Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stereoskop - Stereoskopfotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to Øjne ser Genstandene fra to forsk.
Standpunkter; de to Billeder, der dannes paa
Øjnenes Nethinder, bliver herved lidt forskellige,
ikke blot derved, at Formerne afbilder sig
noget forskellig, men ogsaa p. Gr. a., at
Overfladernes Glans ofte tager sig ret forskellig ud
for de to Øjne, hvad man f. Eks. kan
overbevise sig om ved at se paa en blank
Bordplade, hvori forskellige Genstande i Stuen
spejler sig. Vor Bevidsthed tyder disse
Forskelligheder i de to Nethindebilleder saaledes, at vi
faar en Forestilling om Rummets Dybde. For
at frembringe den samme Virkning ved en
Afbildning gør man denne dobbelt, men saaledes,
at de to Billeder viser Genstanden set fra to
forskellige Steder, svarende til de to Øjnes
Plads. Disse to Billeder skal nu bringes til at
vise sig som eet. Wheatstone (1833)
opnaaede dette ved at stille Billederne ud for
hver sit af to Spejle, der dannede en ret
Vinkel med hinanden, og i en saadan Afstand fra
Spejlene, at de to Spejlbilleder kom til at
ligge paa samme Sted i Rummet. Stillede man
sig nu saaledes foran den lodrette Linie, hvori
Spejlfladerne stødte sammen, at man med det
ene Øje saa ind i det ene Spejl, med det andet
Øje i det andet Spejl, fik man et lgn. Indtryk,
som naar man saa paa Genstanden selv med
begge Øjne. Dette Spejlstereoskop er dog omtrent
fortrængt af Brewster’s Linsestereoskop
(1843). Her ligger de to Billeder ved Siden af
hinanden i samme Plan, og man ser paa dem
gennem to Linser, der dels forstørrer
Billederne, dels frembringer det Indtryk, at Afstanden
til dem er større, idet Linserne virker som
Luper. Linserne virker tillige som Prismer, idet
de er tykkere i den ene Side end i den anden;
man kan af en større Samlelinse danne to
Stereoskoplinser ved at skære den midt over. Idet
Lihsestykkerne stilles saaledes i S.’s forreste
Væg, at deres tynde Rande vender mod
hinanden (mod Næsen af Iagttageren), bryder de
Lyset saaledes, at de to Billeder let ses som
eet. En Skillevæg, der forhindrer det højre Øje
i at se det venstre Billede — og omvendt —
letter Illusionen. Brewster’s S. er bygget ud fra
den Anskuelse, at det er S.’s Opgave at bringe
de to indbildte Billeder, der dannes af de to
Luper, til at dække hinanden i den tydelige
Synsviddes Afstand, d. v. s. normalt c. 25 cm
fra Øjet. Men naar S. frembringer det
Indtryk, at vi ser f. Eks. et Landskab 25 cm foran
Øjet, saa mister vi ganske den tilstræbte
Illusion, at det er Landskabet selv, vi betragter;
det gør i saa Fald Indtryk af, at vi ser paa en
lille Model af Landskabet. S. bør derfor
konstrueres saaledes, at de indbildte Billeder
rykkes langt bort, saa langt, at Øjet skal
akkommodere lige meget, hvad enten det betragter
Billederne ell. det virkelige Landskab. Denne
Betingelse er i Praksis i de fleste Tilfælde (ved
Landskaber altid) opfyldt, naar de indbildte
Billeder rykker uendelig langt bort, idet et paa
uendelig akkommoderet Øje kan se alle
Genstande uden for en Afstand paa 10 m skarpt.
Efter dette Princip er H. v. Helmholtz’s
S. konstrueret; her benyttes i St f. de to
Linsehalvdele i Brewster’s S. to sammensatte Luper,
hver bestaaende af to Samlelinser. S. dannes
snart som en lukket Kasse, snart som et aabent
Stativ, Billederne fremstilles nu som Regel ved
Hjælp af Fotografi (s. d. S. 585).
S.-Princippet har fundet Anvendelse paa
mange forsk. Omraader. Det benyttes af
Militæret til Afstandsmaaling (Stereokomparator,
Stereotelemeter). Det er anvendt til Maaling af
Maanebjerges Højde, idet der tages to
Fotografier af Maanen paa to hinanden følgende
Nætter; indsættes disse Fotografier i S., ses
Bjergene plastisk, og ved Udmaaling af
Billederne kan Højden findes. En saadan
Udmaaling kan let ske, idet der i S. er indsat to
smaa Stifter, een ved hvert Billede og begge
forskydelige langs Billederne. Hvis de indbildte
Billeder af de to Stifter dækker hinanden, vil
de vise sig som een Stift; hvis den ene Stift
flyttes lidt langs Billedet, vil det se ud, som
om Stiften nærmer sig til ell. fjerner sig fra
Iagttageren; bringes Stiften til tilsyneladende
først at dække een Genstand i det betragtede
Billede, og derefter en anden, kan man af
Forandringen i Stifternes indbyrdes Afstand
beregne Afstanden mellem de to Genstande. —
S. er ogsaa benyttet til Opdagelse af
Smaaplanter, Planetoider; samme Del af Himlen
fotograferes i to paa hinanden flg. Nætter, og
betragtes de to Fotografier da i S., ses
Planetoiderne »springe frem« paa Baggrund af de
Millioner af Gange fjernere Fiksstjerner.
I mange moderne binokulare Kikkerter
(Prismekikkerten, Reliefkikkerten) er den
stereoskopiske Virkning kunstig forøget. Virkningen
beror som nævnt paa Forskellen mellem
Nethindebillederne i de to Øjne, og denne Forskel
maa vokse med Afstanden mellem Øjnene. Man
bygger derfor disse Kikkerter saaledes, at
Afstanden mellem de to Objektiver er større, ofte
endog mange Gange større end den normale
Øjeafstand. Lyset passerer da et System af
Prismer, der sluttelig sender det gennem
Kikkertens Okularer ind i Øjnene, og Forskellen
mellem Nethindebillederne bestemmes da ved
Objektivafstanden i St f. ved Øjeafstanden.
En stereoskopisk Virkning kan ogsaa opnaas
ved flg. Metode (de magiske Briller). Der
benyttes et Par Briller med f. Eks. et rødt og et
grønt Glas, og der betragtes som sædvanlig to
Billeder, optagne fra lidt forsk. Stade, men det
ene Billede er her rødt, det andet grønt. Gennem
det røde Brilleglas vil man da kun se det røde
Billede og gennem det grønne Brilleglas kun det
grønne Billede, og de to Nethindebilleder
bliver derfor lidt forskellige. Den stereoskopiske
Virkning kan selvfølgelig ikke blive helt ideal
ved saa simple Midler; men Metoden har den
Fordel, at de to Billeder kan trykkes oven
paa hinanden i en Bog eller en Avis, eller de
kan projiceres som Lysbilleder oven paa
hinanden paa en Skærm og saaledes vises
samtidig for en større Forsamling.
A. W. M.
Stereoskopfotografi fremstilles ved Hjælp
af et Fotografiapparat med to Objektiver. Der
dannes derved samtidig to Fotografier, som ikke
er ens, men udviser den samme Forskel, som
der er i de to Billeder, som et Menneskes
to Øjne opfatter. Ved at se de to Fotografier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
