Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steemann, Poul Christian - Stemma - Stemmatografi - Stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenørn, »Biogr. Meddelelser om P. C. S.« [i
»Personalhist. Tidsskr.« 1897]).
E. E.
Stemma (gr.), Krans, i Særdeleshed en Krans,
der blev baaret enten om Hovedet ell. fastgjort
paa en Stav af den, som ydmygt anraabte en
om Beskyttelse. Hos Romerne var S. Navnet
paa de Kranse, hvormed Forfædrenes Billeder
hlev behængte, og fik derved den overførte Bet.
af Stamtræ ell. Stamtavle.
H. H. R.
Stemmatografi (gr.), Opstilling af
Stamtavler, Genealogi.
H. H. R.
Stemme (fysiol.). Hos Mennesket, de fleste
Pattedyr og Fuglene er Strubehovedet
(s. d.) omdannet til et Lydapparat, idet der fra
den forreste til den bageste Væg er udspændt
to flade Baand, Stemmebaandene, der
er fæstede langs hele Omfanget, men ind mod
Midtlinien ender med fri tynde Rande, saaledes
at der mellem dem bliver en aaben Spalte,
Stemmeridsen (Glottis). Naar Lungernes
Luft presses ud (eller suges ind) gennem denne
Spalte, sættes Stemmebaandene i Svingninger,
hvorved der frembringes en Lyd, S.
Stemmebaandene virker altsaa paa lignende Maade
som den saakaldte Tunge i visse musikalske
Instrumenter (Tungepiber). Ved at forandre
Stemmebaandenes Spænding og Form kan der
gives den frembragte Tone en forskellig Højde;
ved Forandring af Luftstrømmens Styrke (Tryk)
forandres Lydens Styrke; endelig virker selve
Strubehovedet, Svælgrummet og Mundhulen
som et Resonatorapparat, der forstærker
Lyden, idet det samtidig giver den forskellige
Klangfarver og Karakter.
Stemmebaandenes Spænding og
Stemmeridsens Form. Den forreste
Del af Stemmebaandenes fri Rand er fæstet
ubevægeligt til den store faste
Skjoldbrusk (Cartilago thyreoidea), men bagtil er
de fæstede til to smaa trekantede Bruske
(Pyramidebruskene, Cartilagines arytænoideæ).
Disse sidder paa den øverste Rand af
Ringbruskens Plade, men er overmaade let
bevægelige, og da de tillige er rigt forsynede med
Muskler, bliver de et overmaade fint
Indstilningsapparat for Stemmebaandene. Med
Hensyn til disse Musklers anatomiske Forhold
henvises til Art. Strubehoved.
Hovedbevægelserne af Stemmebaandene er 1) Spænding af
Randen, 2) Slappelse af Randen, 3) Fjernelse
af Randene fra hinanden og 4) Nærmelse af
Randene.
Spændingen af Stemmebaandsrandene
bevirkes hovedsagelig af den kraftige Musc.
cricothyreoid., der trækker selve Ringbruskens
Plade og med den Pyramidebruskene nedad og
bagtil, men ogsaa M. crico-arythænoideus
lateralis og M. thyreo-arythænoideus ext. bidrager
hertil. Slappelsen af
Stemmebaandene bevirkes væsentlig af de i selve
Baandene indlejrede Musc. thyreo-arythænoidei int.
(Musc. vocales), der fortil er fæstede til
Skjoldbrusken. Fjernelse af Baandene fra
hinanden og dermed en Aabning af
Stemmeridsen bevirkes af M. cricoarythænoid. post.,
der drejer Pyramidebruskene om den lodrette
Akse, idet den samtidig fjerner dem fra
hinanden. En Tillukning af Stemmeridsen
frembringes dels ved Sammentrækning af M.
crico-arythænoid. lat., dels af M.
thyreo-arythænoideus ext.
Under Stemmedannelsen samarbejder disse
Muskler paa mangfoldige Maader. Under det
rolige Aandedræt er Stemmeridsen aaben
bagtil og danner et stort trekantet Rum. Ved
Intoneringen føres Pyramidebruskene sammen,
saaledes at der kun bliver en ganske snæver
elliptisk Spalte tilbage, idet Baandene samtidig
spændes — i det hele gaar en Spænding af
Baandene og Forsnævring af Stemmeridsen
Haand i Haand, ligesom en Slappelse af
Baandene og en Aabning af Stemmeridsen.
Medens Tonens Højde i første Række er
afhængig af Stemmebaandenes Spænding, deres
Masse og Længden af den svingende Del af
Baandene, er Tonens Styrke afhængig af
Luftstrømmens Styrke. Det synes imidlertid,
som om dette Forhold er store Variationer
underkastet. Ved mezzoforte og gennemsnitlig
Tonehøjde synes et Tryk paa 15 cm Vand
tilstrækkeligt; for stærkere og højere Toner
stiger det nødvendige Tryk overordentlig og synes
ved fortissimo i lidt højere Toneleje at kunne
naa c. 95 cm’s Vandtryk. Luftstrømmens Styrke
har imidlertid selv Indflydelse paa Tonehøjden,
der tiltager med tiltagende Styrke. Det er
derfor overmaade vanskeligt at vedligeholde en
Tones Højde under et crescendo eller
diminuendo, selv meget øvede Sangere stiger eller
falder under saadanne Omstændigheder, om
end kun lidt.
S.’s Registre. Det er bekendt, at saavel
ved Sang som ved Tale kan selve
Stemmedannelsen have en højst forskellig Karakter, og
navnlig synes den i visse Tilfælde at dannes i
et dybere Leje, saa at det føles, som om den
dannedes i Brystet, i andre Tilfælde som om
den dannes højt oppe i Svælget. Man har kaldt
den første Bryststemmen eller Brystregistret,
den anden Hovedstemmen eller Falcetstemmen
eller Fistelstemmen. I Virkeligheden udgaar
selvfølgelig selve Lyden i begge Tilfælde fra
Stemmebaandene. Hvorpaa Forskellen beror,
har været Genstand for mange Undersøgelser
og Hypoteser og er ikke i alle Enkeltheder paa
det rene, men saa meget synes sikkert, at ved
Bryststemmen svinger tit
Stemmebaandene som Helhed med kraftige Ekskursioner,
medens Stemmeridsen er trukken sammen til
en haarfin Spalte. Ved Hovedstemmen
derimod synes kun den mediale (nærmest
Stemmeridsen liggende) Del af
Stemmebaandene at svinge og det paa en ejendommelig
Maade. Desuden hæves hele Strubehovedet i
Vejret og fikseres til Tungebenet og
Hvirvelsøjlen. Paa Grund af den stærkere Anvendelse
af Muskulaturen ved Hovedstemmen er dette
Stemmeleje, især for ikke øvede, meget
trættende og frembringer let Hæshed og Smerte i
Svælget og Strubehovedet. Overgangen mellem
disse to Former af Stemmedannelse er
ingenlunde skarp. Der findes en Række
Overgangsformer, som man har sammenfattet under Navn
af Mellemregisteret. Ved disse synes
en bredere Del af Stemmebaandene at svinge,
men for øvrigt ligner Stemmebaandenes Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
