Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stevens, Alfred - Stevens, Alfred George - Stevens, Joseph - Stevens, Thaddeus - Stevenson, E. C. - Stevenson, Robert Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Atelieret«, »Foraarsallegori«, »Besøget« og
»Salome« (1882), i Marseilles Gal.
»Askeonsdag«, i Luxembourg-Mus. i Paris »Dame i gult«,
»Chant passioné« m. m.; andre kendte Værker:
»Solitaire«, »Ved Stranden«, »Miss Fauvette«,
»La Tricoteuse« etc. Han malede for Kongen af
Belgien i Fresko de fire Aarstider (ɔ:
Kvindeskikkelser i moderne Dragt). Sammen med
Gervex udførte han Panoramabilledet
»Aarhundredets Historie« (Paris 1889). 1886 udgav han
Impressions sur la peinture (paa Engelsk 1904).
Paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1888 saas
»Chant passioné« og »Bébé«, paa den fr.
Udstilling 1918 »L’atelier« m. fl. (Litt.: C.
Lemonnier, S. et son œuvre [1906]).
A. Hk.
Stevens [’sti.vənz], Alfred George, eng.
Billedhugger og Maler, f. 1817 i Blandford
(Dorsetshire), d. 1. Maj 1875 i Haverstock Hill
(England). S. var i Rom 1841—42 Thorvaldsen’s
Lærling, men modtog ogsaa stærk Paavirkning
fra ital. Renaissancekunst, især Michelangelo.
Hjemkommet blev han (1850—52) Lærer ved
Sheffields Kunstskole. S. var en alsidig
Kunstner: Billedhugger, Portrætmaler og Maler i det
dekorative Fag. I Skulpturen har han været en
af eng. Kunsts dygtigste Kræfter:
Wellington-Monumentet (Londons St Paul, Udkast 1856,
ikke helt færdigt ved S.’s Død), »Siddende
Løve« foran British Museum m. v., men lødigst
Klang har hans Navn paa det ornamentale
Omraade: Dekorationen af Dorchesterhouse,
Udkast til Udsmykningen af Læsesalen i Brit.
Mus. (i S. Kensington Mus.) og til
Pauls-Kirkens Kuppel (delvis udført; Kartoner til
Mosaik). I Tate-Gal. en stor Samling Skizzer,
Oliemalerier, Tegninger (ofte skønne og storstilede
nøgne Figurer) m. v. (Litt: W.
Armstrong, S. [1881]; H. Stannus, S. [1891]).
A. Hk.
Stevens [stö’væ.s], Joseph, belg. Maler, f.
1819 (1822), i Bryssel, d. 2. Aug. 1892 smst.,
Broder til Alfred S. Som Broderen var han en
fortræffelig og forfinet Kolorist, hans Speciale:
Dyr. 1848 udstillede han Hundebilledet »Bryssel
ved Morgen« (Mus. i Bryssel), der ved sin
mesterlige Teknik og levende Skildring af de
mange Hundetyper vakte berettiget Opsigt; senere
kom »La surprise« etc. Han levede mest, stærkt
feteret, i Paris. Andre Værker: »Minder fra
Bryssels Gader« (1852, Mus. i Rouen),
»Tantaluskval« (Luxembourg-Mus.), »Hund og
Skildpadde« (Mus. i Antwerpen). Mus. i Bryssel ejer
endvidere »Smedje«, »Hundemarked i Paris«
og »Hund foran et Spejl« (1880). Decamps’
Kunst har i høj Grad paavirket S.’s.
A. Hk.
Stevens [’sti.vənz], Thaddeus, nordamer.
Politiker (1792-1868), blev 1816 Sagfører i
Gettysburg, var 1833—42 Medlem af Pennsylvanias
lovgivende Forsamling. Han valgtes 1848 til
Unionens Repræsentanthus; her kæmpede Ivan
1850 imod det foreslaaede Kompromis mellem
Nord- og Sydstater, særlig imod Loven om
flygtede Slavers Udlevering. 1853 trak han sig
tilbage, men valgtes paa ny 1859 og var under og
efter Borgerkrigen Republikanernes egl. Leder.
