Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephanotis - Stephansen, Anders - Stephansson, Stephan G. - Stephanus, den hellige - Stephanus (se Estienne) - Stephen, James Fitzjames - Stephen, leslie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stephanotis [-fa-] Dup.—Thou., Slægt af
Svalerodfamilien, glatte Slyngplanter (Buske)
med læderagtige Blade og skærmformede
Stande af store, hvide Blomster, der har en
tragtformet ell. fladkravet Krone, hvis Rør forneden
er udvidet, og som dufter stærkt. 15 Arter paa
Madagaskar og andre Øer i det malajiske
Arkipelag. S. floribunda A. Brongn. dyrkes i
Væksthuse.
A. M.
S. floribunda fra Madagaskar er en
Slyngplante, der særlig egner sig til Udplantning ved
Bagvæggen i et Varmhus ell. til Beklædning af
Vindusposterne ell. Gavlen. Den formeres ved
Stiklinger af toaarigt Træ paa Undervarme.
(L. H.). P. F.
Stephansen [-fan-], Anders, dansk
Skolemand og Filantrop, f. 20. Aug. 1791 i Terndrup ved
Aalborg, d. 22. Marts 1870. Opdraget i et godt
Hjem og med aabent Blik for Naturens
Skønhed kom han tidlig ind paa Lærervejen, blev
1815 dimitteret med »Udmærkelse« fra Jonstrup
og fortsatte dels som Huslærer, dels et Par Aar
som Privatskolebestyrer i Nibe, indtil han 1820
kom til Aalborg, hvor han efter Opfordring af
Stiftamtmand F. Moltke oprettede et Institut
for bedrestillede Folks Børn. Skolen udviklede
sig hurtig, hvortil bidrog, at S. i sin Hustru,
Dorthea, f. Svenningsen, havde en
fortrinlig Medhjælper. Skønt hans Stilling
syntes fuldt betrygget, kredsede hans Tanker
dog stadig om et andet Virkefelt, Arbejdet for
de fattige og hjælpeløse Børn. Efter nogle
mislykkede Forsøg kom han i
Forbindelse med Lensgreve F. A. Holstein
(Holsteinborg), der paa det grevelige Enkesæde
Fuirendal havde omdannet det 1811 oprettede
Hospital for gamle og svage til en
Opdragelsesanstalt for hjælpeløse Børn. Instituttet blev,
under S.’s og hans Hustrus Ledelse, indviet
1833 og er Danmarks første egentlige
»Børnehjem«. Efter Fellenberg’s Eksempel skulde
Jordbrug og Skole i Fællesskab være
Grundlaget for Opdragelsen, der tillige skulde have
hjemlig Karakter og foregaa i kristelig Aand,
og (se Holsteinsminde) skønt det
»fuirendaler Institut« snart maatte skifte Karakter,
tilkommer der S. Navnet »Børnehjemssagens
Fader« i Danmark. Under saare trange
økonomiske Forhold arbejdede han, kun med Støtte
af Velyndere fra højere Samfundslag; men da
han ønskede at komme i Forbindelse med
Befolkningens bredere Lag for der at finde Støtte
for sine Børn, naar de forlod Anstalten, købte
han — efter at Instituttet 1840 var flyttet fra
Fuirendal til en nærliggende Gaard, som han
til Minde om den 1836 afdøde Greve kaldte
»Holsteinsminde« — Nabogaarden Hindholm,
hvor han 1852 oprettede en Folkehøjskole.
Herfra spredtes Interessen for de forsømte Børn,
og efterhaanden fik Staten ogsaa Øje for hans
Virksomhed, idet den ydede ham en større
aarlig Understøttelse. — Hans fintdannede,
højtbegavede Hustru, der havde udført et stort
Arbejde paa Holsteinsminde som Korrespondent,
Regnskabsfører og Økonoma, kort sagt som sin
idérige, men ofte upraktiske Mands »højre
Haand«, blev 1857 ramt af et apoplektisk
Tilfælde og var sengeliggende til sin Død 1865,
og da han ikke havde sin bedste Støtte
mere, faldt han sammen. (Litt.:
Nekrolog i »Dansk Kirketidende« [1870]; L.
