Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stiglmayer, Johann Baptist - Stigma - Stigmar - Stigmaria - Stigmata hysterica - Stigmatisation - Stigmatypi - Stigningstal - Stigrør - Stigsen, Otte - Stigsnæs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Støbning her af Thorvaldsen’s Buste af den senere
Kong Ludvig af Bayern skaffede ham Ry.
Hjemme i München blev han snart efter Leder af det
kgl. Bronzestøberi, der i lange Tider forsynede
Bayerns Hovedstad og mange andre Byer med
Mængder af Monumentalværker
(Wittelsbach-Monumentet, Bavaria-Statuen). Hans Nevø
Miller (s. d.) stod ham bi og fortsatte hans
Gerning.
A. Hk.
Stigma (gr.), Brændemærke, se
Stigmatisation.
Stigmar, fotografisk Objektiv, hvis to
Halvdele hver er sammensat af tre Linser.
C. E. A.
Stigmaria. Med dette Navn betegnes de
underjordiske Organer af Lepidophytæ, baade
Lepidodendron og Sigillaria (s. d.). Om S.
morfologisk set er Rødder ell. Rhizomer er endnu
usikkert. Det største Eksemplar af S. findes i
Owen’s College i Manchester og stammer fra et
Stenkulsleje ved Bradford; dette Eksemplar
breder sig over et Fladerum med 8 m’s
Tværsnit; ogsaa i Berlin opbevares et smukt
Eksemplar i den geol. Undersøgelses Museum, fra
Piesberg ved Osnabrück.
Paa S., der er gaffelgrenede, ses tydelige Ar:
smaa, kredsrunde, skaalformede Fordybninger
med et stærkt markeret Midtpunkt og ophøjet
Rand; de er stillede uregelmæssig ell. i
Quincunx med omtrent ens Afstand. Disse Ar hidrører
fra cylindriske Vedhæng, »Appendices«, der var
let affaldende og antagelig har fungeret som
Sugerødder; om de ogsaa morfologisk set var
Rødder, faar staa hen. Isoëtes har ganske lgn.
Rødder, og Potonié har gjort opmærksom
paa, at Psilotaceerne har underjordiske
Organer, der i ydre Form og Funktion meget
minder om S.; han opfatter S. i morfologisk
Henseende som en Mellemform mellem
Stængel og Rod.
Den hyppigst forekommende S.-Art er S.
ficoïdes Brongn., det almindeligste Fossil i hele
Stenkulsperiodens Aflejringer.
(N. H.). J. P. R.
Stigmata hysterica, se Hysteri.
Stigmatisation (af gr. stigma, det med et
spidst Instrument gjort Stik, hos Romerne det
Brændemærke, som tyvagtige eller bortløbne
Trælle maatte bære) er Fremtræden af Kristi
Saarmærker. Første Gang, man hører Tale om
S., er hos Frants af Assisi (d. 1226), i nyere Tid
hos Louise Lateau (d. 1883); man kender c. 90
Tilfælde. Hos nogle viser sig foruden
Saarmærkerne i Hænderne, paa Fødderne og i Siden
ogsaa Mærker af Tornekronen, og nogle har
Smerter i Skuldrene som af at bære Korset.
Nogle har heri villet se et Mirakel, andre et
Bedrag; det sidste kan naturligvis være muligt
hos enkelte, men om selve Sagens Virkelighed
kan der slet ikke være Tvivl hos den hellige
Frants og hos Anna Katarina Emmerich, og
det kan ganske naturligt forklares som en
sjælelig Paavirkning af Legemet. Mærkerne
fremkommer ved Selvsuggestion i hypnotiske
Tilstande, især hos stærkt nervøse ell. hysteriske
Personer, der er svækkede ved Faste eller
anden Askese.
L. M.
Stigmatypi (gr.), en typografisk Satsteknik,
opfundet og udøvet i Slutn. af 1860’erne af en
østerr. Sætter, Karl Fasol (Wien).
