Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernekammerret - Stjernekatalog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kriminelle Jurisdiktion, der dannede et vigtigt
Supplement til Common-Law Domstolenes, baade
hvor selve Common-Law Systemet var
ufuldstændigt, idet det savnede Regler om
Handlinger, som bydende krævede Straf, og hvor det,
skønt det havde de fornødne Regler, ikke lod
sig praktisk gennemføre, f. Eks. fordi den
Anklagede var for mægtig til, at nogen Grand Jury
vilde sætte ham under Anklage, eller nogen
Petty Jury dømme ham. Vigtig var endvidere
Domstolens Jurisdiktion i Sager, der af
forskellig Grund havde en særlig Interesse for
Kongen og hans Embedsmænd, og ogsaa her
var Synspunktet nærmest det at raade Bod paa
Ufuldstændigheder og Mangler i det
almindelige Retssystem. Stjernekammerretten udfyldte
saaledes en vigtig Funktion, og det var bl. a.
ved Hjælp af den, at det lykkedes Tudorerne
at gøre Ende paa det Anarki og den
Lovløshed, som var blevet Følgen af Kampene
mellem den røde og hvide Rose i det 15. Aarh.
Rettens Virksomhed blev da ogsaa gennem lang
Tid meget paaskønnet, men selvfølgelig
rummede dens Ubundethed af almindelig Lov og
Ret og den arbitrære Straffemyndighed, den
udøvede, hvilken dog ikke gik saa vidt som til
Paalæg af Livsstraf, i Forbindelse med den
anvendte Procesmaade, der var inkvisitorisk og
uden Jury, en stor Fare for Misbrug, der da
heller ikke udeblev under Forfatningskampen
under Stuarterne, hvor Stjernekammerretten
til Dels benyttedes af Kongen til at ramme
politiske Modstandere. Selv bortset herfra maatte
imidlertid Forfatningskampen blive farlig for
den, fordi Genstanden for denne Kamp var
Omfanget af Kongens Prærogativ, af hvilket
Raadets dømmende Myndighed var et enkelt
Udslag, og fordi det, man fra Parlamentarismens
Side tilstræbte, netop var en Ordning, der
sikrede Borgerne mod vilkaarlige Indgreb i deres
Rettigheder. Da saa tilmed de til Common-Law
Domstolene knyttede Jurister, der følte deres
Interesser truede af Konkurrencen fra den ny
Ret, nærede fjendtlige Følelser imod den, blev
Resultatet af Parlamentsoppositionens Sejr, at
Stjernekammerretten og dermed Raadets
dømmende Myndighed i Sager, stammende fra selve
England, ophævedes 1641. For Eftertiden kom
Stjernekammerretten med Urette til at staa som
blot et Redskab til Undertrykkelse af Folkets
Frihed. I Virkeligheden havde den under sin
Bestaaen øvet megen Gavn, og dens Praksis
har ogsaa paa mange Omraader sat blivende
Spor i den engelske Retsudvikling, saaledes
navnlig i Strafferetten og i Processen.
P. J. J.
Stjernekatalog, en systematisk ordnet
Fortegnelse over Fiksstjerners Positioner paa
Himmelkuglen, gældende for et bestemt Tidspunkt,
tillige med Angivelse af Stjernernes Størrelse
(Lysstyrke), Farve, Egenbevægelse, ved
foranderlige Stjerner desuden Perioden i deres
Lysveksel, ved Dobbeltstjerner saavel visuelle som
spektroskopiske, ogsaa Komponenternes
Størrelse, Omløbstid, Afstand o. s. v. Den ældste
Katalog er fra Eudoxos, som maa have
observeret i Tidsrummet 368—355 f. Kr.; den
indeholder kun Deklinationer af 25 klare Stjerner
og er os bekendt gennem Aratos’ Læredigt.
