Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stivsyge - Stjedrin, Silvester - Stjerna, Knut Martin - Stjerne - Stjerne (se Lød) - Stjerne, foranderlig - Stjerneaander - Stjerneaar - Stjerneanis - Stjernebanneret - Stjernebedækning - Stjernebillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
angrebne. Benskørhed hører hjemme (er
stationær) i visse Egne med kalkfattig Bund og
kan — ligesom Bakitis — i tørre Aar optræde
epizootisk. De sygelige Forandringer i
Knoglerne bestaar hovedsagelig i en Afkalkning af
Knoglerne, hvorved Marvhulen og det
svampede Benvæv tiltager paa Bekostning af det
ydre, tætte og faste Ben, som til sidst bliver
saa tyndt og skørt, at der let opstaar Brud.
Ogsaa denne Form af S. udvikler sig snigende,
og som Regel er Knoglelidelsen vidt
fremskreden, inden Dyrene begynder at vise sig syge.
Hos nogle Individer viser de første Tegn til S.
sig som en Trang til at slikke paa eller ligefrem
fortære ganske ufordøjelige Ting (»Slikkesyge«).
Men i Reglen bryder Sygdommen pludselig
frem. De paagældende Dyr viser tydelige Tegn
paa, at de føler Smerte, naar de skal lægge sig
eller rejse sig, og deres Bevægelser er stive og
ømmelige. Ædelysten aftager, der indfinder sig
Afmagring, Huden bliver haard og stiv
(»Haardhudethed«), ved mindste Anledning kommer det
til Benbrud, Dyrene faar Gennemligninger
(Decubitus) og dør i en yderst elendig,
kakektisk Forfatning. Ved en passende Behandling,
ordnet efter de under Rakitis nævnte
Principper, kan Lidelsen dog — selv i ret
fremskredne Tilfælde — helbredes.
(G. S.). F. N.
Stjedrin, Silvester, russ. Maler
(1791—1830), Søn af den kendte Maler Simon S.,
der i 18. Aarh. malede dekorative Parkbilleder
o. l., har vundet sig et Navn i russ.
Kunsthistorie ved sine smukke og afklarede
neapolitanske og rom. Landskaber (»Neapel«,
Kunstakademiet i Petrograd, m. v.), af megen Finhed
i den maleriske Tone, der skal kunne minde om
Corot.
A. Hk.
Stjerna [’∫ærna], Knut Martin, sv.
Arkæolog, f. i Malmö 14. Marts 1874, d. i Upsala 15.
Novbr 1909. S. studerede Æstetik og Historie
under Schück og Weibull i Lund, blev senere
Journalist i Malmö, men samlede samtidig sine
Studier om nordisk Oldkyndighed og tog 1905
Doktorgrad i Lund ved: »Bidrag till Bornholms
befolkningshistoria«. En Række Studier forud og
efter dette Skrift syslede med Beovulfs-Kvadet
og søgte at bringe arkæologiske Forhold i
Samklang med Digtningen. 1905 Docent i
sammenlignende Arkæologi ved Upsala Univ. S. havde
en mærkelig Idérigdom og Kombinationsevne,
der gav ham stor Indflydelse paa de
Studerende og den større Almenhed. Hans Skrifter blev
dog ikke altid uden videnskabelig Modsigelse;
navnlig gælder dette Punkter af
Bornholm-Skriftet. Et stort Arbejde over den senere
Jernalders Kultur var ved hans tidlige Død
ufuldendt. (Litt.: Udførlig Biografi med
Skriftfortegnelse i »Upplands fornminnesfören. tidskrift«
XXVI).
H. A. K.
Stjerne bruges i daglig Tale som
Fællesbetegnelse for alle de Kloder, som findes i
Verdensrummet, mere specielt mener man ved
S. Fiksstjerne.
J. Fr. S.
Stjerne, se Lød.
Stjerne, foranderlig, se
foranderlige Stjerner.
Stjerneaander, se Astralaander.
Stjerneaar, se Aar.
