Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stiftslensmænd - Stiftsligning - Stiftsmidler - Stiftsoverretterne i Norge - Stiftsprovst - Stiftsskriver - Stiftstidende - Stiftsøvrighed - Stifttand - Stig - Stigaard, Hans Laurids Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reglen i Hænderne paa en enkelt Lensmand i
hvert Stift, sædvanlig Lensmanden i Stiftsbyen,
men undertiden overdroges dog flere eller
færre af dem for enkelte Lens Vedkommende til
andre Lensmænd inden for Stiftet, saa at der
for saa vidt i samme Stift blev flere
Stiftslensmænd, og ad denne Vej fortsatte man ved Frd.
19. Febr 1582, der overalt gennemførte den
Ordning, at de besørgedes af de almindelige
Lensmænd. Skønt dette nærmest betød, at S.
forsvandt som en særlig Klasse af Lensmænd,
omtales der dog ogsaa i den følgende Tid S.,
og der var ogsaa stadig visse specielle
Forretninger, som var forbeholdte de hertil særlig
beskikkede Lensmænd, f. Eks. at præsidere paa
Landemode og i Forening med Biskoppen at
fastsætte Kapitelstaksten. Efter Enevælden
ændredes Benævnelsen S. til Stiftamtmand, og hele
Embedet skiftede kort efter i væsentlig Grad
Karakter (se Amtmand og
Stiftamtmand).
P. J. J.
Stiftsligning. Ved forskellige ældre
Forskrifter var det bestemt, at visse kommunale
Udgifter skulde reparteres paa et enkelt Stifts
Hartkorn eller et helt Stifts Købstæder. Denne
saakaldte S. bortfaldt i Henhold til Frd. 8. Jan.
1830, hvorefter de paagældende Udgifter skal
udredes af de enkelte Amters Repartitionsfond,
henholdsvis fordeles paa de enkelte Amters
Købstæder.
P. J. J.
Stiftsmidler. Ved S. forstaas de af
Stiftsøvrighederne bestyrede, til kirkelige Formaal
henlagte Midler. Midlerne tilhører dels
Præsteembederne, dels Kirkerne, dels forskellige
Stiftelser og Legater. For S.’s Bestyrelse gælder
kongelig Anordning af 24. Juni 1914.
Stiftsøvrighederne bestyrer Midlerne under Medvirkning
af Stiftskassererne, for hvilke der er udfærdiget
Instruks af 17. November 1914. Disse Kapitaler
udgjorde ved Udgangen af Aaret 1925 i
Kjøbenhavns og Roskilde Stift 39790848 Kr, Fyns
Stift 21674371 Kr, Lolland-Falsters Stift 10809170
Kr, Aarhus Stift 19565000 Kr, Aalborg Stift
16358051 Kr, Viborg Stift 12059493 Kr, Ribe Stift
7741159 Kr, Haderslev Stift 5972093 Kr.
C. W. W.
Stiftsoverretterne i Norge blev oprettet
iflg. Frd. 11. Aug. 1797 som en ny Appelinstans
mellem Underretterne og Højesteret. S. afløste
saaledes Overhofretten, Lagtingene og
Købstædernes Raadstueretter. Der blev oprettet en
S. for hvert af de daværende 4 Stifter
(Bispedømmer), Akershus (senere Kria, nu Oslo),
Kristiansand, Bergen og Trondhjem. Senere blev
Kria (Oslo) S. delt i to Afdelinger. S. blev
organiseret som kollegiale Retter, hver med en
Justitiarius og to Assessorer. Oprindeligt dømte de
baade i Straffesager og i borgerlige Tvistemaal.
Efter Straffeprocesloven af 1. Juli 1887 bortfaldt
deres Behandling af Straffesager. L. 31. Maj
1890 ophævede S. i Kristiansand og den ene
Afdeling af Kria S. I Forbindelse dermed blev
Jurisdiktionsgrænserne forandret saaledes, at
Retskredsene ikke længere faldt sammen med
Bispedømmerne; derfor faldt Benævnelsen S.
bort, og de kaldes siden kun Overretter (s. d.).
