- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
307

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stil - Stil - Stilbit - Stilet - Stilfser Joch - Stilgebauer, Johann Eduard Alexander - Stilicho, Flavius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

subjektiv og ubunden Karakter, og har siden
den Tid bestandig fjernet sig mere fra de gamle
Stilmønstre, for dog nu i allernyeste Tid delvis
at vende tilbage til disse.

I det hele maa det saaledes siges, at
Udviklingen har ført til en Opløsning af S. i
traditionel Forstand, idet der nu ikke længere kræves
en konventionel eller objektiv, men en
subjektiv eller personlig S.
Revolutionerende var derfor Buffon’s bevingede Ord: Le
style est de l’homme même
(i Reglen citeret
som: Le style c’est l’homme. »Stilen er
Manden«). I Stedet for at efterfølge et givet
Mønster lægger man da Vægt paa Gennemførelsen
og Udarbejdelsen af den enkelte Kunstners
egen Ejendommelighed og kræver, om man vil
tillægge ham en S., en vis Holdning af ham i
Modsætning til Løshed og Tilfældighed. Man
vil da ikke saa meget tale om de forskellige
Tiders som om de forskellige
Kunstneres S., og navnlig den store Kunstner vil i alle
Kunstarter kendes paa hans egen S., og man
vil vurdere ham ikke blot efter hans sjælelige
Indhold, men ogsaa efter den Fuldkommenhed,
hvormed han bringer den til Udtryk. At S.
ikke blot er »Manden«, men »Mennesket«, er
Udtryk for Folket og Tidsalderen selv, dens
Religion og Moral, dens nationale og ideale
Bestræbelser, har ingen fremhævet saa stærkt som
Ruskin (især i hans The serven lamps of
architecture
(1849) og The stones of Venice (1851—53).

Det samme gælder ogsaa uden for Kunstlivet
den enkelte Personligheds Optræden og
Udtryksmaade. Denne var tidligere, f. Eks. i
Riddertid og Rokokotid, bestemt af foreskrevne
Regler, indøvede gennem Opdragelsen; men
denne Fordring er nu afløst af Ønsket om, at
den Enkelte skal være præget af sit eget
Indhold, af sin Karakter. For at kunne kaldes
stilfuld maatte dog en saadan Optræden have
noget vist helstøbt og harmonisk over sig; det
lunefulde og skødesløse vil her saa lidt som i
Kunsten kunne kaldes stilfuldt. (Litt: Chr.
Jensen
, »Stilarternes Historie« [Kbhvn 1912];
Edv. Lehmann, »Om Stil og Smag« [Gads
danske Magasin«, XI]; Hauser, »Stillehre
der architektonischen und kunstgewerblichen
Formen« [Wien 1891]; A. Speltz, »Das
farbige Ornament aller historischen Stile«,
I—III [Leipzig 1914—18]; Schubert von
Soldern
, »Der Stil der Tier- und
Menschenformen« [Leipzig 1892]; Julius
Lange
, »Billedkunstens Fremstilling af
Menneskeskikkelsen« [Kbhvn 1892—99]; Jacob
Falke
, »Die Kunst im Hause«, 4. Opl. [Wien
1882]; Dens, »Geschichte des modernen
Geschmackes« [Leipzig 1866 og senere svensk
Oversættelse Sthlm 1881]; Martin
Hammerich
, »Om Fremstillingens Kunst« [1881];
Vilh. Andersen, »Den ziirlige Stil« [i
»Danske Studier«, 1893]; P. Rubow, »Saga og
Pastiche« [Kbhvn 1923], Hovedværk for
Stilistikken er: E. Elster, »Prinzipien der
Literaturwissenschaft« II [1911]; R. M. Meyer,
»Deutsche Stilistik« [1906, 2. Opl. 1913]; G.
Lanson
, Conseils sur l’art d’écrire [1890]; Ch.
Bally
, Précis de stylistique [1905]; Perry,
Style in music [1911]; Riemann, »Kleines
Handbuch der Musikgeschichte mit
Periodisierung nach Stilprinzipien und Formen«, 2.
Opl. [1915]).
Edv. L.

Stil (tekn.), paa Tandhjul Bredden af en
Tand med Mellemrum, maalt paa Delekredsen.
S. benævnes nu Deling.
(F. W.). D. H. B.

Stilbit, se Zeolitter.

Stilet, se Dolk.

Stilfser Joch [’∫telfsər-’jåk] (ital. Passo di
Stelvio
ell. Giogo dello Stelvio),
Bjergpas i ital. Tirol, umiddelbart ved
Grænsen mellem Schweiz og Italien, skiller
Spöl-Alperne fra Ortler-Gruppen og forbinder
Adda-Dalen med Adige-Dalen. Over Passet fører en
Kørevej, der fra Spondinig i Vintschgau til
Bormio i Adda-Dalen (Valtellina) har en
Længde af 46,5 km og en Bredde af 6 m og er
anlagt 1820—24 af den østerr. Regering. S., der
27,5 km fra Spondinig naar sit højeste Punkt,
2758 m, er det højeste Alpepas, der kan
befares med Vogn. 1848, 1859 og 1866 leveredes
flere Kampe om Besiddelsen af S. J.
(H. P. S.). O. K.

Stilgebauer [’∫telgəba^uər], Johann Eduard
Alexander
, tysk Forf., f. i Frankfurt a. M.
16. Septbr 1868, studerede Filologi i Lausanne,
senere Teologi i Marburg og Bonn, Germanistik
i Berlin, habiliterede sig i Lausanne og
arbejdede som Journalist i Amsterdam. 1901 blev
han i Berlin Redaktør af »Die gute Stunde« og
»Alte Welt«, men har fra 1906 levet som
Forfatter. S. har skrevet en lang Række
Romaner, der viser ham som en kraftig
og idérig Fortæller. Særlig den
omfangsrige Roman »Götz Kraft, die Geschichte einer
Jugend« (4 Bind) har vundet ham en stor
Læsekreds. Af hans omfangsrige Produktion
kan endvidere fremhæves Heine-Romanen
»Harry« (1913), Romanerne »Inferno« og »Die
brennende Stadt«, der behandler Verdenskrigen.
Romanen »Der Schiff des Todes« skildrer
Søkrigen. I »Sei mündig Volk« (1918) har han
samlet sine politiske Artikler. Han er en ivrig
Republikaner.
C. B-s.

Stilicho [-ko], Flavius, romersk
Hærfører og Statsmand, af vandalisk Herkomst,
beklædte under Kejser Theodosius den Store høje
militære Stillinger og fik ved dennes Død (395)
under Kejser Honorius’ Mindreaarighed den
øverste Ledelse af den vestlige Rigshalvdel, men
arbejdede dog stadig til Trods for den
stedfundne Rigsdeling paa at holde Rigets Enhed
sammen, i hvilke Bestræbelser han naturligvis
mødte megen Modstand fra Lederne af den
østlige Rigshalvdel. Da Vestgoternes Høvding
Alarik, som med sine Folk var blevet optaget i det
østromerske Rige, gjorde et Plyndringstog ned
i Grækenland, landede S. derovre med en Hær
og indesluttede ham, men lod ham dog slippe
fri, vistnok i den Tanke, at han skulde
vedblive med at forurolige de Styrende i det
østlige Rige. Men da Alarik 401 gjorde Indfald i
Italien, maatte S. i de følgende Aar kæmpe
haardt med ham og var nødt til i den
Anledning at blotte de vestlige Provinser for
Tropper. Imidlertid lykkedes det ham at fordrive
Alarik fra Italien, men ogsaa i de følgende Aar
havde han stort Besvær med at holde de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free