Budde, »Beretning om det fuirendaler Institut«
[1891]; Joakim Larsen, »Fra vore
Opdragelsesanstalters og Børnehjems første Dage« [i
»Vor Ungdom« 1898]; Axel Petersen,
»Samfundet og Børnene« [1904]).
(Fr. Th.). F. B.
Stephansson [’ste.fansån], Stephan G.,
isl. Amerikaner, lyrisk Digter, f. paa Island 3.
Oktbr 1853; som ung udvandrede han til
Amerika, hvor han siden har levet som Landmand. Han
har gjort sig bekendt ved en Mængde lyriske
Digte, en Samling blev udg. under Titelen
Andvökur (»Vaagne Nætter« I—II [Reykjavik]). Han
viser sig her som en særlig Ynder af
Naturbeskrivelser, og han har et ypperligt Øje for
Naturens Ejendommeligheder, dens Blidhed og
Barskhed; han er ikke lutter Beundring for sit
ny Fædreland og ser ikke ned paa det gamle;
tværtimod. Der findes i Bogen Fædrelandsdigte,
der er rene Perler. Et andet, man hurtig
lægger Mærke til, er hans Mangel paa positiv Tro,
noget der oftere giver ham Lejlighed til
kraftige og tiltalende Digte. Han fremtræder som
en Mand, der i det hele ser lyst paa Livet, hvad
der ikke hindrer, at han frembringer rørende
smukke Digte, naar Sorgen har ramt ham.
Hans Sprog er kraftigt, rigt og ofte originalt,
men ogsaa undertiden, formelt set, noget
mindre rigtigt, en Følge af hans lange Ophold i
Amerika. En anden Fejl er den, at flere af hans
Digte er for lange, Udmalingerne for brede. Alt
i alt er S. en ejendommelig og original
Personlighed.
F. J.
Stephanus [-fa-], den hellige, en af
Syvmændene i den første Menighed i Jerusalem,
Apost. Gern. 6—7. Han blev anklaget af Jøderne
for Gudsbespottelse og stenet. Hans Mindedag
i Kirken er 26. Decbr, 2. Juledag.
A. Th. J.
Stephanus, se Estienne.
Stephen [’sti.vən], James Fitzjames,
Sir, eng. retslærd, f. 3. Marts 1829 i Kensington,
d. 11. Marts 1894 i Ipswich, 1854 Advokat, 1855
Medarbejder ved Saturday review, senere ved
Pall Mali Gazette o. a., 1869—72 Leder og
Reformator af Justitsvæsenet i Indien, 1879—91
Dommer ved High Court of Justice. S.’s
strafferetlige Arbejder hører til den eng. Jurisprodens’
klassiske Værker og oplægges den Dag i Dag:
A general view of the criminal law in England
(1863, 2. Oplag 1890), A Digest of the criminal
law (1877, 6. Udg. ved H. Stephen og H. L.
Stephen, 1904), det stort anlagte A history of the
criminal law of England (I—III, 1883) o. a.
Uden for Strafferet og Straffeproces har han bl.
a. skrevet A Digest of the law of evidence (1876
og senere Udg.), The indian evidence act (1872).
S.’s Bog Liberty, equality, fraternity (1873, 2.
Udg. 1874) vakte megen Opsigt, oversat paa
Tysk af Ernst Schuster (1874). (Litt.: Leslie
Stephen, Life of Sir J. F. S. [London 1895]).
Fz. D.
Stephen [sti.vən], Leslie, Sir, foreg.’s
Broder (1832—1904), gik i Skole i Eton og
studerede i Cambridge, hvorefter han kom til
London, hvor han kastede sig over Litteraturen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
