Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steppefauna - Steppeflora - Steppefrø - Steppehund - Steppehøg - Steppehøns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemme i mere skovrige Egne, men som i Stepperne
holder til i Krat og Rørsumpe langs Floder
og Søer ell. i de Smaapletter af Skov, der i
Steppernes Udkanter findes paa Steder, hvor
Jordbunden er særlig gunstig. Saaledes findes
Elg, Raadyr, Bjørn, Birkemus o. a. Dyr i
Skovøerne i de russ. Stepper og kan lejlighedsvis
gaa ud i Steppen selv. Egern har man set
vandre over Steppen fra den ene Skovø til den
anden. Vildsvin findes i Rørsumpene langs de
russ. Steppefloder. I Poppelkrattene og
Rørsumpene ved Østturkestans Floder lever
Axishjort, og Tigeren lurer paa de Dyr, der kommer
for at drikke. Forskelligt fra disse er de Dyr,
der lever deres Liv paa de træløse Stepper og
kun kommer til Vandløbene for at drikke. De
forsk. Steppeomraader i de forsk. Verdensdele
har hver deres egen Fauna, og at angive de
fælles Karaktertræk for S. i Alm. er ikke let, da
dette Emne endnu ikke har været underkastet
en videnskabelig Behandling. I Stepperne lever
altid et stort Antal græsædende Dyr. De lever
i Flokke og udmærker sig fremfor mange af
Skovdyrene ved stor Hurtighed (f. Eks.
Antiloper, Vildæsel, Huanako). Blandt Fuglene findes
mange løbende Former (Struds, Trappe).
Særlig karakteristisk for S. er de mange gravende
Gnavere, som lever af Steppens talrige Knold-
og Løgplanter (f. Eks. Steppemurmeldyr,
Prærihund, Pibeharer etc.), fl. af disse er
springende (f. Eks. Springmusene i Asien og
Nordafrika, Springharen i Kaplandet. Blandt
Rovdyrene i den nordlige Halvkugles Stepper spiller
Ulve og Ræve Hovedrollen. (Litt.:
Nazarow, Recherches zoologiques des Steppes des
Kirguiz [Bull. de la soc. imp. des Naturalistes
de Moscou, 1886]; Nehring, Ȇber Tundren
und Steppen« [Berlin 1890]).
M. V.
Steppeflora, se Steppe, Plantevækst.
Steppefrø (Acris gryllus), en henved 3 cm
lang, brunfarvet Springpadde, som staar
Løvfrøerne meget nær og ligesom disse er forsynet
med Hefteskiver paa Finger- og Taaspidser.
Den gaar dog ikke op i Buske og Træer, men
opholder sig i Græsvegetationen paa sumpede
Steder og springer, naar den forstyrres, med
stor Behændighed ud i Vandet, hvor den
skjuler sig. S. er udbredt over største Delen af
Nordamerikas forenede Stater og er af
Befolkningen navnlig kendt paa Grund af sin
ejendommelige, højlydte Kvækken, der ogsaa har
skaffet den Navnet Græshoppefrø.
R. H. S.
Steppehund, d. s. s. Hyænehund (Lycaon
pistus), se Hunde.
Steppehøg, se Kærhøge, S. 128.
Steppehøns (Syrrháptes), en Slægt af
Sandhønsenes (Pteroclidæ) Familie med to
Arter. Kroppen er langstrakt, Næbbet kort,
hønseagtigt, Vingerne meget lange og spidse, Halen
kileformet med de to midterste Styrefjer
meget stærkt forlængede. Enestaaende er Fodens
Bygning, idet Fortæerne (Bagtaaen mangler)
lige til Kløerne er indesluttede i en fælles med
haarlignende Fjer besat Hudfold. Af de to
Arter lever den ene paa Tibets Højsletter, medens
den anden, den kirgisiske S. (S.
paradoxus Pall.), bebor Centralasiens Sletter til hen
imod Europas Grænser. Den er noget mindre
end en Agerhøne, med brogede Farver.
Hovedfarven er rødgraa med talrige sorte Pletter
paa Rygside og Vinger; hos Hannen gaar et
bredt sortebrunt Baand tværs over Bugen, et
smallere sort og hvidt over det rødlige Bryst;
Hunnens og Ungernes Farver er mere
uanselige. De lever flokkevis, søger Føden, der
bestaar af al Slags Frø, paa Jorden, hvor de
i øvrigt ikke bevæger sig synderlig hurtig,
medens Flugten er fortrinlig. De tre Æg, næsten
cylindriske af Form, graagule med mørkere
Pletter, lægges i en Fordybning paa Jorden.
Ungerne er dunklædte og snart i Stand til at
forlade Reden. Af alle uden for Europa
levende Fugle er ingen blevet saa kendt og omtalt
som den kirgisiske S. p. Gr. a. de
Indvandringer, den gentagne Gange har foretaget til store
Dele af Europa. Efter at enkelte var trufne fl.
St. i Europa 1859, deriblandt ogsaa i Danmark,
fandt den første store Indvandring Sted i
Foraaret 1863, da Skarer viste sig over en stor Del
af Europa fra det sydlige Norge til Sydfrankrig;
forholdsvis hyppigst viste de sig maaske i
Vestjylland, hvor de fandtes i større og mindre
Flokke paa henimod 100 ell. mere, og hvor en
Del blev skudt og fanget, medens enkelte
ynglede. En Del trak maaske tilbage om
Efteraaret, Resten omkom, og det næste Foraar var
der ingen ell. kun ganske enkelte tilbage. I de
flg. 25 Aar blev enkelte trufne i Europa, men
den næste store Indvandring fandt først Sted
1888. I Febr viste sig Flokke i Rusland, i Apr.
bredte de sig ud over hele Europa langt videre
og i langt større Tal end 1863. Nordligst
naaede de i Norge til op mod Trondhjem, Syd paa
blev truffet Flokke i Italien og Spanien. Ogsaa
Danmark fik denne Gang sin rigelige Del. De
fandtes i hele Landet, særlig i Jylland, hvor de
opholdt sig hele Sommeren, hvor en Del
rugede, og hvor der i Efteraaret blev skudt
snarere i Tusinder end i Hundreder. I Løbet af
Efteraaret og Vinteren forsvandt de fleste; dog
blev der truffet nogle 1889 og 1890, senere
ingen med Sikkerhed. I Norge viste sig 1863
mindre Flokke navnlig paa Jæderen og
Listerlandet; 1888 fandtes et større Antal Flokke
sammesteds, og enkelte fandtes ved Kysten længere
mod Nord til lidt over 62°; de synes ikke at
have ruget. — Grunden til disse
Masseudvandringer af S. fra deres Hjemstavn maa
rimeligvis søges i gunstige Yngleaar med et stort
 |
| Steppehøne (Syrrhaptes paradoxus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
