- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
222

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stein, Karl von - Stein, Lorenz von - Stein, Ludwig - Stein, Mark Aurel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frihedskrigen. Men da han August 1808 i et Brev
aabent havde udtalt sine Meninger, og det var
faldet i fr. Hænder og offentliggjordes i Paris,
søgte han straks sin Afsked. Den tilstodes ham
24. November; Napoleon var ikke tilfreds
dermed, men krævede ham udleveret og udstedte
16. Decbr fra Madrid et Stikbrev imod ham
som Frankrigs Fjende. Han flygtede derfor til
Østerrig. Juni 1812 drog han til Rusland,
indkaldt af Kejser Alexander I (havde ogsaa faaet
Tilbud fra engelsk Side), og blev dennes
politiske Raadgiver.

Efter Napoleon’s Nederlag i Rusland tog han
Del i Underhandlingerne med General York,
fik de østpreussiske Havne aabnede (i Strid
med Fastlandsspærringen) og en Landdag
indkaldt, samt Landeværn indrettet, og gav
saaledes Stødet til Frihedskrigen. Han ledsagede
Alexander I til Tyskland, medvirkede
væsentlig til Forbundet mod Napoleon og blev efter
Slaget ved Leipzig sat i Spidsen for
Forvaltningen af de tyske Lande, der frigjordes for fr.
Afhængighed. Skønt ikke egl. Sendemand paa
Kongressen i Wien tog han dog virksom Del
i dens Forhandlinger, men havde ikke Held
med sine Planer om det tyske Riges
Genoprettelse og Grundlæggelsen af et konstitutionelt
Liv i alle de enkelte tyske Stater.

Han modtog ikke senere noget Embede,
men tog Del i Westfalens
Stænderforsamling (var 1823—31 Formand for denne);
Han fremkaldte 1819 Dannelsen af »Gesellsch.
für ältere deutsche Geschichtskunde« og dettes
Udgivelse af Monumenta Germaniæ historica
(Kildeskrifter til Tysklands Historie i
Middelalderen). Den gr. Frihedskrig støttede han
rundhaandet. 1872 rejstes et Mindesmærke
over ham ved hans Slægts Stamslot i Nassau;
1875 et andet i Berlin. G. Pertz skrev hans
Levned, 6 Bd, 1849-55.
(E. E.). H. J-n.

Stein [∫ta’in], Lorenz von, tysk
Socialøkonom og Finansteoretiker, f. i Eckernförde
(Slesvig) 15. Novbr 1815, d. ved Wien 23. Septbr
1890. Efter retsvidenskabelige Studier i Kiel,
Kbhvn, Berlin og Jena kom S. til Paris, hvor
han traadte i Forbindelse med Louis Blanc, E.
Cabet, V. Considerant og andre af Førerne for
den sociale Bevægelse og med aandslivlig og
smidig Paavirkelighed viede denne indgaaende
Iagttagelser og Granskning. Resultatet heraf
var de socialhistoriske Værker »Der Sozialismus
und Kommunismus des heutigen Frankreichs«
(Leipzig 1842, 2. Udg. i 2 Bd 1848) og »Gesch.
der sozialen Bewegung in Frankreich von 1789
bis auf unsere Tage« (3 Bd, Leipzig 1850), der
er en Hovedkilde til Emnets Historie.
Imidlertid var S. 1846 blevet Prof. i Statsvidenskaber
i Kiel. Da han, bl. a. i Skriftet La question du
Schleswig-Holstein
(Paris 1848), gjorde sig til
Talsmand for de separatistiske Tendenser
inden for Hertugdømmerne, ledede dette til hans
Afsættelse 1851. Fra 1855 indtil 1885 virkede
han som Prof. i Statsvidenskaber i Wien. S.
udfoldede her ikke blot en i høj Grad impulsiv
Lærergerning, men ogsaa en betydelig litterær
Produktion inden for alle Omraader af sin
Videnskab. Hans Hovedværk er den omfangsrige
og grundlæggende, ved sin Fremkomst
udtømmende »Verwaltungslehre« (7 Bd, Stuttgart
1863—68); en mere haandterlig Bearbejdelse heraf
er »Handbuch der Verwaltungslehre und des
Verwaltungsrechtes« (Stuttgart 1870, 3. omarb.
Udg. i 3 Bd 1888). Stærkt benyttet var hans
»Lehrbuch der Finanzwissenschaft« (Leipzig
1860; 5. Udg. i 4 Bd, 1885-86).
(K. V. H.). Sv. N.

