- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stevin, Simon - Stevns - Steyermark - Steyper - Steyr - Sthen, Hans Christensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Archimedes’ Tid. Man har kaldt ham den
moderne Statiks Fader, idet han først opstillede
den grundlæggende Sætning om Kræfternes
Parallelogram, der hos ham har Formen: tre
Kræfter, der angriber i samme Punkt, holder
hverandre i Ligevægt, naar de tilsammen
danner Siderne i en Trekant. Ogsaa Læren om
Skraaplanet har han grundlagt, og han har
fundet (ell. genfundet, smlg. Archimedes)
Hovedsætningerne om Vædskers Ligevægt.
Sætningen om Vædskers Bundtryk (se Pascals
Vaser
) er allerede fundet af S. Han var paa
Spor efter Infinitesimalregningen
og begyndte at bruge Decimalbrøk (s. d.).
(K. S. K.). A. W. M.

Stevns, Herred i det sydøstlige Sjælland,
det østligste i Præstø Amt, bestaar af
Halvøen Stevns mellem Køge Bugt med N. og
Fakse Bugt mod Syd. Mod V. begrænses Herredet
af Bjæverskov og Fakse Herreder, fra hvilke
det paa en lang Strækning adskilles ved
Stevns Aa, der kommer fra Syd og efter at
have forenet sig med den fra V. kommende
Tryggevælde Aa faar dennes Navn og løber
videre mod N. til Køge Bugt, hvor den falder ud
noget Syd f. Byen. Herredets største Udstrækning
fra N. til S. er c. 20, fra V. til Ø. 15 km.
Bortset fra Købstaden Store-Heddinge, som ligger i
Herredet, er dettes Areal 191,3 km2, og 1. Febr
1921 fandtes her 2726 Gaarde og Huse med
11818 Indb. (1911: 11195, 1901: 10543, 1850: 9060,
1801: 5721), altsaa 62 pr. km2. Overfladen er
gennemgaaende ret jævn og ikke videre
højtliggende, i den vestlige Del endog for det meste
under 20 m; dog naar det isolerede Bakkeparti
»Klippinge Bjerge« en Højde af 40 m. Mod Ø.
hæver Terrainet sig lige til Stevns Klint, hvor
Landet falder brat af mod Havet. Denne smukke
og imponerende Klint, som strækker sig fra
Gjorslev Bøgeskov til Rødvig, c. 15 km, naar sit
højeste i »Højesti« ved Fyrtaarnet (41 m), og
set nedenfra træder dens næsten vandrette Lag
af Skrivekridt, Kalksten og Flint meget tydelig
frem. Jorderne er gode, ler- og sandmuldede
med Underlag af Ler, Mergel og Kridt, og
Herredet er det højest boniterede i Amtet (kun
4,4 ha pr. Td. Hartkorn). Af hele Arealet var
1919 17021 ha Ager, Eng, Græsgang, Haver o. l.,
1244 ha Skov og Plantage; 643 ha medgik til
Veje, Jernbaner, Byggepladser m. m., men kun
forholdsvis meget smaa Arealer optoges af
Tørveskær, Lyngbakker og anden udyrket Jord samt
af Vand. 1924 var Antallet af de vigtigste Husdyr
flg.: 3704 Heste, 17528 Hornkvæg, 279 Faar og
27883 Svin. Svineholdet er saaledes ualmindelig
stort, baade absolut og relativt det største af
Amtets Herreders. — S. H. omfatter 12 Sogne
under Fakse, Stevns og Bjæverskov Herreders
Provsti (Roskilde Stift); i verdslig Henseende
hører det til 20. Retskreds (Store-Heddinge
Købstad og Stevns-Fakse Herreder) og til 15.
Politikreds (samme Omraade) med Dommer og
Politimester i Store-Heddinge; endvidere til
Tryggevælde Lægekreds, Amtets 1.
Folketings-Opstillingskreds. 2. Landstingskreds,
Store-Heddinge Skatte- og Skyldkreds og 2.
Udskrivningskreds. — Herredet kaldes i Valdemar II’s
Jordebog Stethyuras- og Stethemshæreth,
først i Begyndelsen af 14. Aarh. forekommer
Formen Steffensherred. Det har i
Middelalderen hørt til Sjællands Medelsyssel; fra 1660
hørte det til Tryggevælde Amt, indtil det 1803
indlemmedes i Præstø Amt. (Litt.: »Beskr. over
S. Herred« i Suhm’s Samlinger I; S.
Abildgaard
, »Beskrivelse over Stevens Klint og
dens naturlige Mærkværdigheder« [Kbhvn 1759];
N. H. Weinwick, »Besk. over S. Herred«
[Kbhvn 1798]; V. Milthers, »Beskr. til geol.
Kort over Danmark. Kortbladene Faxe og
Stevns« [Kbhvn 1908]).
(H. W.). M. S.

Stevns Klint, set fra Stranden.
Stevns Klint, set fra Stranden.


Steyermark [’∫ta^iərmark], se Steiermark.

Steyper [’stæ^ipər], se Peter S.

Steyr [∫ta¨ir], By med egen Statut i østerr.
Prov. Øvreøsterrig, 31 km SSØ. f. Linz ved
Indløbet af S. i Enns, har (1923) 25100 tyske Indb.
(med Garnison). S. er Hovedstad i Distriktet S.,
Sæde for en Kreds- og en Distriktsret og er en
af de vigtigste Fabrikbyer i Østerrig med
betydelig Knivfabrikation, Filehuggeri og Fabrikation
af Blikvarer, Værktøj, Søm, Papir og Cykler.
I Nærheden Jernværket Unterhimmel. I Decbr
1800 afsluttedes i S. en Vaabenstilstand mellem
Østerrig og Frankrig.
(Joh. F.). O. K.

Sthen, Hans Christensen, dansk
Salmedigter og Præst, f. i Roskilde c. 1540, d. i
Malmö 1610. S., der som Student havde opholdt
sig en Tid ved tyske Universiteter, blev 1565
Rektor for Skolen i Helsingør. Han skrev
allegoriske Skuespil, som Disciplene opførte. 1566
opgav han Rektorstillingen for Kapellaniet ved
Sognekirken, men 1570—73 overtog han atter
Ledelsen af Skolen ved Siden af
Præstegerningen. Han skrev en Række Opbyggelsesbøger
med Bønner og Lovsange, for hvilket han var
skattet over hele Landet, desuden skrev han
Skolekomedier; 1580 gjorde Universitetet ham
til Magister. Borgerne i Malmö kaldte ham 1583
til Sognepræst ved Skt Peder’s Kirke, hvor han
virkede til sin Død; tillige var han Provst for
Oxie Herred. S. var en ægte Digter sjæl, hvis
Salmer er en værdig Fortsættelse af de bedste
Folkeviser, f. Eks. »Hvem skal jeg klage mit
sorrigfuld Mod«, Nr 590 i Salmebog for Kirke
og Hjem; mest kendt er »Den mørke Nat
forgangen er« (Nr 51) og »Du Herre Christ« (Nr
106). Man har villet gøre ham til Fornyer af
den gamle Dagevise »Den signede Dag«. (Litt.:
»Kirkehist. Saml.«, III, IV, V; C. J. Brandt,
»Salmedigteren H. C. S.« [1888]; Weibull,
»Skånska Saml.«, IV; Georg Christensen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free