- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stilling (milit.) - Stilling (Apparat) - Stilling (Udtryk) - Stilling, Harald Conrad - Stilling, Joachim, Frants Herman - Stillingskrig - Stillingsmand - Stilling-Solbjerg Sø - Stillingssans - Stillingstilladelse - Stillleben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hindrer Indblik og skærmer mod Angriberens Ild,
3) Bevægelsesfrihed i alle Retninger, saavel
fremefter som i det indre og bagud.
4) S. maa helst frembyde Støttepunkter
i Front og Flanke, hvorom Forsvaret kan
samle sig. Tillader Tiden det, søges S. altid
forstærket ved Kunst. Den valgte S. besættes i
Reglen først efterhaanden, som Fjenden viser
sig foran denne; indtil da holdes Tropperne i
Hovedsagen i Beredskab
(Beredskabsstilling), hvorfra de efterhaanden gaar over
i Fægtningsstilling. Efter Kampens
Karakter benævnes S. forsk.: Avantgarde-,
Forpost-, Arrièregardestilling,
fremskudt S., Hovedstilling o. s. v.
(B. P. B.). O. F.

Stilling, beslægtet med Stel (s. d.), Apparat
til at støtte ell. bære de egl. arbejdende Dele
i et Redskab ell. en Maskine, saaledes
Savstilling (se Sav), Maskinstilling, Maskinens faste
Del, som tidligere oftest udførtes af Træ, nu af
Støbejern, Staalstøbegods, ell. sjældnere
Smedejern. Vognstillingen er Undervognens faste
Del.
(F. W.). D. H. B.

Stilling (mus., fr. position, tysk »Lage«), et
Udtryk, der vedrører venstre Haands Plads
paa Strygeinstrumenternes Hals under
Fingersætningen; for hver højere S. rykker Haanden
et Tonetrin højere op paa Gribebrættet,
saaledes at den Tone, man i første S. greb med
tredie Finger, i anden S. gribes med anden
Finger o. s. v. Paa Violinen findes indtil 13 forsk.
S. Da Afstanden mellem Tonerne bliver
mindre, efterhaanden som man kommer op i de
højere S., maa Fingrene som Følge deraf
rykkes tættere sammen.
S. L.

Stilling, Harald Conrad, dansk
Arkitekt, f. i Hørsholm 9. Febr 1815, d. paa
Frederiksberg 29. Novbr 1891. Han blev oplært som
Murer, men gik samtidig paa Kunstakademiet
og tegnede hos Hetsch; ved Akademiet vandt
han alle Medailler, 1849 den store
Guldmedaille, ligesom han fik flere Præmier for
Ornamenttegninger. Han foretog mange lange Rejser,
1849—54 og 1863—64, og besøgte Tyskland,
Belgien, England, Frankrig, Italien, Grækenland,
Tyrkiet og Ægypten. Senere blev han Lærer
ved Kunstakademiet, Bygningsinspektør og
1871—87 Stadsbygmester i Kbhvn. Hans
Hovedarbejde er Tivolis Bygninger (1843), Casino
(1847), Hippodromen (nu Folketeatret),
Sommerlyst, Sygehjemmet og en Del
Privatbygninger. Han var en udpræget Elev af Hetsch og
ejede ikke ringe dekorative Evner. Han
udgav »Rejse i Ægypten« (1869) og »Smaa
Historier om store Kunstnere« (1872).
(E. S.). C. B-r.

