Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjerneskud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Horisonten Kl. 6 om Morgenen, gaar ned ved
Middagstid, staar ret i Nord under Horisonten i
Kl. 6 om Aftenen og staar op over den østlige
Horisont omkr. Midnat. Apex befinder sig altsaa
paa Himmelens østlige Halvkugle om Natten, paa
den vestlige om Dagen; om Efteraaret staar det
op før Midnat og N. f. Østpunktet, paa samme
Vis som Solen om Sommeren staar op før Kl. 6
og N. f. Østpunktet; om Foraaret staar Apex op
S. f. Østpunktet ligesom Solen om Vinteren. Da
Meteoritterne bevæger sig i Verdensrummet i
det store taget lige hyppig i alle Retninger, men
med en Fart, der er større end Jordens, vil
følgelig i Tidens Løb S. vise sig over hele
Himmelen, men flest omkr. Apex og færrest omkr.
Antiapex, følgelig maa S.’s Hyppighed være
afhængig af Apex’ Stilling i Forhold til
Horisonten; thi naar Apex er under Horisonten, saa er
den Del af Himmelen, hvor de fleste S. viser sig,
skjult for os; følgelig ser vi da forholdsvis faa
S. — og omvendt. Denne daglige og aarlige
Vandring af Apex genspejler sig i S.’s
Hyppighed — den eneste Afvigelse er den, at det
daglige Maksimum indtræffer et Par Timer før Kl.
6 om Morgenen, en Afvigelse, man endnu ikke
kan forklare sig. For Ildkugler har man fundet,
at de optræder i størst Mængde om Foraaret,
om Aftenen og paa den vestlige Himmel.
Grunden til denne Omvending er den, at Ildkuglerne
kommer fra et Punkt i Nærheden af Antiapex;
thi disse Legemer vil holde sig desto længere i
Atmosfæren uden at fortæres og komme Jordens
Overflade desto nærmere, jo mindre den
relative Hastighed er; denne er mindst, naar
Legemet bevæger sig i samme Retning som Jorden,
altsaa kommer fra Egnen omkr. Antiapex. Her
maa der følgelig vise sig flest Ildkugler. Af de
mere fremtrædende Ildkugler fra den senere
Tid nævnes den, der 10. Febr 1896 Kl. 9 1/2
Form. eksploderede over Madrid i 23 km’s
Højde; Rester blev set lige til Kl. 3 Eftm., og nogle
Stykker faldt ned. Det Punkt, hvorfra S. synes
at straale ud, kaldes
Radiationspunktet ell. Radiant. Strengt taget ligger disse
Punkter paa en større ell. mindre Flade,
Radiationsfladen, hvis Tyngdepunkt skulde
være Radiationspunktet. Men det har ogsaa vist
sig, at der f. Eks. ved Bieliderne ikke eksisterer
noget Radiationspunkt, men en Radiationsflade,
hvilket kan forklares ved, at disse S. ikke
kommer ind i Atmosfæren i strengt parallelle Baner
og heller ikke med samme Hastighed, hvilket
Definitionen af Radiationspunktet forudsætter.
Jordens aarlige Bevægelse vil bringe det
nærmere Apex; Jordrotationen vil i Maksimum
forskyde det 1,6° cos b (b = Bredden) og Jordens
Tiltrækning (Zenitattraktion) 17,3° (i
Horisonten i Antiapex). Det tilsyneladende og
det sande Radiationspunkt ligger paa
Storcirklen gennem Apex. Radiationen er en Følge af
Perspektivet. Foruden de hver Nat synlige S.
(sporadiske S.), hvis Tal pr Time
gennemsnitlig for en Iagttager beløber sig til 4 til 6,
bemærker man til bestemte Dage i Aaret større
Sværme (periodiske S.), hvori Antallet pr.