K. Ø.
Stiftsprovst, se Provst.
Stiftsskriver. I Tiden efter Reformationen
var der i hvert Fald i de fleste Stifter ansat
Embedsmænd med Titlen S., hvis Forretninger
stod i Forbindelse med Bestyrelsen af
Sognekirkernes og Præsteembedernes Formue og
med Oppebørselen af de Kronen tilfaldende
Indtægter af kirkelig Oprindelse. Disse
Embedsmænd forsvandt 1677, men kom for et
begrænset Omraade igen 1721, idet det da
bestemtes, at der til Bestyrelse af Kongens
Kirker, d. v. s. de ikke i privat Eje overgaaede
Kirker, skulde ansættes S., en for hver tre
Rytterdistrikter (næsten alt Krongods var paa
den Tid henlagt under disse Distrikter). I
Nutiden findes kun en enkelt Embedsmand med
Titlen S., nemlig S. i Roskilde, der under
Stiftsøvrighedens Overtilsyn bestyrer de saakaldte
Stiftslandsbykirker (14 fra gammel Tid
selvejende Kirker paa Sjælland) og desuden er
Godsforvalter ved Roskilde Domkirke og Værge
for Domkirken.
P. J. J.
Stiftstidende. Indtil 1. Apr. 1904 havde i
Danmark de saakaldte S. (i Kbhvn og for
Sjællands Stift dog »Berlingske Tidende«) iflg. kgl.
Bevilling den Forret, at alle offentlige
Kundgørelser og Meddelelser fra de forsk.
Myndigheder og præklusive Indkaldelser i Familie- og
Arveanliggender m. m. mod Betaling skulde
indrykkes i disse Blade, men dette Privilegium
ophørte til nævnte Tid i H. t. L. af 23. Jan.
1903 (se Statstidende).
K. Hch.
Ogsaa i Norge benævntes de privilegerede
Avertissementstidender uden for Oslo
undertiden »S.«, »Stiftsavis«, alm. dog
»Adressecontoirs Efterretninger« ell. »Adresseavis«. Se i
øvrigt Norge, »Presse«, og Norsk
Kunngjørelsestidende.
(K. F.). Wt. K.
Stiftsøvrighed, se Stiftamtmand.
Stifttand, se kunstige Tænder.
Stig, gl. dansk Mandsnavn, latiniseret
Stigotus. Findes som Led i Stednavne som
Stigs-Bjergby (fejlagtigt: Stiftsbjergby) og Stigsnæs.
G. K-n.
Stigaard, Hans Laurids Frederik,
dansk Skuespiller, f. 21. Aug 1829 i Aarhus, d.
29. Juli 1889 i Kbhvn. Paa Casinos
Aabningsaften 26. Decbr 1848 optraadte S. første Gang
i en lille Rolle, men han brød først igennem,
da han efter nogle Udviklingsaar ved danske
og norske Provinsscener spillede Landry i
»Den lille Heks« ved Folketeatrets
Aabningsforestilling 18. Septbr 1857. Hvad F. Hultmann
var for Nationalscenen, blev S. for
Privatteatrene: Fremstilleren af det frejdige
Ungdomsmod. Han karakteriserede ikke sine
Roller, men spillede dem ud fra sit aabne Væsen,
sit romantiske Følelsesliv og forstod at vække
Publikums Tillid til sin Tro paa Livets gode
Magter. I en Menneskealder bevarede S. sin
Stilling som Middelstandens sceniske Ideal; nær
ved de 60 Aar kunde han endnu ved sit 40
Aars Jubilæum udføre Aage i »Mester og
Lærling«, hvori hans Evne fik et typisk Udtryk.
Men ogsaa uden for sit egl. Rollefag spillede S.
et stort Repertoire af Operetteelskere, fr.
Markier, bedragne Ægtemænd og værdige Fædre,
altid smagfuldt og troværdigt, men meget
ensartet. Han optraadte sidste Gang 29. Apr. 1889
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
