Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 245 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenalderen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foretrækker at kalde den Mulleruptid. Den
ligger henimod Slutningen af Danmarks
Fastlandstid, vel omtr. ved 6000 f. Kr. Til endnu
ældre Tid, Perioden nærmest efter Landets
Istid, hører en Række Dyr, der nu forlængst er
uddøde fra de danske Lande, navnlig Rensdyret
og Elsdyret, hvoraf det førstnævnte næppe har
været talrigt til Stede og tidlig forsvandt. For
Egeperioden er Krondyr, Raadyr, Urokse og
Vildsvin det ejendommeligste Storvildt. Elsdyret
forsvinder tidligt i Køkkenmøddingtiden.

Ancylustiden betegnes ofte som Landets
Fastlandstid, da Danmark, Vendsyssel undtaget, var
hævet saa højt over det nuv. Niveau, at
Østersøen var en Indsø, der enten var helt lukket
ell. kun gennem smalle Render gennem de nuv.
Bælter stod i Forbindelse med Kattegat.
Tapestiden betegner Sænkningen og den derpaa
følgende ny Hævning. Fra den sidste Hævningstid
synes de fleste af vore ældre S.’s Bopladser,
»Køkkenmøddingerne«, at hidrøre, hvorfor de nu ofte
er komne til at ligge et Stykke fra den Kyst,
ved hvilken de opr. laa. Noget ældre end
Flertallet af Bopladserne, men dog en Del yngre
end Mullerup-Fundet, er en Boplads,
fremdraget ved Brabrand Sø ved Aarhus (»Aarb. f. n.
Oldk.«, 1905). Ogsaa i dette Fund, der i øvrigt
frembyder flere mærkelige Forhold, er optaget en
Del Knogler af Elsdyret. Denne ejendommelige
Boplads stammer, som særlig heldige
Iagttagelser synes at vise, fra den Tid, da Landet var
dybest nedsænket ell. fra Slutn. af selve
Nedsænkningen. Den ligger nu i Højde med ell.
under Havfladen. Meget gamle er ogsaa 2 Fund
fra Kolding Fjord og Kieler Fjord, begge nu paa
dybt Vand, dette dog som Følge af Hævnings-
og Sænkningsforhold, der ikke falder sammen
med de her skitserede.

Saaledes bliver der mellem Alluvialtidens
Begyndelse og Landets første Bebyggelse efter alt
at dømme endnu en rum Tid. At Mennesket
mere end strejfvis skulde have levet i Danmark,
medens Rensdyret endnu fandtes her, er ikke
sandsynligt, om end det ikke tør benægtes, at
Muligheden for at føre den ældste Bebyggelse
tilbage til denne fjerne Periode nu er større
end for en Del Aar siden. Palæolitiske
Aflejringer kan derimod ikke ventes at ville
fremkomme, endsige da tertiære »Eoliter«. Fra
forskellig Tid hidrører nogle enkelte, spredt
fundne Sager fra saakaldt arktisk S. De er
meget faa i Tal og maa antages mere ell.
mindre tilfældig importerede nordfra.

Men i det hele tyder de ældste Vidnesbyrd
om Mennesket i Danmark paa, at den første
Bebyggelse har været spredt og sparsom,
ligesom den var begrænset til Østdanmark. Den
Periode, der alm. maa betegnes som ældre
S., er derimod udbredt over hele Landet, selv
til de isolerede Øer (paa Bornholm er den dog

Fig. 1. Palæolitiske Flintredskaber (Moustérien). (0,11 m lang og 0,17 m lang).

Fig. 2. Redskaber fra ældre Stenalder (Skivespalter, Kerneøkse, butnakket Økse, »Knude« [= Spaanblok], Bor, Flækker).

Fig. 3. Hellekiste, Roskilde Mark. (Knogler af adskillige Skeletter, Flintdolk, Skifersmykke, Lerkar, Tand af Vildsvin).

Fig. 4. Enkeltgrav ved Illerup, Aarhus Amt (Ramme med Brolægning af smaa Sten, hvorpaa til venstre en Økse med Skafthul).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>