Time kan gaa op til 100, 1000 og mere. Et
saadant stort Stjerneskudsfald Natten mellem 11.
og 12. Novbr 1799, som Humboldt og Bonpland
var Vidne til i Cumana (Venezuela), vakte
Interesse for disse hidtil oversete Smaalegemer i
Verdensrummet. Da Fænomenet gentog sig 1833
til samme Tid og straalede ud fra et Punkt paa
Himmelen, som befinder sig i Stjernebilledet
Løven, mellem Stjernerne ε og γ, havde man
faaet nogle af de vigtigste Data til senere
Undersøgelse over Novembermeteorerne og
over S. i Almindelighed. Olmsted, Quetelet o. a.
fandt snart efter andre Radiationspunkter,
hvorfra S. straalede ud til bestemte Dage i Aaret,
saaledes en Radiant i Perseus i Omegnen af η,
hvorfra S. viste sig 10. Aug., hvilket rigtignok
var tidligere bemærket, men ikke tillagt videre
Betydning. — Dagen er St Laurentius’ Dag, og
S. er allerede i gl Kirkekalendere kaldt
»Laurentius’ Taarer«. Man har benævnt de
periodiske S. efter det Stjernebillede, hvori vedk.
Radiant ligger, og man taler derfor om Leonider,
Perseider o. s. v. Af de mere fremtrædende
nævnes flg. med Angivelse af Tiden, de viser
sig, samt Radiationspunktet: Bootider 1.—4. Jan.,
15 T. + 53°; Lyrider 18.-24. Apr., 18 T. +
33°; Scorpiider 1. Juni-8. Juli, 17 T. - 22°;
Gapricornider 15. Juli—1. Aug., 20 T. — 11°;
Aquariider 28. Juli—11. Aug., 22 T. — 11°;
Perseider Juli—Aug., 3 T. + 57°; Leonider 12.—17.
Novbr, 10 T. + 22°; Geminider 9.—16. Decbr,
7 T. + 33°. For enkelte af disse Sværme har
Newton fundet, at de er bemærkede tidligere,
saaledes Lyriderne allerede 687 f. Kr., men
Perseiderne først 830 e. Kr.; Leoniderne er
noterede første Gang 585 e. Kr. Ved alle disse
periodiske S., som man kan forfølge i flere Dage —
Perseiderne begynder at vise sig allerede 3. Juli
og kan iagttages lige til 25. Aug. —, finder man.
at deres Radiationspunkt flytter sig i samme
Retning, som Apex bevæger sig; inden for
samme Nat vil Forandringen være umærkelig, da
Apex rykker frem c. 1° pr. Dag. Denning, der
i den sidste Tid har været den flittigste
Iagttager af S. og har givet en Katalog over 4367
Radiationspunkter, har tillige paavist, at visse
Radiationspunkter holder sig uforandrede
gennem Uger, ja selv Maaneder paa samme Punkt
af Himmelen. En nærmere Undersøgelse af
Betingelsen for, at en Radiant kan blive stationær,
har Niessl foretaget; han finder, at den
forlanger store Hastigheder hos Meteoritterne, m.
a. O. disse bevæger sig i hyperbolske Baner.
Senere har Turner, Bredikhine, Callandreau og
H. C. Plummer studeret de stationære
Radianter uden at være kommet til nogen
tilfredsstillende Løsning af dette Spørgsmaal. Enkelte
Astronomer betvivler ogsaa Eksistensen af
stationære Radianter. Ved Siden af de egentlige
Radiationspunkter optræder, især naar man
har de periodiske Radianter i størst
Mængde, nærliggende — parasitære eller
Biradianter —, som muligvis
danner med de førstnævnte et fælles System;
dette er Tilfældet med Perseiderne, medens
Novembersværmen optræder isoleret og uden
nogen Relation til andre Radianter. — Skal man
udlede S.’s Bane i Verdensrummet, vil
Radiationspunktet angive den Retning, hvorfra S.
kommer; Observationstiden bestemmer Jordens
Plads, altsaa Skæringspunktet af S.’s Bane med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
