Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steiermark - Steigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle de østerrigske Lande, i hvilket der 1890 blev
nedlagt det største Antal Gemser; for øvrigt er
Jagten af ringere Bet. (Hjorte, Harer, Fasaner,
Agerhøns). Ved den betydelige Bjergværksdrift
udvindes fortrinsvis Jernmalme.
Hovedfindestedet for disse er Erzberg ved Eisenerz, der er
saa rigt, at det leverer næsten Halvdelen af
Østerrigs samlede Jernproduktion; endvidere
findes Jerngruber i Gollrad og Altenberg ved
Foden af Rax- og Schneealp. Store
Brunkulslejer findes i Mürz-, Mur- og Krainach-Dalene.
Flere Steder udvindes Zink, Bly, Grafit samt i
ringere Mængde Sølv, Kvægsølv (ved Zölz),
Kobolt, Nikkel og Svovl. Bjergværksproduktionen
udgjorde 1924 2,6 Mill. Metercentner Jern, 15,6
Mill. Metercentner Brunkul, 78000 Metercentner
Grafit, 111000 Metercentner Salt. Den samlede
Værdi af Bjergværksproduktionen beløb sig til
44,8 Mill. Schilling og af Hyttevæsenet til 36,7
Mill. Schilling. Der findes en blomstrende
Industri, der dog er meget ulige fordelt over Landet
og er sparsomt repræsenteret mod V., NV. og
SØ. En dominerende Rang indtager Jern- og
Staalindustrien. Desuden drives Cement- og
Lervarefabrikation, og der findes en udbredt
Træindustri (Bræddesaveri, Træstof-, Møbel- og
Træuldfabrikation). Endelig nævnes
Tekstilindustri, Fabrikation af mousserende Vine,
Likører, Tobak og Tændstikker samt Ølbryggeri.
Handelen beskæftiger sig særlig med Jern og
Jernvarer samt Salt og Kul. Transithandelen
er betydelig.
Landet styres af en Landsforsamling, der
vælger et Landsudvalg med udøvende Myndighed.
S. deles i 15 Landdistrikter og 1 Bydistrikt
(Graz). For S. og Kärnten findes
Overlandsretten i Graz; Domstolene af 1. Instans er
Landsretten i Graz, 2 Kredsretter samt 46
Distriktsretter. I kirkelig Henseende hører S. til
Bispedømmet Seckau, der har Sæde i Graz. S.
vælger 7 Medlemmer til Forbundsraadet. M. H. t.
Undervisningsvæsenet nævnes Univ. og den
tekn. Højskole i Graz og Bjergværkshøjskolen i
Leoben; endvidere findes 1 katolsk teologisk
Læreanstalt, 6 Gymnasier, 7 Realskoler, 1
Lærer- og 3 Lærerindeseminarier, 632 Folke- og 16
Borgerskoler.
Historie. Det nuv. S. hørte under
Romertiden med sin vestlige Del til Noricum, med sin
østlige til Pannonien. Efter
Romerherredømmets Undergang nedsatte Slovener sig i den
sydlige Del henimod Slutn. af 6. Aarh., senere
indtog Slaver og Bajovarer den nordlige Del af
Landet. Til Forsvar mod Magyarernes Indfald
oprettedes der her flere Markgrevskaber. 1180
ophøjede Kejser Frederik I Landet til et
Hertugdømme, der dog allerede 1192 tilfaldt
Hertugen af Østerrig. Beboerne forsvarede sig
heldigt mod Ungarerne og senere mod Tyrkerne
(1418). Under Habsburgerne var S. gentagne
Gange i særlige Liniers Besiddelse, indtil Kejser
Maximilian I forenede alle de østerr. Lande.
(Litt.: Aigner, »Die Mineralschätze der S.«
[Wien 1907]; v. Hayek, »Flora von S.« [Berlin
1904]; v. Zahn, »S. im Kartenbild der Zeiten«
[Graz 1895]; Reichel, »Abriss der steir.
Landesgeschichte« [Graz 1884]; Schlossar, »Die
Litteratur der S. in histor., geogr. und ethnogr.
