- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
289

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stettin - Stettiner Haff - Steuart, James - Steuben, Friedrich Wilhelm August Heinrich Ferdinand - Steuben, Karl - Steubenville - Stev - Stew . . .

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lærerindeseminarium, 3 Gymnasier, 3 Realgymnasier.
Industrien, som er meget betydelig,
omfatter navnlig Maskin- og
Automobilfabrikation, Skibsbyggeri, Fabrikation af Sukker,
Kemikalier, Cement, Papir og Øl og
Teglbrænderi. Ad den godt 7 m dybe Oder kan selv
større Søskibe gaa ind til Byen, som er
Preussens vigtigste Søhandelsstad. Der udføres
navnlig Træ, Korn, Sprit, Sukker og Cement og
indføres Jernmalm, Kul, Kolonialvarer,
Petroleum, Brosten, Vin og Sild. S., som opr. var et
vendisk Fiskerleje, blomstrede fra c. 1100 op
som Hansestad og (indtil 1637) Residens for de
pommerske Hertuger. Ved den westfalske Fred
1648 kom S. under Sverige. Allerede 1630
havde Gustaf II Adolf ladet Fæstningsværkerne
forstærke, efter at Byen uden Kamp havde
overgivet sig til ham. Efter en langvarig Belejring
maatte Svenskerne 1677 overgive Byen til den
store Kurfyrste, men ved Freden 1679 kom S.
igen under Sverige. 1713 blev S. erobret af
Russerne og overladt til Preussen, som Byen
indlemmedes i 1720. 1806—13 var S. besat af
Franskmændene. I S. sluttedes 13. Decbr 1570
Freden mellem Danmark og Sverige, som
afsluttede den nordiske Syvaarskrig.
O. K.

Stettiner Haff [∫tæ’ti.nər-haf], se
Pommersches Haff.

Steuart [’stju.et], James, Sir, skotsk
økonomisk Forfatter, f. 1712 i Edinburgh, d.
1780. S. hører til den økonomiske Videnskabs
betydeligste Forløbere; hans Navn vilde sikkert
have lyst med en anden Glans, hvis hans Værk
ikke kort efter var blevet overstraalet af Adam
Smith’s. S.’s An Inquiry into the principles of
political Economy
udkom 1770, kun 6 Aar før
Smith’s epokegørende Wealth of Nations. Og
dog er S.’s Arbejde — ligesom det fremfor noget
andet er en Sammenfatning af Merkantilismens
Idéindhold — rigt paa historiske Oplysninger,
paa originale Betragtninger og Iagttagelser,
indsamlede under Forf.’s mangeaarige Rejseliv,
idet han, som Deltager i »den sidste Stuart«
Karl Edvard’s Oprør og Nederlag 1745, indtil
1763 var landflygtig. S.’s Inquiry betegner
Højdepunktet af økonomisk Viden og Tænkning før
Smith’s Gennembrud; hans andre Værker er nu
glemte. De foreligger samlede som Political,
metaphysical and chronological Works
.
(K. V. H.). Sv. N.

Steuben [’stju.bən eller ’stå^i-], Friedrich
Wilhelm August Heinrich Ferdinand
,
amer. General, f. 1730 i Magdeburg, d 1794 i
New York. 1747 indtraadte han i den preuss.
Hær og deltog med Hæder i Syvaarskrigen.
1762 var han Adjutant hos Frederik II, blev
derefter Hofmarskal hos Fyrsten af
Hohenzollern-Hechingen og 1775 Oberst i badensisk
Tjeneste. 2 Aar senere gik han paa Opfordring til
Amerika, hvor han fik Tjeneste og indlagde sig
betydelige Fortjenester af Hærens Organisation
og Uddannelse og 1780 udnævntes til
Generalkvartermester. Efter Freden 1783 tog han sin
Afsked og levede i smaa Kaar, indtil han paa
Anbefaling af Washington, der skattede ham
højt, fik en aarlig Pension. (Litt.: Kapp,
»Leben S.’s« [Berlin 1858]).
(B. P. B.). E. C.

