Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stivelsekorn - Stivelsesukker - Stivhed - Siivhedskoefficient - Stivhedstillæg - Stivkrampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilført Sukker at denne Stivelse. Stivelsen
optræder inde i Ernæringslegemet i smaa Korn,
de saakaldte S. Størrelsen af S. er ret
forskellig (indtil ca. 100 μ). Formen er saa
karakteristisk, at man paa et S. ofte kan se, fra hvilken
Plante det stammer. S. bestaar af
naaleformede Krystaller, der er anordnede omkring et
Kernepunkt. Naar der i det enkelte
Ernæringslegeme kun findes et enkelt Udgangspunkt for
Stivelsedannelse, faar man enkelte Stivelsekorn;
disse er hyppigt ret store. Kernepunktet kan
ligge i Midten (centriske S., f. Eks. hos Rug,
Byg, Hvede) eller ud til den ene Side
(excentriske S., f. Eks. hos Kartoffel, Canna, se Fig.)
Ofte findes der i S. en tydelig Lagdeling
omkring Kernepunktet, hidrørende fra, at de
forskellige Lag har et forskelligt Vandindhold.
Hvis der inden for samme Ernæringslegeme
findes flere Udgangspunkter for
Stivelsedannelse, faar man et sammensat S. (f. Eks. hos
Havre og Ris), der kan være sammensat af
indtil flere Tusinde Delkorn. Undertiden kan man
hos samme Plante træffe baade enkelte, halvt
og helt sammensatte S. (se Fig.). I polariseret
Lys ser man i S. et Kors, hvis Arme skærer
hinanden i Kernepunktet. S. paavises med en
fortyndet Jod-Jodkaliumopløsning, hvorved de
farves mørkeblaat. I kogende Vand bulner S.
ud og forklistres. S. findes ikke hos Svampe,
Bakterier og enkelte andre Plantegrupper.
B. J.
Stivelsesukker, fabrikmæssig fremstillet
Glykose (s. d.).
Stivhed kaldes den Egenskab hos en
bærende Konstruktion, at dens Formforandringer
under Belastningens Indvirkning er forholdsvis
smaa. Et vist Maal af S. er altid ønskeligt,
ellers risikerer man for stærke Svingninger af
Konstruktionen under pludselige (bevægelige)
Belastninger, og saadanne kan være adskilligt
farligere end rolige Paavirkninger. Man sikrer
sig en passende S. ved at foreskrive en vis
Maksimumsnedbøjning, i Alm. i Forhold til
Længden, for Etageadskillelser saaledes maaske
1/400 af Bjælkelængden, for Brodragere f. Eks.
1/800—1/1100 af Dragerlængden.
A. O-d.
Siivhedskoefficient er en Talværdi, der
kan bruges som Maal for en Konstruktions ell.
Konstruktionsdels Stivhed. Den er ligefrem
proportional med Konstruktionsdelens
Tværsnits-Inertimoment, omvendt proportional med
dens Længde.
A. O-d.
Stivhedstillæg kaldes det Tillæg til en
Trykstangs (Søjles) Tværsnitsareal, som maa gives
for at skaffe Sikkerhed mod Udbøjning til
Siden, ell. altsaa den Forøgelse af
Tværsnitsdimensionerne, som er nødvendig, fordi man
ikke har med en Træk-, men med den
farligere Tryk-Paavirkning at gøre.
A. O-d.
Stivkrampe (Tetanus). Sygdommen er
kendt siden Oldtiden, ligesom man har vidst,
at den som Regel opstaar i Tilslutning til
Beskadigelse af Legemets Overflade, i
Særdeleshed Knusning ell. Sønderrivning, aabne
Benbrud etc. Dog kendes ogsaa Tilfælde af S.
uden Saar, saakaldet rheumatisk S. I den
førantiseptiske Tid saas S. ikke helt sjældent hos
Nyfødte som Følge af Forurening af
Navlestedet. Først i 18. Aarh. har Erfaringer fra
Krigene bragt nærmere Oplysninger om
Sygdommens Art, men dens bakterielle Natur blev
dog først klarlagt, efter at Bakteriologien ved
Pasteur’s og Rob. Koch’s Arbejder havde
antaget Form af et eget Forskningsomraade.
1885 viste Nicolaier i Göttingen, at Jord,
indpodet paa Mus, Marsvin og Kaniner, ofte
frembragte — efter en vis Inkubationstid —
Sygdomssymptomer, der ganske lignede S.’s. I
Materie fra Indpodningsstedet paavistes lange
slanke Baciller, som det dog ikke lykkedes at
rendyrke før nogle Aar efter, da Kitasato
(Japaner) viste, at Bakterien kunde isoleres fra
andre ledsagende Bakterier, idet den (p. Gr. a.
Sporedannelse, se ndf.) taalte Opvarmning,
hvorved de fleste andre Bakterier gik til
Grunde. Dyrkningen maatte iøvrigt foretages
ved Udelukkelse af Luftens Ilt (anaërobt).
S.-Bakterien er en ret stor (2—4 μ) Stav,
bevægelig (30—50 Svingtraade); den danner
endestillede »Sporer«, der er meget
modstandsdygtige. Den vokser let paa de sædvanlige
Næringssubstrater (anaërobt). Den hører til de i
Naturen mest udbredte pathogene Bakterier,
forekommer meget jævnligt i de overfladiske
Lag af Jorden, særlig hvor denne er dyrket og
gødet. I Støv findes den ofte i Sporeform.
Andre Bakterier (særlig Stafylo- og
Streptococcer) i Saarene begunstiger dens Vækst i den
levende Organisme. Ogsaa i Tilslutning til
Infektionssygdomme som Tyfus ell. Difteri kan
S. optræde.
Sygdomssymptonerne skyldes et særligt
Giftstof (Toksin), som S.-Bacillerne producerer i det
inficerede Saar. Herfra opsuges det langs de
motoriske Nerver og naar derved Rygmarven.
En Del af Toksinet naar til Rygmarven
umiddelbart gennem de Nerver, der findes i eller
omkring de læderede Partier, en anden Del
opsuges først i Blodet og kommer derfra over i
Lymfe og Vævsvædske omkring andre af
Legemets motoriske Nerver og naar ad disse til
Rygmarven. Her paavirkes de store motoriske
Celler saaledes, at de kommer i en abnorm
Irritabilitetstilstand, saaledes at udefra kommende
Sanseindtryk nu udløser krampagtig
Sammentrækning af de Muskler, der faar deres
Nerveforsyning fra det paavirkede Rygmarvsafsnit.
Kramperne er meget smertefulde, bestaar dels
i mere varig Sammentrækning af Musklerne
(saakaldte toniske Kramper), dels i rykvis
Sammentrækning (kloniske Kramper). Undertiden
kan Krampen være lokaliseret alene til det
beskadigede Parti (det ene Ben f. Eks.), men som
Regel er den mere udbredt og begynder da
oftest i Nakke- og Kæbemuskulaturen. De første
Symptomer er da stiv Bagoverbøjning af
Hovedet (Opistotonus) og Vanskelighed ved at aabne
Munden (»Mundklemme«, Trismus). Ved
Ansigtsmusklernes Sammentrækning faar den
Syges Fysiognomi ofte et eget smerteligt
smilende, fortrukket Udtryk (Risus sardonicus).
Andre Sygdomme er stærk Sved, Søvnløshed
og alm. Forpinthed; som oftest er
Legemstemperaturen ikke forhøjet ell. kun lidt (efter
Døden stiger den derimod undertiden meget
betydeligt indtil 43° C.). Dødsaarsagen er som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