Satsmaterialet var Punkter og Streger, og med dette
sammenstillede Opfinderen Portrætter,
Blomsterstykker, Landskaber og Ornamenter i Punkt-
og Stregmanér. Fasol rejste rundt i Europa og
afhændede sine Snurrepiberier til Fagfæller. I
ældre Trykkerier findes ofte Gutenberg’s
Portræt i Punktmanér og hans Fødested »Hof zum
Jungen« i Mainz i Stregmanér som
Vægprydelser.
E. S-r.
Stigningstal, se rekurrente Rækker.
Stigrør, ved Støbning af Metaller, særligt
Støbejern, Fylderør, hvis Indløb til Formen ikke
som sædvanlig er ført til dennes øverste Del,
men til Nærheden af dens Bund. Foroven, hvor
Gas og Luft slipper ud gennem et særlig
udsparet Rør, dannes efter Støbningen en
Stigtap, der virker som Dødhoved (s. d.), navnlig
naar den gøres nogenlunde tyk. Er Formen
meget høj, kan man anvende to ell. sjælden flere
S., »Sifoner«, og hælder da først i det, som
fører til Formens Bund, dernæst, efter passende
Fyldning, i det næste, hvis Indløb udmunder
højere oppe. Meningen hermed er at forhindre
det opstigende Metal fra at blive for koldt, hvad
der i Alm. er Ulempen ved Støbning med S.
Fordelen ved S. er, at Metalstraalen ikke
styrter direkte ned i Formen og løsriver Dele af
denne. Det danske Jernskyts er i den senere
Tid blevet støbt med S.
(F. W.). Carl J.
Stigsen, Otte, dansk Adelsmand af
Hvide-Slægten fra 1. Halvdel af 16. Aarh., Fødselsaar
kendes ikke, død vistnok 1567. Alt 1509 nævnes
han som Skibshøvedsmand under Søren Norby
og blev 1518 saaret ved Brännkyrka. Han
kæmpede siden for Christian II under Søren Norby;
indtog 1525 Solvitsborg og Åhus, men blev
snart efter slaaet af Johan Rantzau først ved
Lund, senere ved Bunketofte Lund (s. d.); han
beskyldes, dog vist med Urette, for at have vist
Fejhed i det sidste Slag. Han blev fanget og tog
Tjeneste hos Frederik I, som brugte ham paa
et Togt mod Ærkebispen i Trondhjem og gav
ham norske Len. Under Grevefejden sluttede
han sig til Grev Christoffer og blev Lensmand
paa Nyborg Slot, som han dog maatte overgive
efter Slaget ved Øxnebjerg. Siden deltog han i
Kbhvn’s Forsvar, men blev inden Overgivelsen
sendt til Bryssel for at bistaa ved Udrustningen
af en burgundisk Hjælpeflaade; Flaaden kom
aldrig ud, S. blev i nederlandsk Tjeneste og
fejdede med Kapere mod Danmark og Norge.
Han blev fanget af Hertugen af Lauenburg, men
frigivet, da han traadte i Christian III’s
Tjeneste. Denne forlenede ham med Lister Len og
Island og brugte ham til at holde Søen ren for
Sørøvere. 1550 var han Admiral over en Flaade
i Vesterhavet, og Aaret efter sendtes han tillige
med Kristoffer Trondsen og Aksel Juul til Island
med en Flaade for at undertvinge det af Biskop
Jón Arason anstiftede Oprør. Senere var han i
en Række Aar Lensmand paa Island. 1556 hjalp
han Otte Rud med Befæstningen af Visborg.
Endnu i den nordiske Syvaarskrig tjente han
paa Flaaden, men blev fanget under Bornholm
30. Maj 1563 og døde rimeligvis 1567 i
Fangenskab, vistnok over 80 Aar gl.
(A. L.). L. L.
Stigsnæs, det sydvestligste Hjørne af
Sjælland mellem Skjelskør Nor og Basnæs Nor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
