konduktør ved Fæstningsværkerne i Skaane.
Aug. 1658 blev han tillige med sin Konduktør
beordret til Kronborg for at udvide
Fæstningsværkerne. Efter Kronborgs Overgivelse var S.
en af Hovedmændene i Forsøget paa at vinde
Kronborg tilbage fra Fjenden, men Planen
mislykkedes. S. blev fængslet og lagt paa
Pinebænken, men lod sig ikke afpresse nogen Oplysning
om de øvrige Deltagere og maatte Juli 1659
bøde med Livet for sin Troskab mod Konge og
Fædreland. Efter Fredsslutningen befalede
Kongen, at den trofaste Mands Lig skulde
hæderlig begraves. Det blev nedsat ved Marie-Kirken
i Helsingør. (Litt.: F. R. Friis, »Bidrag til
dansk Kunsthistorie« [1890—1901]; Beckett,
»Frederiksborg«, II [1914]; »Uraniborg« [1921]).
(F. R. F.). C. A. J.
Steenwijk [’ste.nvæ^ik], By i nederlandsk
Prov. Overijssel ved Jernbanelinien
Meppel—Leeuwarden, har (1920) 6808 Indb. Tidligere
Fæstning, bekendt ved Kampene 1581, 1582 og
1592 under den nederlandske Frihedskrig. I
Nærheden Flækken Steenwijkerwold, 7000 Indb.
(Joh. F.). M. H-n.
Steenwijck [’ste.nvæ^ik], 1) Hendrick
van, den Ældre, flamsk Maler, f. i Steenwijk
(Overijssel) c. 1550, d. i Frankfurt a. M. 1603,
var Elev af J. Vredeman de Vries i Antwerpen,
kom c. 1580 til Frankfurt, hvor han virkede
Resten af sit Liv. Han har malet en Række
Arkitekturbilleder med gotiske Kirkerum, Festsale
o. l. i Dagslys og kunstig Belysning; Figur
staffagen skyldes i Reglen andre Kunstnere.
Malerier af S. findes bl. a. i Amsterdam,
Braunschweig, Kassel, Sthlm, Oslo, Petrograd og Wien.
2) Betydeligere er Sønnens Billeder, der, i Reglen
med ganske samme Emner som Faderens,
kendes paa deres friskere Behandling, deres
bredere og blødere maleriske Foredrag.
Hendrick van S. den Yngre var født vistnok i
Frankfurt a. M. 1580, kom efter at have opholdt
sig nogen Tid i Antwerpen til London (c. 1629),
hvor han blev meget benyttet af Karl I, bl. a.
ved Udførelsen af Arkitekturbaggrunde i
Billeder af den kgl. Familie af Kunstnere som van
Dyck og Mytens. Han døde sandsynligvis i
London 1649. S. den Yngres Kunst er repræsenteret
bl. a. i Samlingerne i Dresden, Louvre, Wien,
London, Kassel og Petrograd. I Kbhvn ejer
Galleriet: »Det Indre af en gotisk Kirke« (sign.
1609); jfr. Somer’s (s. d.) Billede smst.
(A. R.). A. Hk.
Steeplechase [’sti.p£t∫eis] (eng., af steeple,
Kirketaarn, og chase, Jagt, altsaa
Kirketaarnsjagt ɔ: Ridt efter et fjernt Punkt) er
Forhindringsvæddeløb over forskelligartede
Forhindringer. S. er i sin Oprindelse Terrainridt,
omplantet paa Væddeløbsbanen, og blev derfor
ogsaa i Beg. redet paa Jagtheste. Nu om
Stunder, da S. rides med betydelig Fart, er saa
godt som alle S.-Heste med noget Ry rent
Fuldblod. Det største S. er vistnok »Grand National
S.« i Liverpool, c. 7200 m langt med 30
Forhindringer.
(C. G. B.). O. P.