Stilling, Joachim, Frants Herman,
dansk Politiker og Industridrivende, f. 9. Juni
1843, d. 10. Febr 1925, blev ved Overtagelse af
sin Faders Forretning 1870 Bagermester i sin
Fødeby Randers, i hvis Kommunal- og
Foreningsliv han kom til at spille en overordentlig
Rolle, og hvis Æresborger han blev 1920). Inden
for sit Fag og sin Stand var han en Fører for
hele Landet, f. Eks. 1878 en af Stifterne af
Fællesrepræsentationen for Industri og
Haandværk, 1898—1918 Formand for Arbejdsgiver- og
Mesterforeningens jydske Afdeling, fra 1905
Formand for den danske Bagerstands
Fællesorganisation, 1890—1918 konservativ
Landstingsmand. Med fremragende organisatoriske Evner
forbandt S. en Personlighed, hvorved han gav
et stærkt og typisk Udtryk for sin Tids herskende
Købstadborgeraand, og han repræsenterede
partipolitisk udpræget det gamle Byhøjre.
(Litt.: Bransager og Rosenkrantz,
»Den danske Regering og Rigsdag« [1901—03]).
H. J-n.

Stillingskrig kaldes rent i Alm. den Form
for Krigsførelse, hvor Erobringen ell.
Hævdelsen af en bestemt Stilling — eller flere saadanne
— er traadt saa stærkt frem, at Krigens
Hovedformaal: Ødelæggelsen af Fjendens
Stridskræfter, synes traadt i Baggrunden — helt eller
dog for en Tid. S. kan fremtræde under forsk.
Former og af forsk. Grunde.

I 17. Aarh.’s S. bestod Krigskunsten i at
vælge en stærk Stilling, der dækkede en By, et
Pas e. l. og samtidig truede Fjendens
Forbindelser med eget Land. For denne bestod da
Kunsten for en stor Del i ved Manøvrer at
bringe Modstanderen til at forlade sin Stilling;
sjælden kom det til Slag, men naar det skete,
var Kampene for øvrigt i Reglen meget
blodige. Den moderne Form for S. opstaar i
Reglen som en Følge af, at der som oftest efter
en ell. flere alvorlige Kampe er indtraadt en vis
Ligevægt mellem de to Parter, saaledes at de
begge er stærke nok til at holde deres
Stillinger, men ingen af dem i Besiddelse af det
Overskud af Kraft — moralsk og materielt —, som
er nødvendigt for at angribe. Under saadanne
Forhold kan man se de to Modstandere staa i
Uger og Maaneder over for hinanden, alt
medens begge Parter trækker Forstærkninger til
sig og forbereder sig til ny Kampe. Denne Form
for S. fremtræder typisk under Verdenskrigen
paa Vestfronten fra 1914—18. Men for øvrigt
er Fænomenet, der navnlig skyldes
Nutidshæenes Størrelse og Modstandskraft og
Defensivens Styrke, kendt fra tidligere Krige, bl. a.
den russ.-jap. Krig.

I den rent almindelige Betydning: Kamp om
befæstede Stillinger, forekommer S. for øvrigt
saa at sige i enhver Krig, f. Eks. 1864 (Dybbøl),
1870, 1877-78 (Plevna) o. s. fr.
O. F.

Stillingsmand kaldtes den Mand der, medens
Stillingstilladelse var gældende i
Værnepligtslovene, for Betaling traadte i en
andens Sted. Se nærmere herom under
Konskription og Værnepligt.

Stilling-Solbjerg Sø, i det østlige
Nørrejylland (Aarhus Amt), et c. 6 km langt, men
smalt Sødrag, c. 5 km NØ. f. Skanderborg. Det
hele Søareal er 397 ha, og Overfladen ligger
51 m o. H. Den vestlige Del kaldes Stilling Sø,
den østlige Solbjerg Sø, men ofte benyttes et
af Navnene om hele Søen. Gennem Aarhus
Aa
der løber mod N. og senere optager
Lyngbygaard Aa, har den Afløb til
Brabrand Sø og derigennem til Aarhus Bugt.
(H. W.). M. S.

Stillingssans, se Følesans, S. 283.

Stillingstilladelse, se Konskription.

Stillleben [’stel.le.bən] (hollandsk Stilleven,
engelsk still-life, fransk nature-morte, italiensk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free