Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernekatalog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Resultatet af deres Observationer
strækkende sig over 5 til 10 Aar. En Diskussion af 1504
Stjerner i Auwers’ og Newcomb’s
Fundamentalkatalog er udgivet af Eichelberger: Positions
and proper motions of 1504 standard stars for
1925 (1925), og denne Fundamentalkatalog skal
fra 1928 bruges af den eng. og amer. Nautical
Almanac og den fr. Connaissance des temps.
Paa Carte du Ciel-Konferencen 1909 blev det
vedtaget, at der skulde bestemmes Positionen
af 3064 Stjerner, deraf 1504 fælles for Auwers
og Newcomb, 1059 opstillet af Boss i hans
Fundamentalkatalog (1909), og de resterende 501
er sammenstillet af Backlund (for Strøget N. f.
— 30° Deklinationen) og af Hough (for det
resterende Parti af Himlen). Stjernerne i denne
Katalog benævnes Backlund-Hough Stjerner, en
Fortegnelse over disse er givet i Connaissance
des temps for 1914. Stjernerne fra Auwers, Boss
og Newcomb, benævnt de hist. Stjerner, er
lysstærke, saa de kan observeres ved højlys Dag,
de øvrigere er svagere, men valgt saaledes, at
Fordelingen af disse Stjerner er mulig jævn
over hele Himlen med c. 1 Stjerne pr. 5
Kvadratgrader. Observationer af disse Stjerner,
refereret til Ækvinoks 1925, foregaar, foruden ved
de allerede nævnte Observatorier, som har
Fundamentalstjerner paa deres Program, ogsaa i
Paris, Uccle, Athen, Ottawa og Melbourne. Ved
Siden af disse Fundamentalstjerner er der af
Kustner for den nordlige Himmel, af Lagrula
og Hough for den sydlige Himmel opstillet en
Liste af étoiles intermédières paa c. 12000
Stjerner jævnt fordelt over hele Himlen med 1
Stjerne for hver 4 Kvadratgrader. De skal
danne en Forbindelse mellem Fundamental- og
Backlund-Hough-Stjerner paa den ene Side og
Differentialobservationer af Zonestjerner som
étoiles de repère for de internationale
fotografiske Himmelkort. Observationerne af disse er
for den væsentlige Del hidtil udført i
Washington for Strøget fra Nordpolen til — 30°
Deklination, i Paris og Nizza for Strøget + 15° til
— 15° og i Sydney for Strøget fra — 30° til
— 65° Deklination. Største Parten af disse
Stjerner er svage; saaledes er af de programmæssige
6163 Stjerner paa den nordlige Himmel over
Halvparten (3446) af Lysstyrke 8m0 til 9,m0
og 1029 fra 9,m1 til 9,m5 Det er et Spørgsmaal,
om det ikke vilde være af større Fordel kun at
medtage alle Stjerner til f. Eks, 7,m5 med
svagere i de Strøg, hvor der forekommer faa
lysstærke Stjerner. I Greenwich er man for Tiden
beskæftiget med i Meridiancirklen at observere
alle Stjerner lysstærkere end 8,m0 mellem +
32° og + 64° Deklination med svagere
Stjerner i de mere stjernefattige Egne efter en Skala
af 1 Stjerne pr. Kvadratgrad. Paa Cape
observeres alle Stjerner sønden for — 30°
Deklination indtil Lysstyrken 7,m5. Hensigten med
disse Observationer er at faa saa fuldstændigt
som muligt bestemt med Meridiancirklen alle
Stjerner til en vis Stjernestørrelse. De skulde
da kunne benyttes som Referensstjerner for
yderligere Arbejde enten af visuel ell.
fotografisk Karakter.
Alle de siden Flamsteed udgivne
Zonekataloger er udarbejdet i Tilslutning til en af de
nævnte Fundamentalkataloger, om end ved
enkelte, som Bradley’s og Piazzi’s, nogle
Fundamentalstjerner er observeret sammen med
Solen. Som rimeligt er Tilfældet, er den nordlige
Himmels Stjerner oftest observeret, og bl. de
større S. over denne Egn nævnes: »Catalog der
astronomischen Gesellschaft« i 15 Bd., der
indeholder alle Stjerner til 9. Størrelse fra + 80°
til — 2° Deklination; af denne S. paa c. 150000
Stjerner er alt udkommet, observeret paa
12 Observatorier. Strøget — 2° til — 23° er af
»Astronomisches Gesellschaft« fordelt paa 5
Observatorier; af denne Række er ogsaa alt
udkommet. For den sydlige Himmel S. f.
Stenbukkens Vendekreds har Observationerne paa Kap
og i Cordoba i Argentina udg. bindstærke S. I
første Række maa her nævnes Gould’s General
Catalogue paa 32448 Stjerner og Gould’s
»Zonekatalog« paa 73160 Stjerner, begge udgivne fra
Cordoba-Observatoriet, Stone’s »Kapkatalog« paa
12441 Stjerner, for ikke at tale om Cape
Photographi Durchmusterung fra — 18° til Sydpolen
med i alt 454875 Stjerner. En visuel
Durchmusterung foregaar i Cordoba, og hidtil er
udkommet Strøget — 22° til — 65° Deklination
med c. 600000 Stjerner, et Arbejde, svarende til
det af Argelander i 1850’erne paa Observatoriet
i Bonn udførte for den nordlige Himmels Vedk.
(egl. fra Nordpolen til — 2° Deklination) med
324198 Stjerner, hvilket senere blev fortsat af
Schonfeld til — 23° Deklination med 133659
Stjerner. Disse sidstnævnte S. giver kun en
tilnærmet Værdi for Stjernernes Positioner. Af
sndre større S. nævnes Bessel’s Bearbejdelse
(1818) af de af Bradley i Greenwich i Aarene
1750—62 anstillede Meridianobservationer med
en Katalog paa 3222 Stjerner, paa ny reduceret
af Auwers (1882—1903), de 9
Greenwich-Kataloger, Romberg’s S., den store Paris-S. Fra den
senere Tid fortjener at nævnes Küstner’s S. med
10663 Stjerner, for 1900 efter Observationer
1894—1903 (1908), Gill’s med 8560 Stjerner paa
den sydlige Himmel (1906), Abbadia S. med
14263 Stjerner i Strøget + 16° til + 24°
Deklination (1915), 13532 Stjerner i Strøget — 3° til +
5° (1914) og 7443 Stjerner i Strøget — 9° til —
3° (1917). Bordeaux’s S, med 6999 Stjerner,
hovedsagelig af Argelander tidligere observerede
paa den sydlige Himmel og nu paa ny bestemte
ved dette Observatorium. Fra Oslo foreligger
der en S. paa 2596 reduceret til 1900 af
Meridianobservationer fra Aarene 1897—1907 (1909,
1912), som paa en vis Maade er et Suppl. til
Christiania A. G. Zone (65°-70°). Fra Cordoba
har man 3 S. for Strøget — 22° til — 37°.
Perth, Cape og Sydney fortsætter disse
Zoneobservationer til — 55°. I La Plata udføres
Zoneobservationer for Strøget — 52° til — 82°;
heraf er Strøget — 52° til — 57° publiceret 1919,
— 57° til — 72° er under Trykning, og — 72°
til 82° under Observation. Fra Melbourne kan
ventes et S. paa c. 7600 Stjerner S. f. — 64°
Deklination. I Lund har man observeret paa ny
dens A. G. Zone (+ 35° til + 40°). Schlesinger
har bragt i Forslag at fotografere
Astronomische Gesellschafts Zoner ved at benytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