Steer [sti.ə], Philipp Wilson, engelsk
Maler, f. 1860 i Birkenhead ved Liverpool,
studerede paa Kunstskolen i Gloucester og i Paris
under Cabanel, virkede derefter i London og
vandt Navn som dygtig Kolorist, særlig i
Gengivelsen af Lysfænomenerne. Han har malet
Landskaber og Byprospekter, Portrætter og
Interiører med Figurer: »Den røde Klædning«,
»Spejlet« m. v.
A. Hk.
Steevens [’sti.vənz], George Warrington,
eng. Journalist, f. 10. Decbr 1869 i Sydenham
ved London, d. 15. Jan. i Ladysmith. Knyttedes
1896 til den nystartede Londoneravis Daily
Mail, blev rejsende Korrespondent for dette
Blad og offentliggjorde flere Gange i Bogform
Samlinger af Artikler: The Land of the Dollar
(1897), With the Conquering Turk (1897), Egypt
in 1898 og With Kitchener to Khartorum (1899).
I Septbr 1899 drog han til Sydafrika som
Korrespondent under Boerkrigen. Han indesluttedes
med Sir George White’s Hær i Ladysmith og
blev under Belejringen bortrevet af Feber. Efter
hans Død udkom From Capetown to
Ladysmith. Han var som Journalist af et stort
Talent.
H. J-n.
Stef [stæv, da alm. stæ’v], Omkvæd i
Skjaldekvad, se Drape.
Stefan, Navn paa 9 Paver.
S. I den Hellige (253-257) afgjorde Striden
om Kætterdaaben derhen, at en saadan skulde
være gyldig. Han skal være blevet Martyr. S. II
(752—757) fik 755 Eksarkatet, som Pipin den
Lille havde erobret fra Longobarderkongen
Aistulf; derved lagdes Grunden til Kirkestaten. S.
III (768—772) sammenkaldte Lateransynoden
769, som vedtog, at kun Kardinalpræster og
Kardinaldiakoner kunde vælges til Pave, og at
kun Klerikere havde Valgret, og den fordømte
den konstantinopolitanske Synode af 754, hvor
Billederne i Kirkerne var blevne forkastede
(se Billedstrid). S. IV (816-817) kronede
i Reims Ludvig den Fromme til Kejser. S. V
(885—891) kronede Hertug Guido af Spoleto til
Kejser. S. VI (896—897) lod sin Forgænger
Formosus’ Lig kaste i Tiberen og blev selv
kvalt i Fængslet. S. VII (929—931) var et
Kreatur af Theodora og Marozia. S. VIII (939—942),
en Slægtning af Kejser Otto den Store;
Romerne satte ham i Fængsel. S. IX (1057—58),
Broder til Hertug Gotfred af Lothringen. Han stod
under Hildebrand’s Ledelse. (Litt:
Wallendorf, »Papst S. IX« [München 1883]).
L. M.
Stefan, Navn paa 5 Konger i Ungarn af
Arpad’s Æt. Af disse skal her nævnes:
1) S. I den Hellige (997-1038), Ungarns
første Konge, f. c. 975, var Søn af Hertug
Geisha og hed opr. Waik, men blev 20 Aar gl
døbt af den tschk. Missionær Wojtech (senere
Adalbert). 997 blev S. Hertug, overvandt sine
hedenske Modstandere og udbredte
Kristendommen i Ungarn med Ild og Sværd. Pave
Sylvester II gav ham Kongetitlen, og han
kronedes i Aug. 1001. Hans Krone (senere loddet
sammen med en Krone af byzantinsk
Oprindelse) fik Navnet »S.-Kronen«, Tegnet paa den
ung. Nations Enhed. S. delte Ungarn i
Bispedømmer. Hans Hustru var Gisela af Bayern,
og S. indførte gerne tyske Skikke.
Høvdingernes Modstand herimod kuede han, og
Gejstligheden, som han skaffede Tiende og støttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
