Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenkulformation - Stenkulgas - Stenkulstjære - Stenlaas - Stenlaasgevær - stenløben - Stenmaaren - Stenmarv - Stenmasse - Stenmeteor - Stenmorkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktive S. (Westfalen) med sine talrige
Kullag. Ø. f. Rhinen findes Øvre Karbon særlig
i Ruhr-Bækkenet, hvor det begynder med en
c. 1000 m mægtig Serie af Sandstene, Lerskifere
og Konglomerater uden Kul (Flötzleren),
som svarer til Millstone grit i England;
derpaa følger de bekendte kulførende Aflejringer
ved Essen, Bochum og Dortmund, hvis
Mægtighed kan naa op til c. 3000 m. Omkring
Saar-Floden findes et lille, men vigtigt Omraade med
øvrekarbonske Aflejringer, som indeholder
Kullag af usædvanlig stor Mægtighed; de inddeles
i to Afdelinger, nederst Saarbrücken
Lagene og øverst Ottweiler Lagene med
en samlet Mægtighed af c. 5000 m; der findes
her c. 350 Kullag, hvis Tykkelse sammenlagt er
over 140 m.
I Mellemtyskland findes kun mindre
Strækninger med Karbonaflejringer: saaledes
kender man Kulm og lidt Øvre Karbon i
Harzen. Til det yngste Øvre Karbon hører de
produktive Lag ved Wettin. Ligeledes optræder
Nedre Karbon og i ringere Grad Øvre Karbon
i Østthüringen og i Fichtelgebirke. Større
Betydning har Forekomsterne i det tidligere
Kongerige Sachsen, hvor navnlig Øvre Karbon er
vidt udbredt. SV. f. Breslau ligger
Waldenburg-Kulbækkenet, i hvilket man nederst finder
Kulmaflejringer, hvorpaa følger Øvre Karbon med
over 30 brugelige Kullag, hvis samlede
Mægtighed er godt 40 m. Større Betydning har det
øvreschlesiske Kulbækken, hvis
Karbonaflejringer ligeledes begynder med Kulm, paa hvilket
Øvre Karbon hviler diskordant; dette sidste
indeholder en Mængde Kullag af indtil 19 m’s
Mægtighed. Man inddeler denne Serie i:
Ostrauer- eller Rybniker-Lagene
(nederst), Sattelflötzgruppen og
Orzescher-Lagene; det øverste Øvre
Karbon mangler her.
Böhmen. Her kendes kun Øvre Karbon
paa ganske smaa Omraader (f. Eks. ved Pilsen).
Sydtyskland. Kun i Schwarzwald og
Vogeserne findes Karbonaflejringer af meget
ringe Udstrækning; det er dels Kulm, dels
Bjergkalk og Øvre Karbon.
Frankrig (Nordfrankrig se ovf.). I
Bretagne og Normandiet findes saa godt som kun
Nedre Karbon repræsenteret i Form af
Sandstene og Skifere. Ved Autun, Creusot og St
Étienne findes derimod tre store Bækkener,
hvor Nedre Karbon overlejres af Breccier og
Konglomerater med ret mægtige Kullag,
henhørende til Øvre Karbon. Ogsaa i Pyrenæerne
og i Vestalperne kendes lgn. Karbonaflejringer,
i det sidstnævnte Omraade saaledes
Konglomerater og anthracitførende Sandstene.
Sydeuropa. S.’s nedre Afdeling er her
(i Asturien og de karniske Alper) udviklet paa
lgn. Maade som i Mellemeuropa, idet man
træffer baade Kulm og Bjergkalk. Derimod bestaar
Øvre Karbon til Dels af rent marine Kalkstene
(Auernig-Lagene i Alperne), hvorved det
slutter sig nær til Ruslands Øvre Karbon.
I Rusland findes S. i tre store Partier: 1)
Moskva-Bækkenet, 2) Urals Vestside og 3)
Donez-Bækkenet. Lagene ligger her næsten
uforstyrrede. Særlig ejendommelig er de
marine Kalkstenes store Udbredelse. Den nederste
Afdeling bestaar dels af Sand, Sandstene og
Ler med Kullag, dels af Bjergkalk. Øvre
Karbon sammensættes væsentligst af Kalkstene,
Dolomitter og Mergel; det falder i 3
Afdelinger: 1) Mosquensis-Lagene (nederst), 2)
Gshel-Lagene og 3)
Schwagerina-Lagene. I Donez-Bækkenet findes talrige
Kullag i Øvre Karbon.
Paa Spitsbergen og Bjørneøen er
Øvre Karbon udviklet paa lgn. Maade som i
Rusland, medens Nedre Karbon (paa
Spitsbergen) indeholder Resterne af en Kulmflora. Det
Hav, hvori Øvre Karbon her blev aflejret,
strakte sig videre mod V. til Østgrønland og
den østlige Del af det arktiske
Nordamerika (Grinnell Land og Melville-Øen).
Asien. I Lilleasien, Persien, Himalaja og
Nordkina kender man nedrekarbonske
Aflejringer, hyppig med en lgn. Fauna som Viséen’ets;
undertiden forekommer allerede her Kullag.
Øvre Karbon optræder dels som rene
Ferskvandsaflejringer, mere ell. mindre rige paa Kul,
dels som rent marine Aflejringer og dels
(navnlig i Kina) som en Blanding af begge. Særlig
i den kin. Prov. Schansi findes kolossale
Kulaflejringer, til Dels af udmærket Beskaffenhed.
Nordamerika. Her findes S. navnlig i
flg. Distrikter: 1) New Brunswick, 2) Rhode
Island, 3) det appalachiske Omraade
(Pennsylvanien, Maryland, West-Virginia, Ohio,
Kentucky, Tennessee, ialt c. 150000 km2), 4)
Michigan, 5) Illinois, det sydvestlige Indiana og
West-Kentucky, 6) det store, centrale Parti
(Iowa, Missouri, Nebraska, Kansas o. s. v.; c.
120000 km2) samt 7) det nordlige og mellemste
Texas. I de østlige Distrikter minder
Udviklingen meget om den vesteuropæiske, hvorimod
man i de centrale Distrikter finder en lgn.
Udvikling som i Rusland. I Pennsylvanien er
Nedre Karbons (den saakaldte
Poconosandsten) nederste Del rig paa Petroleum;
derefter følger Bjergkalk og Skifere. Øvre
Karbon begynder med kalkholdige
Konglomerater, som efterfølges af den egl. produktive S.
Ogsaa fra Central- og Sydamerika
samt fra Afrika og Australien kendes
Karbonaflejringer, men de er hidtil alle uden
nogen videre Betydning og forholdsvis lidet
undersøgte.
J. P. R.
Stenkulgas, se Kulgas.
Stenkulstjære, se Tjære.
Stenlaas, se Flintlaas.
Stenlaasgevær, se Flintlaasgevær.
stenløben kaldes Cement, der er bleven
klumpet som Følge af Lagring i fugtig Luft.
Saadan Cement er værdiforringet og derfor
ikke normal Handelsvare. Jo finere Cementen
er malet, des lettere bliver den s.
E. Su.
Stenmaaren, se Maar.
Stenmarv, se Kaolin.
Stenmasse, Stenpap, en Slags Stuk,
fremstillet af Papirstof.
Stenmeteor, se Meteor.
Stenmorkel (Gyrómitra esculénta [Pers.]),
Sæksporesvamp af Foldhattenes Familie, nær
beslægtet med Morkelen (Morchella). Hatten, der
i Reglen er 3—8 cm høj og 5—15 cm bred,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
