- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjerneborg - Stjernedag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opstillet en Sekstant, der hvilede paa en Kugle, saa
at Sekstanten kunde indstilles i et hvilket som
helst Plan, og (F), hvor den store
Azimutalkvadrant af Staal, indesluttet i et Kvadrat, havde
faaet sin Plads. Kvadranten kunde drejes om en
vertikal Akse. Disse 3 Krypter blev først lavede.
1585 byggede Tyge Brahe de to nordlige
Krypter (D), hvor der var opstillet en Kvadrant lig
den i F, og (E), hvor Zodiakal-Armillarsfæren
fandtes. Foruden de nævnte Krypter havde han
paabegyndt en underjordisk Gang, som skulde
forbinde S. med Uranienborg, men da den
senere syntes ham overflødig, blev den ikke
fuldendt. Over Jorden var der i hvert Hjørne
af Indgangen opstillet Støtter (L, N, T, K),
hvorpaa der var anbragt Kugler, for at Sekstanten
kunde hvile herpaa. Ved M stod et rundt
Stenbord, og ved H og I var der Stenpillarer.

Da Tyge Brahe forlod Danmark, tog han alle
Instrumenter med, undtagen de i Krypterne C
og F opstillede; disse blev senere sendte efter
ham til Böhmen, hvor de sandsynligvis blev
ødelagte under Trediveaarskrigen.

Af S. er største Delen bevaret, fordi det var
underjordisk; og i den senere Tid er det
gentagne Gange blevet udgravet. Første Gang var
det i 1823, da man ved at reparere Landevejen,
som gaar lige forbi — mellem Uranienborg og
S. — tilfældig traf paa Søjler, Murværk og
underjordiske Rum. Præsten Ekdahl tog sig
nidkært af Arbejdet, ved at faa skaffet al den Jord
væk. som i Tidens Løb havde fyldt disse
Krypter, og han afdækkede en stor Del af
Observationsrummene. Men da der ikke blev taget
nogen Forholdsregel for at beskytte, hvad der
var udgravet, var alt snart igen tildækket af
Jord. 1845 fandt Johan Ludvig Heiberg det
meste dækket af Jord, og hvad der af Krypterne
laa frit i Dagen, var fyldt af Vand; d’Arrest
genfandt 1868 den ene Krypt (F), som Heiberg
havde ladet tørre og rense. 1901 blev S. paa ny
udgravet, og Resultatet af, hvad man fandt, kan
ses af Fig. 3. Men da der heller ikke da blev
sørget for disse Ruiners Bevarelse, lod Thiele
dem tildække paa ny. 1904 blev de atter udgravede
i Anledning af Astronomkongressen i Lund, og
1905 blev der dannet et Tyge Brahe-Fond til S.
og Uranienborgs Bevarelse. 1910 tildækkedes
paa ny S. 1921 indsendte »Svenska astronomiska
Sällskapet« direkte til Kongen et Andragende
om at paalægge kgl. Vetenskapsakademien
sammen med de antikvariske og bygningstekniske
Myndigheder at fremkomme med Forslag til at
faa fjernet, paa Statens Bekostning, de
Bygninger, som staar paa Uranienborgs Grund, og at
værne om Ruinerne for Fremtiden. (Litt.: T.
Brahe
, Astronomiæ instauratæ mechanica
[Wandesburgi 1598, Faksimileudgave Stockholm
1901]; Tychonis Brahe Opera omnia;
Charlier, »Utgräfningarna af Tycho Brahe’s
Observatorier på Ön Hven Sommaren 1901« [Lund
1901]; M. J. Sand, »Tycho Brahe und seine
Sternwarten auf Hven«. Verh. der XIV.
allgemeinen Conferenz der internationalen
Erdmessung. IL Beilage B. XXII. [Berlin 1905]).
J. Fr. S.

Fig. 1. Stjerneborg.
Fig. 1. Stjerneborg.


Fig. 2. Stjerneborg. Situationsplan.
Fig. 2. Stjerneborg. Situationsplan.


Fig. 3. Stjerneborg. Ruiner.
Fig. 3. Stjerneborg. Ruiner.


Stjernedag, se Dag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free