Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stege
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hertil flyttedes den 1842 rejste Mindestøtte for
Amtsforvalter C. L. Poulsen; paa Torvet er 1860
rejst en Granitstøtte med Marmorbuste af
Frederik VII.
Erhverv. Af Indbyggerne lever henimod
30 % af Haandværk og Industri og omtr.
samme Antal af Handel o. l.; herefter kommer i
flg. Orden: Tyendegerning, immateriel
Virksomhed, Landbrug og Trafikvirksomhed med
henh. 10, 8, 6 og 5 %. Af Fabrikker og
industrielle Anlæg kan nævnes: 2
Jernstøberier og Maskinværksteder, flere
Savskærerier, Maskinsnedkeri, Skibsbyggeri, 2 Bryggerier,
Mineralvandsfabrik, Mejeri, Cementvarefabrik
og Margarinefabrik. Den største Virksomhed,
som dog ligger i Landsognet, er imidlertid S.
Sukkerfabrik, der hører til »De danske
Sukkerfabrikker«, er anlagt 1883—84 og beskæftiger c.
700 Mand i Kampagnen og uden for denne c.
150. I Landsognet lidt S. f. Byen ligger ogsaa
Rødkilde Folkehøjskole, oprettet 1865 af Frede
Bojsen, Bygning opført 1866 (Arkitekt L.
Fenger), en stor Have med sjældne Træer, og i
denne saavel som i en særlig Mindelund mange
Mindesmærker. I Landsognet, Landdistriktet
som ogsaa paa Købstadens Markjorder ligger
flere større Gaarde.
Af Pengeinstitutter er der Møens
Spare- og Laanekasse, oprettet 1827; Spare- og
Laanekassen for Landboere paa Møen, oprettet
1867; Møens Diskontobank i S. (1876) og Møens
Bank i S. (1902).
Havn og Skibsfart. Havnen og
Sejlløbet til denne har en Dybde af 3,7 m, og i
Sukkerfabrikkens Havn, som danner et særligt
Bassin, er der ved Bolværket 4,4 m. 1923
indgik fra danske Havne 950 Skibe med 22211 t
Ladning, deraf 238 Dampskibe med 5297 t, og
fra fremmede Havne 141 med 28260 t, deraf 38
Dampskibe med 17741 t; s. A. udgik til danske
Havne 903 Skibe med 39047 t Ladning, deraf
247 Dampskibe med 21445 t, og til fremmede
Havne 173 med 6178 t, deraf 32 Dampskibe med
1399 t. Den hjemmehørende Handelsflaade
(over 20 Reg.-T.) bestod ved Aarets Udgang af
5 Damp- ell. Motorskibe (uden Sejl) med
tilsammen 873 Reg.-T. og 11 Sejl- ell. Motorskibe
(med Sejl) med tilsammen 413 Reg.-T.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1921—22 330000 og Udgifterne
240000 Kr; dens Formue og Gæld ved Aarets
Slutn. henh. 1,2 og 0,7 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld 1920 var hele Summen
8,8 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi 2,4 Mill. S. A.
var Bygningernes Brandassurance 7,5 Mill. Kr.
Administrative Forhold.
Købstaden med Landdistrikt og Landsogn udgør et
Pastorat i Baarse-Møenbo Herreders Provsti
(Roskilde Stift). I verdslig Henseende hører
den til 24. Retskreds (S. Købstad og Møenbo
Herred) og til 17. Politikreds (22. og 24.
Retskreds) med Politimester i Vordingborg, men
Kontorafdeling i S.; endvidere til Møens
Amtsstuedistrikt, Sydsjællands Lægekreds, Amtets
4. Folketings-Opstillingskreds (Valgsteder:
Vordingborg og S.), 2. Landstingskreds,
Vordingborg Skattekreds, Møens Skyldkreds og 2.
Udskrivningskreds (177. Lægd). Byraadet bestaar
af 11 Medlemmer. — S. har daglig
Dampskibsforbindelse med Kalvehave i Tilslutning til
Masnedsund—Kalvehave-Banen.
Historie. Navnet, hvis gl. Form er Sticke,
Stighe, Steckæ, Stæcke o. s. v., afledes vistnok
af Stik, ɔ: en Pæl, der nedrammes i Vandet,
og stike, ɔ: at spærre for Sejlads ved at
nedramme Pæle. Det er en meget gl By, der er
opstaaet om den faste Borg Stegehus ell.
Stegeborg, der har ligget mod S. i Byen
ved Indløbet til Noret paa den nuværende
Havneplads, og som maaske er anlagt af
Valdemar I. Slottet nævnes 1247, da Erik
Plovpenning her holdt sin Halvbroder Hertug Knud af
Bleking fangen, som befriedes af Lübeckerne;
1254 hjalp Lübeckerne Henrik Æmeltorp i
Besiddelse af Borgen; 1288 blev den angrebet af
de fredløse; 1310 befæstede Erik Menved den
paa ny; senere var den i tyske Panthaveres
Hænder, indtil Valdemar Atterdag 1358
erobrede den og efter Sigende ombyggede den og
gav den Taarne og Ringmure; da Lybeckerne
1510 landede paa Møen, ødelagde Købstaden
Borre og derpaa angreb S., forsvarede Slottets
kgl. Høvedsmand Anders Bille sig saa tappert,
at Lübeckerne maatte fortrække. Byen, hvis
først kendte Købstadsprivilegier er givne af
Erik Klipping 1268, har i Middelalderen været
en ret anselig By, der baade beskyttedes af
Borgen og sin egen Befæstning mod N.; den
havde p. Gr. a. sin Havn god Handel og
Søfart, især paa Tyskland, og tog stærkt Del i
Sildefiskeriet i Østersøen og Øresund. Af
Ulykker, der overgik den i Middelalderen, nævnes
en Brand 1457, der ødelagde næsten hele Byen,
og Pesten 1484, der hjemsøgte Øen. Under
Grevens Fejde var Byen Skueplads for store
Uroligheder, da Borgerne under Anders Bille’s
Fraværelse trængte ind paa Borgen og
ødelagde den, hvorfor Grev Christoffer belønnede
Byen for dens Troskab mod Christian II; men
senere, da Anders Bille vendte tilbage, blev
Ophavsmændene henrettede. Slottet blev aldrig
genopført, men Ruinerne saas til i Beg. af 19.
Aarh. Byen havde endnu i 16. Aarh. en god
Tid, især fordi den havde mistet sin
Konkurrent, Købstaden Borre, som ovf. nævnt; men
med 17. Aarh. begyndte det at gaa tilbage, dels
p. Gr. a. Sildefiskeriets Aftagen, dels ved
Krigene, især Svenskekrigen, da Fjenden
plyndrede den 1658 og udpinte den i de flg. Aar;
1672 havde den kun 656 Indb. Den led om
muligt endnu mere under de ulykkelige Aar
1685—97, da Hestgarden havde Standkvarter
paa Øen (se under Møen). I 18. Aarh. førte
Byen en hensygnende Tilværelse, hjemsøgt af
hyppige Ildebrande; saaledes brændte 1774 112
af dens 183 Gaarde og Huse. I 19. Aarh. er den
atter gaaet en Del frem. Byen havde efter
Reformationen en Latinskole, der bestod til
1701, da den omdannedes til Navigationsskole.
(Litt.: Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af Danm.«,
4. Udg. III; »Stege Bys Bog 1418-1607, med
Oplysn. om Byens Historie i Middelalderen«,
ved F. Bojsen [Kbhvn 1904]. Se i øvrigt
under Møen).
(H. W.). M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
