Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenfrugt - Stenfrugtfamilien - Stenfrø - Stengalle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(f. Eks. Kirsebær, Blomme, Valnød, Kokosnød);
Kaffetræet har to Stene, Hyldefrugter tre,
Tvebo Vrietorn 4 og Melbærris 5 Stene. Da Stenen,
som skærmende Væv, biologisk set træder i
St f. Frøskallen, er denne i alle S. tynd og
hindeagtig. Er Stenen meget tyk (som hos
visse Palmer), findes der Spirehuller,
gennem hvilke Kimen kan finde Vej ved
Spiringen.
(V. A. P.). A. M.
Stenfrugtfamilien, d. s. s.
Mandelfamilien.
Stenfrø (Lithospérmum L.), Slægt af
Rubladfamilien, en- ell. fleraarige Urter ell.
Halvbuske med spredte Blade. De nedre Blomster
sidder ofte enkeltvis i Bladhjørnerne, de øvre
i en bladbærende Svikkel. Kronerne er
tragtformede ell. hjuldannede, med ell. uden
Svælgskæl; Støvdragerne har meget korte Traade og
rager ikke ud af Kronrøret. Delfrugterne er
stenhaarde af Kiselsyre og kulsur Kalk.
Henved 40 Arter, i tempererede Egne. I Norden
findes 2 Arter. Rynket S., Ager-S. (L.
arvense L.), er enaarig og 15—40 cm høj; de
fjernt fra hverandre siddende og ovalt
lancetdannede Blade har svage Nerver paa
Undersiden. Blomsterne har hvide ell. gullig-hvide
Kroner, og Delfrugterne er rynkede og brune.
Mellem Sæden, alm. i Danmark (især Øerne),
sjælden i Norge (sydligere Dele). Den
blomstrer i Maj—Juni. Dens rødt farvende Rod
brugtes tidligere til Sminke. Læge-S. (L.
officinalis L.) er fleraarig, 40—80 cm høj; de
lancetdannede Blade har tydelige Sidenerver paa
Undersiden. De lyst grønlig gule Blomster har
Svælgskæl; Delfrugterne er jævne og hvide.
Den vokser paa tørre Steder, i Krat og paa
Skrænter, hist og her paa Øerne i Danmark
og det sydøstlige Norge; Blomstring i
Juni-Juli. Et Par fremmede Arter dyrkes paa
Stenhøje.
A. M.
Lithospermum prostratum Loissel
(Vesteuropa), blaa Blomster i Juli—August, og L.
purpureo-coeruleum L. (Kaukasus) med røde,
senere blaa Blomster dyrkes; formeres ved Frø
og Deling, maa dækkes om Vinteren.
(L. H.). P. F.
Stengalle er Fællesbetegnelsen for forsk.
(aseptiske ell. infektiøse) Betændelsesprocesser
i den bageste Del af Hestehovens Hudsaal og
Hudvæg (herunder indbefattet den Del af denne
sidste, som danner Hjørnestøtterne; se Hov).
Navnet har Lidelsen faaet, vistnok fordi man i
tidligere Tid var tilbøjelig til at søge Aarsagen
i Fastkiling af Sten bagtil i Hoven mellem Skoen
og Straalen. S. forekommer, som Regel i den
indvendige Side af Forhoven. Med denne
optages nemlig den væsentligste Del af
Nedfaldsstødet, som rammer den indvendige Dragt
haardest, fordi Fremskydningen under
Travbevægelsen foregaar efter Understøttelsesplanets
Diagonaler. Lidelsen ses hyppigst hos Heste, som
arbejder i hurtig Gangart, paa haard Bund
(brolagte Gader og makadamiserede Veje). Heste
med fejlagtig Benstilling (udadvisende Tæer,
»fransk« Forstilling) og svage, flade Hove med
»ombøjede Dragter« er ganske naturlig
disponerede og særlig da til Saale- og Hjørnestøtter,
medens Heste med højdragtede, forsnævrede
Hove og forbenede Dragtbruske, m. a. O. Heste,
hos hvilke »Spillet« (Bevægeligheden) i Hoven
er indskrænket, oftere lider af Vægstengalle.