Senere ned i Tiden leverede Aristillos og
Timocharis, Plipparch og Menelaos S., men disse er
gengivne af Ptolemaios i Almagest, som
indeholder den ældste fuldstændige S.; den gælder
for Aaret 138 e. Kr. og indeholder
Ekliptikalkoordinaterne for 1025 Stjerner. Denne S. blev af
Al-Sûfi overført til Aaret 964, med ny
Angivelser af Stjernernes Størrelse; Tabulæ Alphonsinæ
har givet Ptolemaios’ S. til Epoken 1252,4.
Den omhyggeligste Udgave af denne S. er
besørget af C. H. F. Peters og E. B. Knobel og
udg. af Carnegieinstituttet i 1916. Den af
Ulûg-Beg i Samarkand udgivne S., paa 1018 Stjerner
til Epoken 1534 beror paa selvstændige
Observationer (E. B. Knobel har fra
Carnegieinstituttet i 1917 udsendt den nyeste Udgave); dette er
ogsaa Tilfælde med den af Landgreven af
Hessen og Rothmann udgivne S. af 1004 Stjerner til
Epoken 1594, ligeledes Tyge Brahe’s S. paa 1005
Stjerner til Epoken 1601; naar der endelig
nævnes Hevel’s S. paa 1553 Stjerner til Epokerne
1661 og 1701 (heri er optaget 335 sydlige
Stjerner, observeret af Halley paa St Helena), som
er den første, der giver Stjernernes
Ækvatorialkoordinater, er alle de S. omtalt, som beror paa
Observationer, anstillet uden Kikkert. Disse
har derfor ogsaa kun hist. Interesse. Med
Flamsteed begynder en ny Æra; hans og alle
de senere Tiders S. kan med Fordel benyttes
ved Studiet af Stjernernes Egenbevægelse, o. l.
Opgaver i Stellarastronomien. Alm. deler man
S. i to Hovedklasser, nemlig de, som indeholder
de nøjagtigste Positioner af de klarere Stjerner,
og de, som hovedsagelig omfatter teleskopiske
Stjerner. Den første Klasse S. kaldes
Fundamentalkataloger, den anden Klasse
Zonekataloger. Fundamentalkatalogen skal kun
indeholde Stjerner, som er saa lysstærke, at de kan
observeres om Dagen, i Tilslutning til
Observation af Solen. For disse bestemmer man
absolutte Rektascensioner og Deklinationer. Den
første Fundamentalkatalog gav Maskelyne med
36 Stjerner for Epoken 1770. 1815 udgav Bessel
sin Katalog af de samme Stjerner, 1820 og 1825
sin anden Fundamentalkatalog, og denne S. blev
benyttet, til man i Beg. af 1860’erne gik over til
den af Wolfers opstillede Fundamentalkatalog.
1856 udgav Leverrier sin Fundamentalkatalog
for de samme 36 Stjerner. Newcomb’s Katalog
fra 1872 giver kun Rektascensionerne af 29
Maskelyne’ske Stjerner; Auwers har udg.
Fundamentalkatalog over 539 Stjerner for den nordl.
Himmel (1879) og 83 Stjerner paa den sydl. til
—32° Deklination (1883). 1907 udgav Peters
»Neuer Fundamentalkatalog« paa 905 Stjerner
foruden 10 Stjerner i umiddelbar Nærhed af
Nordpolen og lige saa mange ved Sydpolen
(Polsterne), baseret paa Auwers’ fortsatte
Undersøgelse over Fundamentalstjerner. Denne
benyttes af »Berliner astronomisches Jahrbuch«,
medens den amer. og eng. Nautical Almanac
samt den fr. Connaissance des temps har
antaget den af Newcomb 1898 udgivne
Fundamentalkatalog af 1596 Stjerner, fordelte over hele
Himlen, og henførte til Epokerne 1875 og 1900.
Observatorierne i Greenwich, Pulkovo,
Washington og Cape har fortsat med stadig at observere
Fundamentalstjerner og har udgivet Kataloger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