Beziehung« [Graz 1886]; Rosegger, »Das
Volksleben in S. in Charakter und Sittenbildern«
[Leipzig 1899]; Zahn, »Styriaca« [Graz
1896—1905]; Pirchegger, »Geschichte der S.«
[Gotha 1920]).
(Joh. F.). O. K.
Steigen [’stæ^igən], Herred, Steigen
Sorenskriveri, Narvik Politidistrikt, Nordland Fylke,
252,2 km2 med (1920) 2124 Indb., altsaa c. 8,4
pr km2 Land. S., der tillige udgør S. Sogn
under S. Præstegæld, begrænses af Hamarøy,
Nordfold, Kjærringøy og Leiranger Herreder,
hvorhos det mod V. støder til Vestfjorden, som
her er 35 à 65 km bred over til Lofotens Øer.
S. bestaar af mange smaa Øer samt af de 2
store Øer Engeløen (72 km2) og Lundøen (26
km2) tillige med en Del Fastland, nemlig den
nordvestlige Skraaning af den Halvø, der
stikker ud mellem Foldenfjorden og Sagfjorden.
Som Herredets vigtigste Del maa nævnes
Engeløen med over Halvdelen af Herredets
Indbyggerantal. Paa denne Ø ligger ogsaa
Sognekirken, der tillige er Præstegældets Hovedkirke,
hvorhos foruden Præsten ogsaa Distriktets
Lensmand og Doktor har Bolig her. Øen har
flere høje, for en stor Del bratte og maleriske
Fjelde, blandt hvilke kan nævnes
Præstkonetind (648 m), Trohornet (647 m), og, længst mod
V., den lavere, men meget bratte Steigtind (348
m). Bebyggelsen findes hovedsagelig langs den
til Dels temmelig flade Strand, som særlig paa
Sydsiden maa kaldes godt dyrket. I Øens
nordvestlige Parti findes et stort, lavtliggende
Slettelandskab, der dog for en større Del er optaget
af Myr. Engeløen skilles fra Lundøen i NV.
ved Skagstadsundet og fra Fastlandet i Syd og
SØ. ved Flagsundet, i hvilke begge der
foregaar regelmæssig Dampskibsfart med
Anløbssteder ved Vaag, Bogøen og Skagstad, hvor der
tillige er Postaabnerier og Handelssteder. —
Lundøen er langt mindre dyrket end Engeløen.
Dens højeste Top er Lundtind (808 m), og
denne Ø gaar som Regel stejlt ned i Havet. —
Herredets Fastlandsparti bestaar
dels af et forholdsvis nogenlunde lavt Parti
langs Flagsundet, dels af et S. f. og Ø. f.
værende højere Parti, hvilke begge i den vestlige
Del skilles ved Skotsfjorden. Af det sydlige
Partis Fjeldtoppe kan nævnes Smaatinderne
(880 m) og Tretind (794 m) samt derpaa Ø. f.
den meget lave Skjelvereiddal, Marhaugtind
(738 m), Lofttind (783 m) og Reinkalvtind (826
m), over hvilke Herredsgrænsen gaar. I
Herredets Vestkant ud imod Vestfjorden findes en
Utallighed af smaa Øer, dels i Nærheden af
Engeløen fra dennes sydvestlige Parti ud imod
Valsvær, Flatø Fyr og Løvøvær, dels længere
mod SV. det store Engelvær, adskilt fra
Løvøvær ved Breisundet. Desuden maa nævnes det
temmelig store Brunvær ret N. f. Engeløen, V.
f. Lundøen. — Herredets Hovednæringsvej er
Fiskeri og Kvægavl samt dernæst Agerbrug. Af
Arealet er 12,3 km2 Ager og Eng, 25,3 km2 Skov,
9,2 km2 Ferskvand, Resten er Myr og
Snaufjeld. En stor Del af den voksne mandlige
Befolkning deltager hvert Aar i Lofotfiskeriet og
til Dels ogsaa i andre, længere bortliggende
Fiskerier. Udbyttet af Fiskerierne var 1918
33490 Kr. Dunplukning og Ægsamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
