- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
331

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernekatalog - Stjernekiger - Stjerneklynge - Stjernekoraller - Stjernekort

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nær nærmer Foretagendet sig for de fleste
Observatoriers Vedk. stærkt sin Afslutning.
Kortarbejdet staar derimod betydelig tilbage, og
naar undtages Greenwich, der, som nævnt,
allerede 1900 var færdig med sine 1149 Kort, har
der været udgivet en Række Kort fra 8
Observatorier, nemlig Algier, Bordeaux, Paris, Rom,
San Fernando, Tacubaya, Toulouse og Uccle
(dette Observatorium udgiver Kortene for
Potsdamzonen + 39° til + 32°). Om der
overhovedet bliver udgivet Kort fra de resterende
9 Observatorier, er for Tiden et aabent
Spørgsmaal. De Observatorier, som allerede har
afsluttet deres Katalogarbejde, har begyndt at
fotografere deres Zone paa ny til nærmere Studium
af Egenbevægelse af de katalogiserede
Stjernener; ogsaa en nærmere Undersøgelse af
Stjernestørrelserne har disse Observatorier paa deres
Program. En nærmere Redegørelse for dette
fot. Arbejde har Turner givet i: The great star
map
(1912) og dets Fortsættelse i Transactions
of the international astronomicai union
I, II
(1922, 25). (Litt: Knobel, The Chronology
of Star Catalogues
[London 1875];
Ristenpart, »Verzeichniss von 336 Sterncatalogen«
[Breslau 1901]).
J. Fr. S.

Stjernekiger, se Fjæsingfisk.

Stjerneklynge, se Stjernehob.

Stjernekoraller, se Koraller.

Stjernekort, Himmelkort, er en Afb. af en
større ell. mindre Del af Himmelkuglen i et
Plan. Efter hvilke Principper Kortet skal
tegnes se nærmere Landkort. — I den
klassiske Oldtid blev Stjernerne med deres
Stjernebilleder indtegnede paa en Globus; dette var
ogsaa Tilfældet hos de arab. og pers.
Astronomer. Det første S., bestaaende af to Planisfærer,
blev tegnet af Heinvogel og skaaret i Træ af
Albrecht Dürer (1515); det første større Atlas
bestaaende af 51 Kort udgav Bayer under
Titlen: Uranometria (1603); af andre større
Kortværker nævnes Hevel, Firmamentum
Sobiescianum
(1690) og Flamsteed, Atlas Coelestis
Britannicus
(1729). Alle disse indeholder kun de
for det blotte Øje synlige Stjerner og giver
tillige en meget nøjagtig Fremstilling af
Stjernebilledernes Figur, ikke blot i Omrids, men til
de mindste Detailler. Herved træder de enkelte
Stjerner mere tilbage lige over for en Masse
Linier og Figurer, som ikke findes paa Himlen.
I nyere Tider har man derfor nøjedes med kun
ganske løst at angive Stjernebilledets Figur
{Heis, Atlas Coelestis [1872]) ell. ganske
udelade den (Klein, »Stern-Atlas« [1888],
Schurig-Götz, Tabulæ Coelestes [1916]), og man har ogsaa
fulgt Bayer’s Princip: at tegne Kortene
saaledes, som de viser sig paa den konkave
Himmelkugle, altsaa modsat af, hvad man tidligere
var vant til fra Himmelglobus og fra
Ptolemaios’ Beskrivelse, medens Hevel og Flamsteed
havde tegnet Figurerne, som de viser sig paa
den konvekse Kugle, altsaa set uden for
Himmelkuglen. Men da Harding i sit Kort: Atlas
novus coelestis
(1822), som tillige indeholdt
teleskopiske Stjerner, udelod alle de mytol.
Figurer, har man senere tegnet Stjernehimlen
saaledes, som den ser ud for os, m. a. O.
Stjernerne projicerede paa den konkave Side af
Himmelkuglen. — De nyere S. kan man dele i
3 Afdelinger: 1) de, som kun indeholder
Stjerner, synlige for det blotte Øje, 2) de, paa hvilke
der er indtegnet de for Komet- og
Planetobservationer nødvendige teleskopiske Fiksstjerner,
altsaa Stjerner lige til 9. Størrelse, og 3)
endelig de, som tjener til Opdagelse af
Smaaplanter, altsaa indeholder Stjerner op til 12., 13. og
14. Størrelse. Til denne sidste Klasse hører de
ad fot. Vej fremstillede S. Foruden de ovf.
nævnte nyere Kort af 1. Klasse fortjener at
omtales de klassiske S. af Argelander:
Vranometria nova (1843), der gaar til — 30°’s
Deklination, og Gould: Uranometria Argentina (1879),
som strækker sig fra Sydpolen til — 10°’s
Deklination, samt Houzeau: Uranométrie générale
(1878), som fremstiller begge Hemisfærer. Ved
Siden af disse gives der en Mængde S., som
enten blot har til Hensigt at orientere og
derfor kun indeholder Stjerner til 3., 4. og 5.
Størrelse — bl. disse skal fremhæves Ball: Popular
guide to the heavens
(1926) — ell. er udgivne i
specielle Øjemed, f. Eks. til Indtegning af
Meteorbaner, Nordlys, Mælkevejens Konturer o. s. v.