Stjerneanis, Badian, Badianfrø
(Fruetus Anisi stellati) er de tørrede
Flerfoldfrugter af Illicium verum Hooker fil.
(Magnoliaceæ), et Træ, som vokser i det sydlige Kina,
Cochinkina og Tonkin. Flerfoldfrugten har c.
8 stjerneformet ordnede, træagtige,
baadformede, udvendig brune foldet-rynkede
Bælgkapsler, der løber ud i et lige Næb. I Reglen er
alle Bælgkapslerne ikke fuldt udviklede; i hver
indeholdes et rødbrunt, glat Frø. S. lugter
stærkt af Anis, smager aromatisk-sødligt, let
brændende; de indeholder c. 5 % æterisk Olie,
hvis Hovedbestanddel er Anethol. Olien
fremstilles ved Destillation af Frugterne med Vand,
særlig i Tonkin. Den anvendes især ved
Likørfabrikation. Frugterne af Illicium religiosum
Siebold, jap. S., kommer fra Japan, hvor Træet
dyrkes; Frugterne ligner ægte S., dog er
Bælgkapslerne noget mindre og Spidsen mere opad
krummet. Jap. S. er giftig, den er af og til
fundet indblandet i ægte S. og har foraarsaget
Forgiftninger. Den indeholder ikke Anethol,
lugter svagere, ikke af Anis, og smager
syrligbittert.
B. G.
Stjernebanneret, de forenede
nordamerikanske Fristaters Flag. Paa Flagets blaa
Hjørne øverst til venstre er anbragt en Stjerne for
hver Stat (heraf Navnet S.). I øvrigt er Flaget
stribet: 7 røde og 6 hvide Striber (een for hver
af de 13 gl. Stater). Hyppig er derfor ogsaa
Betegnelsen Stars and stripes (ɔ: Stjerner og
Striber) for S. Se Flagkort.
C. B-h.
Stjernebedækning, se Bedækning.
Stjernebillede (Konstellation) (se
Kortene ved Art. Fiksstjerner) kalder
man en let kendelig Gruppe af Fiksstjerner,
som ved et særegent Navn adskilles fra de
øvrige Grupper. Inden for et S. kan en mindre
Gruppe igen have sit Navn, saaledes
Karlsvognen i S. Den store Bjørn, Pleiaderne i S. Tyren
o. s. v. De ældste S. er de 12 Dyrekredsbilleder,
og disse er sandsynligvis dannede i Egnen omkr.
Eufrat og Tigris; senere er andre S. komne til,
uden at man for Tiden kan nøjere angive, naar
det er sket. Muligvis maa man antage, at S.
skriver sig helt fra 3000 f. Kr. Fra Lilleasien
har de udbredt sig til de omkringliggende
Lande og blev c. 600 f. Kr. kendt blandt
Grækerne. I 4. Aarh. gav Eudoxus den første
Fortegnelse, bevaret i Aratos’ Læredigt, som Cicero
oversatte paa Latin. Lignende Beskrivelser har
man fra Manilus og Hyginus. Den ældste
Fortegnelse, vi kender, er den, Ptolemaios har
givet i »Almagest«, og som omfatter 48 S.,
nemlig foruden de 12 Dyrekredsbilleder 21 S. paa
den nordlige Himmel og 15 paa den sydlige. I
den senere Tid har man delt Ptolemaios’ S.:
Skibet Argo i 3 Dele: Bagstavn, Køl og Sejl,
hvorved man faar i alt 50 S. Disse nævnes i
det følgende i alfabetisk Orden med deres
latinske Navn i Parentes, da dette sidste
udelukkende skal benyttes i astronomisk Sprog.
Alter (Ara), Andromeda, Bagstavn (Puppis),
Store og Lille Bjørn (Ursa major og minor),
Bootes, Bæger (Crater), Cassiopeia, Centaurus,
Cepheus, Delfin (Delphinus), Drage (Draco),
Eridanus, Fisk (Piscis), Sydlige Fisk (Piscis
austrinus), Føl (Equuleus), Hare (Lepus),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
