Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stevenson, Robert Louis - Stevens - Stevenstone - Stevin, Simon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samoa, hvor han paa Bjergskraaningerne bag
Apia købte sig Land, ryddede og byggede, og
til sin Død levede en skotsk Clanhøvdings Liv
bl. primitive Mennesker, der tiltalte hans Sind
og Fantasi i samme Grad, som Naturen og
Klimaet passede for hans Helbred. For de
Indfødte blev »Tusitala«, som de kaldte ham, en
beundret og elsket Ven og Raadgiver, og i A
Footnote to History og en Række Breve i The
Times angreb han med Held den europæiske
Administration og søgte at vinde Englands
Interesse for deres Forhold. I en Række Breve
hjem til Vennen Sidney Colvin (Vailima Letters,
udg. 1895) faar man et smukt levende Indtryk
af hans daglige Liv og Tanker i disse hans
Livs lykkeligste Aar, da han nød et Helbred,
han hidtil ikke havde kendt, og i de ny
Forhold udviklede et praktisk Greb paa Livet, han i
ikke før havde vist, og som glædede ham meget.
I den Fritid, Styrelsen af hans Ejendom og
hans interesserede Deltagelse i Øens Politik og
som Raadgiver og Dommer for de Indfødte
levnede ham, planlagde og paabegyndte han
Arbejder, hvis Handling han henlagde til sit
Hjemlands Egne. Allerede tidligere havde han
søgt sit Stof i disse Egne og deres Historie. Den
delvis historiske Roman Kidnapped (1886) havde
han skrevet under et Ophold i Bournmouth, og
The Master of Ballantrae, der var paabegyndt
under hans sidste Ophold i Amerika, blev
fuldendt paa Honolulu. 1892 paabegyndte han en
Roman, som skulde hedde: The Justice Clerk.
Hovedpersonen var her tegnet over den
historiske Lord Braxfield, hvis Portræt, malet af
Raeburn, havde interesseret ham stærkt (se:
Some Portraits by Raeburn i Virginibus
Puerisque). Arbejdet blev imidlertid lagt til Side for
en Fortsættelse af Kidnapped, Catriona, der
udkom 1893. Straks derefter tog han atter fat
paa The Justice Clerk, der nu fik Navnet Weir
of Hermiston, og arbejdede ivrigt paa den lige
til en Hjertelammelse uventet bragte Døden
den 3. Decbr 1894. Efter eget Ønske blev
han begravet paa Toppen af Mount Vaea
— som Cecil Rhodes paa Matopo. Paa en
Sten, rejst over Graven, indhuggedes hans
eget Requiem med de træffende Slutningslinier:
Here he lies where he longed to be;— Home is
the Sailor, home from the sea, — and the
hunter, home from the hills. Som et
haandgribeligt Bevis paa hans store Popularitet var
der 1894 begyndt at udkomme en samlet
Udgave af hans Arbejder, udg. af Sidney Colvin.
Denne Popularitet har været i stadig Vækst,
ikke mindst efter Udgivelsen af hans Breve
(Letters to his Family and Friends, 1899). I et
af sine Essays (A Gossip on a novel i Memories
and Portraits) nævner han bl. de Bøger, der
har betydet mest for ham, bl. a. Vicomte de
Bragellone, og der er her sikkert ikke blot
Tale om en rent æstetisk Stilpaavirkning, men
i d’Artagnan har S. fundet et Menneske
efter sit Hjerte. Ved sit lysende Mod, sin
legende Munterhed under Sygdom, Smerte og
Sorger som ved sin Foragt for de negative Dyder
har han som sin Helt bragt alle, der kom ham
nær, ind under sit Væsens Charme, og denne
personlige Charme har nok i nogen Grad
hindret den uhildede Bedømmelse af hans Stilling
i Litteraturen. Desuden The Weir of Hermiston,
der afbrødes ved hans Død, rager saa højt op
over hans øvrige Arbejder, at man med nogen
Ret kan regne ham bl. poets of unfulfilled
renown. Hans Produktions Forskelligart er meget
stor — fra alle Arter af Essays til alle Former
for Prosafortællen — foruden dramatiske
Arbejder og Digte. Som Historiefortæller har
han sit Udgangspunkt i Walter Scott og Dumas
og har sat Spor hos Kipling. Han er den fødte
Fortæller, der elsker Historien for dens egen
Skyld — Daaden for dens Glans og romantiske
Skønhed, Eventyret og det kampglade Mod,
medens Tidens aktuelle Problemdigtning og
Sjæleanalyse ikke interesserer ham. Som Stilist
sættes han meget højt og han vejede sine Ord
med en J. P. Jacobsen’sk Finsans; hvor
omhyggeligt viser Manuskriptet til Catriona, hvor
der knap findes en Sætning, der ikke bærer
Mærke af Efterfilingen.
Foruden de allerede nævnte Romaner har han
skrevet: Prince Otto (1885); The Strange Case
of Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886), The Black
Arrow (1888), St Ives (ufuldendt, men afsluttet
af Quiller-Couch, 1897), Essaysamlingerne
Familiar Studies of Men and Books og Memories
and Portraits. Af Samlinger af mindre
Fortællinger: The Merry Men (1887) og Island Night
Entertainments. Af Digtsamlinger: Underwoods
(1887) og den betydeligste: A child’s Garden of
Verses (1885). Sammen med Digteren W. E.
Henley skrev han enkelte dramatiske Arbejder:
Deacon Brodie, Beau Austin, Admiral Guinea.
Foruden ovenn. samlede Udgave maa nævnes
The Pentland Edition ed. by Gosse with
biographical notes, 20 Bd 1906—07 og The Swanston
Edition, ed. by And. Lang, 25 Bd, 1911—12. —
The Letters of R. L. S. ed. by S. Colin, 4 Bd,
1911 (udvidet Udgave af Letters to Family and
Friends) og Mrs. J. Stevenson: Letters from Samoa
(1906). (Litt.: Graham Balfour, The Life
of R. S., 2 Bd [1901]; 1 Bd [1906]; W. Raleigh,
R. L. S. [1895]; F. Swinnerton, R. L. S. A.
critical study [1914]; The Bookman, R. L.
S. The Bookman extra number [1913]; W. F.
Prideaux, A Bibliography of the Works of
R. L. S. [New York 1903]). En stor Del af hans
Romaner er oversat til Dansk.
I. O.
Stevens Point [’sti.vənz-rpå¨^ int], By i U. S. A.,
Wisconsin, ligger 157 km N. f. Madison paa
venstre Bred af Wisconsin River, er
Jernbaneknudepunk og har Jernbaneværksteder og
Savværker. Omegnen har store Naaleskove. I S. P.
findes flere højere Skoler og et
Tuberkulosesanatorium. (1910) 8692 Indb.
G. Ht.
Stevenstone [’sti.vənstən], Kommune i
Cunningham Distrikt, Ayrshire, Skotland. Har et
af Skotlands største Jernværker samt
Stenkulsgruber. Ved Kysten ligger Nobel’s Explosives
Companys Sprængstoffabrik.
M. H-n.
Stevin [’ste.fi.n], Simon, flamsk Matematiker
og Mekaniker (1548—1620). S. gav en Tid
Undervisning i Matematik i Leyden, blev senere
ansat i Hæren og arbejdede her med
Befæstningskunst og Artilleri, ligesom han ogsaa fik
med de nederlandske Digesager at gøre. Sin
Berømmelse har S. især vundet ved sine
Arbejder over Mekanik, hvor han hører til
Banebryderne efter den lange Stilstand siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
