Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stintzing, Johann August Roderich von - Stip - Stipa - Stipeller - Stipendium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Plön, 1852 Dr. jur. i Heidelberg og
Privatdocent smst., 1854 ord. Prof. i Basel, 1857 i
Erlangen, 1869 i Bonn. S. debuterede som
Romanist — »Das Wesen von Bona fides und
Titulus in der Römischen Usucapionslehre«
(1852), »Verhältniss der legis actio Sacramento
zu dem Verfahren durch sponsio præiudicalis«
(1853) o. a. —, men sin største videnskabelige
Bet. har han faaet ved sine banebrydende
Arbejder paa den juridiske Litteraturhistories
hidtil saa lidt opdyrkede Felter. Fremragende
er saaledes »Ulrich Zasius. Ein Beitrag zur
Geschichte der Rechtswissenschaft im Zeitalter
der Reformation« (1857), hvortil sluttede sig
»Hugo Donellus in Altdorf« (1869), »F. C. von
Savigny. Ein Beitrag zu seiner Würdigung«
(1862) og en Række Bidrag til »Allgemeine
Deutsche Biographie«. S.’s Hovedværker er
»Geschichte der populären Literatur des
römischen-kanonischen Rechts in Deutschland am Ende
des fünfzehnten und im Anfang des
sechszehnten Jahrhunderts« (1867) og den mesterlige,
men ufuldendte »Geschichte der Deutschen
Rechtswissenschaft« (I 1880, II 1884, udg. af
Ernst Landsberg), fortsat og afsluttet paa en
glimrende Maade af Ernst Landsberg (III, 1.
1898, 2. 1910). S. var en overbevisningstro, men
selvstændig Tilhænger af den historiske Skole
og forfægtede sit videnskabelige Standpunkt i
forsk. fine og tankevækkende Skrifter »Die
deutsche Hochschule in ihrem Verhältnisse zu der
allgemeinen Bildung unserer Zeit« (1864), »Das
Sprichwort »Juristen böse Christen« in seinen
geschichtlichen Bedeutungen« (1875), »Macht
und Recht« (1876) og »Wendungen und
Wandlungen der Deutschen Rechtswissenschaft«
(1879). Han udgav 1857 U. Zasius’ Breve til
B. Amerbach og 1879 »Georg Tanners Briefe an
Bonifacius und Basilius Amerbach 1554—1567«.
1865 Medredaktør af »Heidelberger Zeitschrift«.
(Litt.: Adolf Wach i »Kritische
Vierteljahresschrift für Gesetzgebung und
Rechtswissenschaft«, XXVI [1884], S. 161-78. Heri
Bibliografi S. 178-80).
Fz. D.
Stip [∫tip], Stiplje, Ištip, Hovedstad i Dept
Bregalnica i det sydøstlige Jugoslavien, ligger
paa venstre Bred af Bregalnica og har c. 10000
Indb., hvoraf omtr. Halvdelen er Kristne og
Resten Muhammedanere, Jøder og Zigeunere.
S. driver Opiumsavl og har en stor Basar. S.
har en Borgruin og er Oldtidens Astibon. 19.
Oktbr 1915 blev S. besat af Bulgarerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Stipa L. (Aristida L.), Slægt af Græsfamilien
(Hvene-Gruppen), fleraarige, ofte med stive og
smalle, mere ell. mindre sammenrullede Blade
og en som Regel udbredt Top. Yderavnerne er
smalle, længere end Dækbladene og
hyppig forsynede med Stak. Dækbladenes Grund
gaar ud i en meget spids og haaret
Forlængelse; de har foroven en lang, knæbøjet og
undertiden 3-delt Stak, der under Knæet ofte er
snoet, og som i Reglen til sidst fældes paa
bestemt Vis. Dækblade og Forblade bliver ved
Frugtmodningen meget haarde og slutter nøje
om Frøet. Alle Smaaaks er tvekønnede og
frugtbærende. Dækbladenes Stak, der i
øvrigt tjener til Kornenes Spredning ved Vindens
Hjælp, holder Kornene i lodret Stilling paa
det Sted, hvor de er faldne; ved
hygroskopiske Bevægelser af det stærkt snoede Parti af
Stakken, som findes hos mange Arter, bores
Kornet stedse dybere og dybere ned, indtil
Stakken fældes; den ejendommelige Bygning af
Dækbladenes nedre Ende letter i høj Grad
Nedboringen (se Fig.). 200 Arter i Troperne og
i varmt tempererede Egne, kun faa i Europa,
men talrige i
Nordamerika. De fleste
vokser paa Stepper,
Savanner, Ørkener og
Klipper. Fjergræs
(S. pennata L.) med
en c. 35 cm lang og
fjerformet behaaret
Stak, Thyrsagræs
(S. capillata L.) med
en lang, glat Stak og
S. Tirsa Stev. er
karakteristiske for de
russiske Stepper. De
dyrkes i Haver og
benyttes til Buketter af
tørrede Planter.
Kornene af de nævnte
Arter saavel som det i
Nordamerika voksende
Porcupinegræs
(S. spartea Trin.), der
tillige med andre
Arter danner en
væsentlig Bestanddel af
Præriernes Vegetation,
hænger let fast i
Faarenes Beklædning og
borer sig med Spidsen ind i deres Kød og
Indvolde, hvilket kan forvolde Dyrenes Død. Den med
Esparto i Spanien, med Halfa eller
Alfagræs i Nordafrika benævnte Art (S.
tenacissima L.) har c. 90 cm lange, meget stive og
cylindriske Blade, en sammentrængt Top og et
tospaltet Dækblad med Stak fra Indskæringen.
Bladene udføres og benyttes til Fletværk og i
Papirfabrikationen (se Esparto). Visse
Arter, saaledes S. inebrians Hance (Mongoliet), S.
viridula Trin. (Nordamerika), S. sibirica Lam.
(Kashmir), har narkotiske Virkninger paa
Kvæget. Blandt de Arter, der ogsaa ses henførte til
Slægten Aristida, er S. hygrometrica Brown
(Queensland) ligesom de ovf. anførte farlig for
Faarene. Hos S. plumosa L. er Stakkene
fjerformet haarede.
A. M.
S. pennata er den i Haverne hyppigst
dyrkede Art. Den formeres ved Frø, som saas paa
Friland. Frøet ligger ofte et Aar over i
Jorden, inden det spirer. Planterne prikles og
udplantes Aaret efter paa et tørt solaabent Bed.
(L. H.). P. F.
 |
| Stipa capillata. C Yderavner, D Dækblad, E Forblad, cal Smaaaksets forlængede Akse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