Stein [∫ta’in], Ludwig, tysk Filosof, f. 12.
Novbr 1859 i Erdö-Benye i Ungarn, studerede i
Berlin, hvor han senere levede som Præst og
Forfatter, blev 1889 Professor i Zürich og siden
1891 i mange Aar Professor ved Berns
Universitet. S. har gjort sig bekendt som Udgiver af
filosofisk-historiske Tidsskrifter (fra 1896 udgav
han: »Berner Studien zur Philos.« og fra 1897
»Archiv für Geschichte der Philos.«) og ved
sine Arbejder over Filosofiens Historie, som dog
ikke har varig Betydning; selvstændig Værdi
har hans sociologiske Værker, hvoraf han
navnlig i de senere Aar har skrevet en lang Række,
saaledes især »Die soziale Frage im Lichte der
Philosophie« (2. Opl. 1903), »Der soziale
Optimismus« (1905).
W. N.

Stein [sta^in], Mark Aurel, Sir, eng.
Arkæolog, f. 26. Novbr 1862 i Budapest. S.
uddannedes ved Universiteterne i Wien og Tübingen,
hvor han studerede orientalske Sprog og
Arkæologi. For at fortsætte sine Studier i disse
Retninger rejste han til England og videre til
Indien, hvor han først fik en ledende Stilling
ved det orientalske College i Lahore og derefter
blev Registrator ved Punjab Univ. 1888. 1899
fik han Ansættelse ved det ind.
Undervisningsvæsen, og de flg. Aar gennemførte han store
arkæologiske Forskningsrejser for den ind.
Regering i Østturkestan (1900—01). 1906—08
foretog han yderligere Forskningsrejser i
Centralasien og Vestkina, særlig Egnene mellem Turfan
i Østturkestan og Sutschou i Kansu-Provinsen,
hvor han bl. a. paaviste den vestligste, mest
forfaldne Del af den store kin. Mur, og
undersøgte de gl. buddhistiske Huletempler i Egnen
om Tun-huang (Sa-tschou). Endvidere gjorde
S. paa denne Rejse betydelige Haandskriftfund,
dels i de af Ørkensandet dækkede gl. Byer,
dels ved de gl. kin. Grænsevagttaarne. Sproget
i de fundne Tekster, for en Del middelalderlige,
viste sig at være dels Sanskrit og Kinesisk, dels
forsk. iraniske og tyrk. Dialekter, samt
Tokharisk i begge dets Dialekter. Disse Fund har i
høj Grad bidraget til at udvide vort Kendskab
til Centralasiens sproglige og kulturelle
Forhold i ældre Tider. Resultaterne af sin Rejse
fremlagde S. i sit fængslende og instruktive
Værk: Ruins of Desert Cathay (2 Bd, 1912). For
sit glimrende Udforskningsarbejde modtog S.
det eng. Geografiske Selskabs Guldmedaille. Fra
1909 overtog han Stillingen som Leder af det
ind. Riges arkæologiske Dept, og 1911—12
undersøgte han en Mængde Steder af arkæol.
Interesse paa den ind. Nordvestgrænse. 1913—16
foretog han en Række Forskningsrejser i Persien
og Centralasien, hvor nye betydningsfulde
Haandskriftfund gjordes. Disse Rejser
beskreves af S. i Geograph. Journ. for 1916. Ved Siden
af Grünwedel og von Le Coq er S. den nyere
Videnskabsmand, der mest har bidraget til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free