Steuben [fr. stø’bæ.n, tysk ’∫tå^ybən], Karl,
fr. Historie- og Genremaler (1788—1856). Han
var født i Baden, men kom som Barn til Paris,
gik her paa Gérard’s Atelier, uddannede sig
især efter David og Gros og gjorde betydelig
Lykke med »Peter den Store paa Ladoga-Søen«
(1813), »W. Tell« (1822), »Rütli-Eden« (1824) og
»Peter den Store og Strelitzerne«, en malerisk
tør Kunst, men med effektfuld Motivanvendelse.
Ludvig Filip anvendte ham meget, saaledes til
en Del Napoleon’s-Billeder (populære gennem
Akvatinta-Reproduktioner) i Versailles-Galleriet.
En Tid arbejdede han for det russiske Hof.
A. Hk.

Steubenville [’stju.bənvi£], By i U. S. A.,
Ohio, ligger 203 km ØNØ. f. Columbus paa højre
Bred af Ohio, der her er sejlbar for store
Floddampere, og ved fl. Jernbanelinier. (1920) 28508
Iridb. Omegnen er rig paa Kul og Naturgas. S.
har Pottemageri, Glasværker og Jernværker og
er et vigtigt Handelscentrum.
G. Ht.

Stev (norsk), 1) i Oldsproget og
Folkemaalet: et Omkvæd, der gentages i samme Digt
et Antal Gange; saavel om de efter mere
kunstige Regler anbragte stef i Skjaldenes Digte
(se Drape) som om Folkevisens
Omkvædslinier, der slet og ret gentages for hver Strofe i
Digtet. Disse sidste kaldes Indstev og
Efterslæng, efter som de har Plads inde i
Strofen ell. efter den. 2) En enkelt Strofe
af lyrisk Karakter
; spiller en stor Rolle
i nyere norsk Folkedigtning, men allerede i
Oldtiden kendte man at stevjes ɔ: at tilkaste
hinanden om Kap lyriske, især drillende
Smaavers; i senere norsk Bondeliv spiller disse
Stevkampe, imellem to Mænd ell. mellem
Mand og Kvinde, en stor Rolle som Forlystelse
under Gilder. I Telemarken og endnu mere i
Sætersdalen har Digtningen af S. blomstret og
trives endnu paa sidste Sted. Man har baade
Gammelstev i den fireliniede
Folkevisestrofe (med. ell. uden Omkvæd) og Nystev,
hvor et mandligt og kvindeligt Rimpar er
forenede; klagende ell. skæmtende erotiske
Følelser er nu deres Hovedindhold, og Digtningen
af improviserede Følelsesudbrud fortsættes
stadig. »Gammelstevene« er den rigt udviklede
norske Art af den Middelalders-Lyrik, som vi
andensteds i Norden kender under Navn af
danz ell. »Elskovens Viser«. S.’s Forhold til alm.
nordisk Folkedigtning er behandlet godt af R.
Steffen (»Enstrofig nordisk Folklyrik«
[»Svenska Landsmål«, XVI, 1898]). Udgaver:
Steffen, »Norska stev« [»Svenska Landsmål«, XV,
1899]; Knut Austad, »Stevsamling fra
Sætisdalen« [Kristiansand 1894]; Landstad,
»Norske Folkeviser« [Oslo 1853]; Jørgen
Moe
, »Norske Viser og S.« [3. Udg. ved H.
Ross, Oslo 1869]; R. Berge, »Norsk visefugg«
[1904]; Knut Liestøl og Moltke Moe,
»Norske Folkeviser«, III [1924], S. 130—163; jfr
R. Steffen, »Norsk folkdigtning i våra dagar«
[»Nordisk tidskrift«, 1891, S. 343]; H. Grüner
Nielsen
, »Folkelig Vals« [1920], S. 48 f;
Sverker Ek, »Den svenska folkvisan« [1924],
S. 32-49).
(A. O.). H. El.

Stew . . ., se under Stev . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free