- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
264

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig, og Bogstaverne føjedes saaledes sammen,
at hver Stavelse saa vidt muligt blev gengivet
ved eet Træk.

I det sidste Aarh. f. Kr. opstod hos
Romerne uafhængig af den gr. Tachygrafi en S., som
efter sin Opfinder, Cicero’s Frigivne, Marcus
Tullius Tiro
, kaldtes tironiske
Noter
(s. d.). Plutark meddeler, at de tironiske
Noter blev anvendte første Gang offentlig til
Gengivelse af en Tale, den yngre Cato holdt 5.
Decbr 63 f. Kr. i Anledning af den catilinariske
Sammensværgelse. I Tiden umiddelbart før og
i de første Aarh. e. Kr. havde de tironiske
Noter en Udbredelse og Anvendelse, der næppe
staar tilbage for den praktiske Anvendelse af
den moderne S. De benyttedes ofte til
Mangfoldiggørelse af Bøger, ligesom berømte
Forfatteres og Taleres Aandsprodukter
stenograferedes; den ældre Plinius (23—79 e. Kr.)
havde f. Eks. altid, ogsaa paa Rejser, en Stenograf
hos sig. Ogsaa ved Retsforhandlinger og særlig
i den ældre kristne Kirke fandt S. udstrakt
Anvendelse. Paa det store Koncil i Karthago
(411) blev Biskoppernes Taler optagne af et
helt Stenografbureau, bestaaende af 8
Stenografer, der afløste hverandre. Fra 10. Aarh.
ophører Brugen af de tironiske Noter.

I 12. Aarh. opstiller Munken John af
Tilbury
en S., bestaaende af lodrette Streger
med Tværstreger i forsk. Stilling; men først
1588 udgiver Lægen Timothy Bright en
praktisk nogenlunde brugbar S., med hvilken
f. Eks. Shakespeare’s Dramaer efter en til
Vished grænsende Sandsynlighed er optaget under
Opførelserne, for derefter at udgives i de
saakaldte Rovtryk. Den bestod af faststaaende
Tegn for 556 Ord, hvis Antal yderligere kunde
forøges efter visse Regler. 1602 udkommer
John Willis’ S. paa geometrisk Grundlag.
Denne oplever indtil 1647 14 Oplag. 1741 tager
John Byrom Patent paa en S., baseret paa
samme Principper som de moderne Systemer:
saa vidt muligt Tegnlighed, hvor der er
Lydlighed. Byrom oprettede den første
stenografiske Forening 1726. Den simpleste og korteste
S., der er opstillet, turde være Samuel
Taylor
’s, der udkom 1786 og er overført paa de
fleste Kultursprog. Den benyttes endnu af
Fagstenografer. Paa Grundlag af dette System
udgav Isaac Pitman 1840 sin »Phonography«,
der nu er det mest udbredte af alle
eksisterende Stenografisystemer og med en Del Varianter
— af hvilke Graham’s System er meget
anvendt i Nordamerika — har været saa godt
som eneraadende overalt paa Jordkloden, hvor
det eng. Sprog tales, indtil det i den nyeste
Tid er blevet stærkt trængt, maaske endog
overfløjet, i Nordamerika af John R. Gregg’s
1888 udgivne Shorthand.

Ogsaa i Frankrig er de geometriske
Systemer næsten eneherskende. — Det første
System, som her fik praktisk Betydning, var
Coulon Thévenot’s (1782 og 1786), som ved at
skrive Vokalerne sammen med Konsonanterne
blev Forbilledet for de senere fr. Systemer.
Heldigere med sit Tegnvalg var dog Conen de
Prépéan
(1813), hvis System simplificeredes
1822 af Aimé Paris (1798-1866). 1884 føjede
Senatsrevisor Prosper Guénin
(1843—1908) en Forkortelseslære til Aimé Paris’ opr.
uforkortede System. I denne Form
repræsenteres Systemet af Société de sténographie Aimé
Paris
med Revue de st. som Organ. — Taylor’s
System overførtes 1792 paa Fransk af Pierre
Bertin
(1751—1819). Dette System ændredes
1827 af Hippolyte Prévost (1808-73),
mangeaarig Chef for det fr. Kammers
Stenografbureau, hvis System yderligere
forbedredes af Senatsrevisor Délaunay 1878
(1828—92). Prévost-Délaunay’s System benyttes af
de fleste fr. Fagstenografer. Det har ikke forsk.
Trin, men kun een Skriftform, degré rapide.
Organer: Association sténographique unitaire
og Tidsskriftet L’unité sténographique. —
Duployé’s System (1867), der er yderst simpelt,
er dog det mest udbredte, særlig i det daglige
Liv og i Skolerne i Frankrig og i de
fransktalende Lande. Organer: l’Institut
Sténographique de France
og Tidsskriftet Le Sténographe
illustre
.

I Italien anvendes geometriske
Systemer paa Taylor’s Grundlag (Amanti 1809,
Delpino 1819 med senere Forbedringer),
Gabelsberger’s i Noë’s Overførelse (1863),
Pitman’s i Francini’s Overførelse (1883),
Meschini’s halvkursive Stenografia
nazionale
(1911) o. a. — I Spanien,
Mellemamerika og det spansktalende Sydamerika er
det Fr. Marti’s (1761—1827) vellykkede
Bearbejdelse (1802) af Coulon Thévenot’s System og
dette Systems Forbedringer, der har fundet den
største Anvendelse.

I Tyskland udgav 1678 Ramsay et
System, 1796 kom Mosengeil’s og 1797
Horstig’s — alle efter eng. Mønster. 1834
udkommer Gabelsberger’s S. Dette er det
første Skriftsystem, der finder Indgang, og det
grafiske Princip har derefter fuldstændig
fortrængt de geometriske Systemer fra de
tysktalende Lande og Skandinavien. Allerede 1839
oprettedes i Dresden et »kgl. stenografisk
Institut« (nu »Stenographisches Landesamt«), som
indtil 1925 har arbejdet for Gabelsberger’s S.,
men nu virker for den tyske
Rigs-Einheitskurzschrift. 1854 indførtes Gabelsberger’s S. med
Udelukkelse af alle andre Systemer som
Undervisningsfag i Seminarierne og de højere
Skoler i Bayern, 1870 i Østerrig og 1873 i
Sachsen. I disse Lande blev dette System
derfor saa godt som det eneste, der
benyttedes. Gabelsberger’s System overførtes til de
fleste europæiske Sprog og benyttes som
Referentstenografi i mange Parlamenter, dels
udelukkende, dels ved Siden af andre Systemer.

Det System, Gabelsberger udgav, var genialt;
det indeholdt en Mangfoldighed af Maader at
betegne Vokalerne paa, snart ved Forandring
i Konsonanternes Form, snart ved Forskydning
af deres Stilling til hinanden, snart i Forlyden,
snart i Baglyden, undertiden paa et helt andet
Sted, end hvor Vokalen lyder, ell. den
udelades fuldstændig, ligesom adskillige
Konsonanter udelades i nogle Ord, medens de skrives i
andre. 1857 revideredes Gabelsberger’s S.
første Gang (ved Dresden-Beslutningerne), 1895
ændredes den anden Gang (ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free