- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
280

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stereoisomeri - Stereokemi - Stereokromi - Stereom - Stereometri - Stereornithes - Stereoskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anden Metode beror paa Forskellen i
Opløselighed af de to Formers Salte med en optisk
aktiv Base; som saadan anvendes hyppigt et
Alkaloid, f. Eks. er Cinchoninsaltet af
venstredrejende Vinsyre lidt tungere opløseligt end af
det højredrejende. Ved den tredie Metode
benytter man sig af, at de naturligt
forekommende Enzymer, der er optisk aktive, fortrinsvis
angriber den ene Form; saaledes spalter alm.
Mug kun den højredrejende Vinsyre. I St f.
Enzymer kan anvendes optisk aktive Stoffer
og alm. kem. Reaktioner.

I Vinsyre findes to asymmetriske
Kulstofatomer, og Molekylets rumlige Bygning, dets
Konfiguration, kan da anskueliggøres ved to
Tetraedre. Af typografiske Hensyn skrives
Formlerne ofte som f. Eks. for Vinsyrerne:
COOH COOH COOH COOH
HCOH OHCH HCOH OHCH
OHCH HCOH HCOH OHCH
COOH COOH COOH COOH


Den første er højredrejende, den anden
venstredrejende, de to sidste, Mesovinsyre, er optisk
inaktive, fordi detene asymmetriske Kulstofatom
drejer modsat det andet; et saadant Stof kan
naturligvis ikke spaltes paa samme Maade som
de racemiske Blandinger. I Kulhydraterne (s.
d.) findes flere asymmetriske Kulstofatomer, og
dermed fl. Muligheder for S. Den meget
vanskelige Udredning af disse Forhold skyldes især
Emil Fischer. Ogsaa ringformede
Kulstofforbindelser som Inosit, C6H6(OH)6 kan optræde i
optisk aktive Isomere, her antages det, at et
Brintatom og en Hydroxylgruppe, der er bundet
til samme Kulstofatom, ligger hver paa sin Side
af Ringens Plan.

S. behøver ikke at være ledsaget af optisk
Aktivitet. Naar der som f. Eks. i Fumar- og
Maleinsyre findes to dobbeltbundne
Kulstofatomer, vil de to tilsvarende Tetraedre faa en
Sidekant fælles og »Bevægeligheden« derved
blive saaledes hæmmet, at de to
Karboxylgrupper enten kan ligge paa modsat Side
(transform) ell. paa samme Side (cis-form) af
Molekylet, som derfor kun i sidste Tilfælde kan
danne Anhydrid, da begge Karboxylgrupperne
skal være sammen om at afgive Vandmolekylet.
En saadan fumaroid ell. geometrisk S. er ogsaa
iagttaget ved ringformet forbundne
Kulstofatomer og ved Diazoforbindelsernes
Kulstof-Kvælstofbinding (Hantzsch og Werner, 1894).
Hertil maa ogsaa regnes de mange S., Werner
har anskueliggjort ved sine rumlige Formler og
sin Teori om, at de seks Atomer, ell.
Atomgrupper, som et tregyldigt Koboltatom kan binde,
ligger om dette som Hjørnerne i et Oktaeder.
Det blev Werner selv, der 1911 kunde godtgøre
Berettigelsen af sin Teori ved at fremstille
optisk aktive Koboltforbindelser. Foruden disse
kendes nu ogsaa optisk aktive Forbindelser af
Krom, Rhodium, Jern og Tin, endvidere af
Kvælstof, Svovl o. fl. (Litt.: Werner,
»Lehrbuch der Stereochemie« [1904]; A. W. Stuart,
Stereochemistry [1919]).
S. P.

Stereokemi er Læren om Molekylernes
rumlige Bygning. Tidligere kunde man kun ud fra
Stereoisomeri (s. d.) i enkelte Tilfælde danne
sig kvalitative Formodninger om denne, nu
udmaales den kvantitativt ved Hjælp af
Røntgenstraalefotografier.
S. P.

Stereokromi (jfr. stereo), en malerisk
Teknik, der i visse Retninger søger at
slægte Freskovægmaleriet paa, Maleri paa
tør Grund med Vandglas. Som
Bindemiddel bruges ifølge Opskrifter kiselsur Kalk
opløst i kogende Vand. Der males med
mineralske Vandfarver paa tør Grund. En stor Rolle
spiller Tilberedelsen af Male grunden (som Regel
Sten o. l., men ogsaa Lærred). Ved
Paasprøjtning af Vandglas paa det færdige Maleri søger
man at opnaa en inderlig og uopløselig
Forbindelse mellem Farven og dens Undergrund. Et
ikke ringe Antal Monumentalmalerier er udført
i denne Teknik i Tyskland fra Midten af 19.
Aarh. Oberbergrat Fuchs og Maleren
Schlotthauer (1789—1869) fra München var denne
Metodes Opfindere og første Udøvere. Metoden
(senere udviklet af den bayerske Kemiker A.
Keim, Keim’s Mineralmaling) skuffede dog
snart, hvad f. Eks. Kaulbach’s Vægmalerier i
Forhallen i Berlins ny Museum tilstrækkelig
viser. Den er derfor igen gaaet ud af Brug.
A. Hk.

Stereom, se Styrkevæv.

Stereometri (mat.), d. s. s. Rumgeometri, se
Geometri.

Stereornithes [-tæs}. Med dette Navn, der
paa Dansk kan gengives som Kraftfugle,
betegnes en Gruppe uddøde, sydamer.
Kæmpefugle, af hvilke Levningerne blev fundne i
Patagonien i 1891. Gruppen, der er delt i 9 Slægter
med 15 Arter, staar i Bygning fjernt fra alle
Nutidsfugle, har Træk fælles med baade
Traner, Trapper og Rovfugle. Det har været Fugle
af Størrelse som de størst kendte, med lange
Ben, smaa Vinger, der ikke kunde bruges til
Flugt. Om de har haft Brystbenskam, er
usikkert. Det mest paafaldende Træk i deres
Bygning er det kæmpemæssige Hoved med det
mægtige, i Spidsen med en nedadbøjet Krog
forsynede Overnæb, øjensynlig et frygteligt
Vaaben. Bl. de forsk. Slægter udmærker Brontornis
sig ved sine lange Ben, Phororachus ved det
vældige Hoved, der hos Ph. inflatus er saa stort
som hos en Hest. (Litt: Moreno og
Mercerat, Catálogo de los Pájaros fósiles de la
República Argentina
[Ann. del Mus. de la Plata,
1891]).
O. H.

Hovedskal af Rovtrane (Phororachus inflatus).
Hovedskal af Rovtrane (Phororachus inflatus).


Stereoskop, Redskab til en billedlig
Fremstilling, hvorved den afbildede Genstand viser
sig med sine rigtige Rumforhold og ikke som en
plan Figur. Nærliggende Genstandes Former
erkender vi for en Del derved, at vi med vore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free