Den alleralmindeligste Aarsag til S. er dog Fejl
ved Beslaget (Beskæring af Hoven ell.
Tilpasning af Skoen); Heste, som gaar uden Sko, lider
saa at sige aldrig af S. Denne Hovsygdom kan
optræde under meget forsk. Former. I de fleste
Tilfælde drejer det sig kun om en Kontusion af
Hovens Bløddele med Blodudtrædning i Hornet
fra de beskadigede Læderhudspartiers Trævler
og Blade (»tør S.«). Men ikke sjælden trænger
betændelsesvækkende Kim ind til selve den
kontunderede Læderhud gennem
Blodudtrædningerne i Hornet ell. gennem Saar, fremkomne
ved en uhensigtsmæssig Udskæring i Hoven.
Der udvikler sig under saadanne
Omstændigheder en infektiøs Betændelse (»bulnende S.«),
men denne kan atter forløbe paa forsk. Maade.
Snart er det en godartet, overfladisk Proces,
som let hæves, naar der skaffes Afløb for
»Materien«, snart udvikler der sig en mere ell.
mindre dybtgaaende Ødelæggelse (Nekrose) af
Læderhuden og de underliggende Dele
(Dragtbruskene, Hovbenets bageste Hjørner, den dybe
Bøjesene og Hovledet). Lidelsens Karakter
bestemmes af de indtrængte Bakteriers Art og det
mere ell. mindre gode Afløb for Materien. Og
som de sygelige Forandringer i Hoven kan være
forsk., veksler naturligvis det kliniske Billede af
S. Et meget stort Tal af de Heste, som
arbejder i Byerne, gaar med lidt »tør S.«, uden at
deres Arbejdsevne lider væsentlig derunder, men
Knusningen kan ganske vist blive saa betydelig,
at Hesten ømmer sig ved at træde til paa
Hoven. De »bulnende« (suppurative) Former af S.
er altid ledsagede af betydelig
Funktionsforstyrrelse (Halthed) og forøget Pulsation paa
Mellemfodsarterien som ved de fleste andre
Betændelsesprocesser i Hoven. Skaffes der ikke ad
kunstig Vej (ved Udskæring) i Tide Afløb for
Materien, baner denne sig selv Vej udad. Ved
de overfladiske Processer løsner Materien
Forbindelsen mellem Hornet og Læderhuden og
bryder ud ved Hovkapselens øverste Rand i
Kronen ell. Ballen. De dybtgaaende
(nekrotiserende) Processer fører derimod til ligefrem
Abscesdannelse, Opbrud gennem en eventuelt
tilstedeværende Udskæring i Hornsaalen ell.
gennem selve Huden oven for Hoven og Udvikling
af en Saale- ell. Kronfistel (s. d.). I meget
fortvivlede Tilfælde, hvor den dybe Bøjesene
bliver angreben af Nekrose og Betændelsen
breder sig til Hovledet, kan der udvikle sig en
dødelig Blodforgiftning (Septikæmi, Pyæmi).
Behandlingen gaar først og fremmest ud paa at
fjerne Aarsagerne, for saa vidt dette lader sig
gøre. Bestræbelserne maa dernæst tage Sigte
paa at sikre de syge Dele i Hoven mod fornyet
Tryk. Med disse Hensyn for Øje nedskæres
Hornet i den syge Dragt saaledes, at denne ikke
kommer til at bære med. Hos Heste med »tør
S.« vil Anlæggelsen af en Ringsko — gennem
hvilken Trykket kastes over paa Straalen — ell.
en »Sko med afhugget Gren« være tilstrækkelig
til at hæve Lidelsen ell. dog at forhindre
Forværrelse. Ved de »bulnende« Former af S. maa
der hurtigst muligt skaffes Luft for Materien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