Det første større S., som indeholdt tillige
teleskopiske Stjerner, var det allerede nævnte af
Harding; men da dette S. væsentlig maatte
støtte sig til de eksisterende Stjernekataloger
(s. d.) og da hovedsagelig til Lalande: Histoire
Céleste
, som indeholder Stjerner fra Nordpolen
til — 30°’s Deklination, men langtfra alle, blev
de svagere Stjerner uregelmæssig fordelte. En
mere planmæssig Indtegning af alle Stjerner til
9.—10. Størrelseklasser har vi først i de efter
Bessel’s Forslag udgivne: »Akademische
Karten« (1830-58) i 24 Blade fra + 15° til - 15°
Deklination. Ved Hjælp af disse fandt Hencke
1845 Planeten Astræa, og Neptun havde man
ikke saa raskt fundet, hvis man ikke i Berlin
havde haft det betræffende Kort, rigtignok kun
i Manuskript. Endnu fuldstændigere er det af
Argelander i Forening med Krueger og
Schönfeld udgivne »Atlas des nördlichen gestirnten
Himmels« (1863) paa Grundlag af de i Bonn
udførte Observationei fra Nordpolen til — 2°’s
Deklination af 324198 Stjerner til 9.—10.
Størrelse; et nyt Oplag udkom 1899. Schönfeld har
fortsat dette Arbejde til — 23°’s Deklination
med 133659 Stjerner (Bonn 1887). Beyer-Graff’s
»Sternatlas« (1925—26) indeholder alle Stjerner
til 9,m3 foruden de lysere Stjernetaager og
Stjernehobe fra — 23° Deklination til
Nordpolen. Paa Observatoriet i Cordoba, Argentina,
er man gaaet videre mod Syd, og hidtil er udg.
S. for Strøget — 22° til — 65° med mere end
600000 Stjerner til 10,5. Størrelse.

Da de første Asteroider var fundne ved Hjælp
af de akademiske S., indsaa man straks Nytten
af at have S., som indeholdt endnu svagere
Stjerner, dog ikke i Strøget omkr. Ækvator,
men omkr. Ekliptikken. De ældste af disse
Ekliptikalkort er de under Bishop’s Navn
bekendte, men af Hind forfærdigede. De indeholder
Stjerner til 10. og 11. Størrelse til 3° paa begge
Sider af Ekliptikken. Af de planlagte 24 Kort
er 1848—52 udkommet 18; de manglende Kort
ligger i Mælkevejen, og her har Arbejdet stødt
paa betydelige Vanskeligheder. Planetopdageren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free