I 3 Aar var han Formand for Finansudvalget
og 1865—68 for »Rekonstruktions-Udvalget« og
tog som saadan fremragende Del i alle Skridt
til at gennemføre Negrenes borgerlige
Ligestilling og Sydstaternes tvungne Indordning under
Unionen. Ligeledes var han 1868 Ophavsmand
til Anklagen mod Præsident Johnson og
forestod selv dens Indbringelse for Retten. Hans
Sindelag imod Negrene fik Udtryk i
Grundlæggelsen af et Vajsenhus, hvortil baade hvide og
farvede Børn fik Adgang.
E. E.
Stevenson [’sti.vənsən], E. C., se Gaskell,
E. C.
Stevenson [’sti.vənsən], Robert Louis,
eng. Romanforfatter og Essayist, f. i Edinburgh
1850, d. paa Samoa 1894. Allerede som lille
Dreng fulgte han Faderen, der var Fyringeniør,
paa dennes Besøg rundt til de skotske
Fyrtaarne. Hans lidt usikre Helbred hindrede
regelmæssig Skolegang, men det bedredes dog
efterhaanden saa meget, at der var Haab om,
at han kunde fortsætte Familiens traditionelle
Erhverv som Fyringeniør. 1871 maatte han
opgive at gaa videre ad denne Vej og gav
sig saa modvilligt til at studere Jura, og
fik 1875 sin Bestalling som Advokat, men
udnyttede den aldrig. Allerede som Dreng havde
han vist litterære Anlæg, og havde 1866
anonymt udgivet en lille Pjece: The Pentland
Rising; efter at han havde fuldendt sine juridiske
Studier, begyndte han for Alvor at tænke paa
Litteraturen som sit Livskald, og skrev omkr.
i Tidsskrifter talrige Essays og Artikler. Hans
tuberkuløse Anlæg tvang ham imidlertid til at
søge et mildere Klima, dels i Frankrig, dels i
Schweiz ell. paa Englands Sydkyst, og hans
to første Bøger: An Inland Voyage (1878) og
Travels with a Donkey in the Cevennes (1879)
var Resultat af disse Ophold. 1879 rejste han til
Amerika, hvor han ægtede Mrs. Osbourne, hvem
han havde truffet et Par Aar i Forvejen i
Fontainebleau. Rejsen over skildrede han i Across
the Plains (1892) og sit Ophold i Kalifornien i
The Silverado Squatters (1883). 1880 vendte
han tilbage til Edinburgh, men hans
Helbredstilstand tvang ham snart til at søge til Davos,
hvor han med Afbrydelser levede et Par Aar.
1881 udgav han sin første Essaysamling:
Virginibus Puerisque, der det flg. Aar efterfulgtes
af Men and Books og s. A. hans første Samling
Historier: New Arabian Nights. Skønt denne
allerede s. A. udkom i ny Udgave, var det dog
først med Treasure Island (1883), at han
endelig slog igennem og blev populær i vide
Kredse. Stadig hyppigere og hyppigere afbrødes
hans Arbejde af alvorlige Sygdomsanfald, og
efter Faderens Død 1887 forlod han for stedse
England. Han drog først til Amerika, hvor
Tidsskrifterne nu kappedes om Bidrag fra ham, men
efter et lille Aars Ophold her sejlede han
ud paa et Togt i Stillehavet, hvor han skulde
finde sit fremtidige Hjem. Efter i 6
Maaneder at have sejlet rundt fra den ene Øgruppe
til den anden, slog han sig for en kort
Tid ned paa Honolulu; det var under dette
Ophold, han besøgte de Spedalske paa
Molokai, et Besøg, der resulterede i Pjecen: Father
Damien: an open letter to the Rev. Dr. Hyde
of Honolulo, hvor han i et for ham
usædvanlig voldsomt Sprog forsvarer den angrebne
Missionær. Juledag 1889 landede han paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
