Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffensurt - Stefnir Þorgilsson - Steg - Steganografi - Steganopodes - Stege
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steffensurt (Circæa L., norsk Trollurt).
Slægt af Natlysfamilien, fleraarige Urter med
underjordisk krybende Rodstok, tynde, modsatte
Blade og smaa, hvide Blomster i Klase; Bæger
og Krone er totallige, af Støvdragere findes kun
to. Frugten er en en- ell. tofrøet Nød, besat
med talrige Hagebørster. 7 Arter i den nordlig
tempererede Zone. I Danmark er Dunet S.
(C. lutetiana L.) alm., sjælden i Norge; dens
Udløbere svulmer i Spidsen knoldformet op, og
kun denne Del overvintrer; 0,15—0,40 m høj;
Bladene er ægdannede, tilspidsede og utydelig
tandede; Blomsterstilkene er haarede, og
Dækbladene mangler ell. falder af før Blomstringen.
Dunet S. blomstrer i Juli—August og vokser i
Skove. Almindelig i Norge, men sjældnere i
Danmark er Glat S. (C. alpina L.), hos
hvilken Bladene er hjertedannede og groft tandede,
Blomsterstilkene er oftest glatte, og Dækblade
findes. Lgn. Voksested og Blomstringstid som
foreg. Arts. Endnu findes i begge Lande en
Mellemform (C. intermedia L.), som er sjælden.
A. M.
Stefnir Þorgilsson [’stævnir-’þårgjilssån],
isl. Trosforkynder og Skjald, c. 1000. Denne
Mand, der var en Efterkommer af en kristen
Landnamsmand, opholdt sig i Norge — før den
Tid vides intet om ham —, da Olav Tryggvason
kom dertil og bemægtigede sig Landet. Han
sendte straks S. Þ. til Island for at forkynde den
kristne Tro, men han blev meget ilde modtagen;
da han tillige begik flere Voldshandlinger, blev
han den flg. Sommer paa Altinget dømt fredløs;
han forlod saa Landet uden at have udrettet
synderligt. Senere træffes han i Danmark,
vistnok paa Gennemrejse. Han siges at have digtet
et Nidvers — der endnu haves — om Sigvalde
Jarl, hvem han kalder Nidding. Herover skal
Jarlen være bleven forbitret og have ladet S. Þ.
henrette.
F. J.
Steg (af tysk, nærmest en Bro). I Urmageriet
saaledes de Bøjler med een eller to Fødder, der
understøtter Akslerne. I Sadelmageriet de to
Dele af Træ ell. Metal, som forbinder
Svidslerne, ogsaa lig Sidestykke i Sadel med haard
Bom, se Stegepuder. I Bogtrykkeriet de
Stokke (tidligere af Træ, nu af hult
Skriftmetal), som adskiller og omgiver Kolumnerne, der
danner Formen. I Arkitekturen den smalle
Stribe mellem den ioniske Søjles
Kanneleringer.
(F. W.). D. H. B.
Steganografi (af gr. στεγανός, »bedækket«,
»skjult« o. l.), d. s. s. Lønskrift (s. d.).
(V. S.).
Steganopodes, se Aareføddede.
Stege, Købstad paa Møen (Møenbo Herred,
Præstø Amt), ligger under 54° 59,0′ n. Br. og
0° 17,5′ v. L. f. Kbhvn (regnet for Kirken) paa
Øens Nordvestside i Bunden af Stege Bugt,
der fra Ulvsund trænger ind mellem Halvøerne
Ulvshale og Koster. Byen ligger paa den
nordlige Side af det smalle Indløb, der forbinder
Bugten med det Ø. f. den liggende Nor, saa at
den er omgiven af Vand paa de tre Sider, paa
et temmelig jævnt Terræn, der hæver sig mod
N. og NØ.; i den sydlige Del af Byen ved
Kirken er der 4, mod N. ved Mølleporten 8 m
o. H. Byen begrænses mod N. hovedsagelig af
Resterne af Byens gl. Volde, som nu er
omdannede til et Lystanlæg. Over Indløbet fører
den c. 125 m lange »Støvvase«, en stensat Vej,
og den 74 m lange Storebro, der sætter Byen
i Forbindelse med dens Forstad Lindemarke
og med Øens vestlige Del; fra Broen fører mod
NØ. Byens
Hovedaare, Storegade,
over Torvet til den
gamle Mølleport,
hvorigennem Vejen
gaar til Øens østlige
Del. Byen er net
bygget, men uden
noget Særpræg og uden
gamle Bygninger,
naar undtages den
omtalte Mølleport,
den eneste bevarede
af Byens tre Porte, en massiv
Murstensbygning med enkelte Baand af Kalkstenskvadre;
den stammer fra Begyndelsen af 16. Aarh.
(Pyramidetaget er dog muligvis ikke
oprindeligt) og er i de senere Aar bleven restaureret
som fredet Mindesmærke. Der er ialt 21 Gader
og Stræder og 2 Torve; ang. Byens Form
og Udstrækning, Gadeplan og Beliggenhed af
de vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til
Kortskitsen. Købstadens hele Areal er 566 ha,
og 1. Febr 1921 fandtes her 352 Gaarde og
Huse med 2231 Indb. (1911: 2250, 1901: 2245,
1850: 1808, 1801: 917); hertil kommer som
Forstad Byen Lindemarke i Landsognet med 263
beboede Steder, 941 Indbyggere. — Af
offentlige og andre Bygninger samt
Institutioner skal nævnes Kirken (Skt
Hans Kirke, en anselig gotisk, treskibet
Murstensbygning med Taarn med
Pyramidespir. Den oprindelige Kirke (maaske bygget
af Jakob Sunesen) var i senromansk Stil, men
er allerede fra gammel Tid undergaaet
gennemgribende Forandringer. Den sidste
Restaurering er udført 1907—09 baade ud- og indvendig
under Ledelse af H. B. Storck. Skoler. Det
 |
| Steges Bymærke. |
 |
| Mølletaarnet i Stege. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
