- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
343

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjernetaage - Stjernetid - Stjernetidsel - Stjernetydning - Stjernetyper - Stjerneæbler - Stjernholm - Stjernström, Carl Edvard - Stjórn - Stjært - Stjært - Stjørdal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stjerne, som belyser forsk. Dele af Taagen, til
forsk. Tider. Foruden disse 3 nævnte S., som
er sikkert variable, har man truffet paa nogle
til, som f. T. er under Observation m. H. t. en
mulig Variabilitet. Barnard fandt, at den
planetariske Taage N. G. C. 7662 var variabel, og
at Kernen viste en Forandring i Lysstyrken
af fl. Størrelseklasser. Paa Mount Wilson har
man hidtil ikke kunnet paavise nogen
Variabilitet. (Litt.: J. E. Keeler, Photographs of
Nebulæ and Clusters. Publications of the Lick
Observatory
, VIII [1908]; Lick Observatory
Bulletin
Nr 219, Vol. VII [1912]; H. D. Curtis,
W. W. Campbell and J. H. Moore, R. E.
Wilson
, W. H. Wright, Studies of the
nebulæ. Publications of the Lick Observatory
,
XIII [1918]).
J. Fr. S.

Stjernetid, se Dag.

Stjernetidsel, se Carlina.

Stjernetydning, se Astrologi.

Stjernetyper, se Spektralanalyse
(astron.), S. 1103.

Stjerneæbler, se Chrysophyllum.

Stjernholm, tidligere Hovedgaard, der laa
umiddelbart Ø. f. Horsens, men hvis Grund nu
er indlemmet i Byen og bebygget. S. er
opstaaet af det gamle Skt Hans Kloster ved
Horsens, som Frederik II 1575 tilskødede Holger
Bosenkrantz »med Bygning, Kirke, Kirkegaard
tillige med alt Gods«. Navnet S. skal den ny
Adelsgaard have faaet efter Ejerens Hustru
Karen Gyldenstjerne. Hun beboede S. som sit
Enkesæde til 1613. Tre Aar senere solgte
hendes Søn S. til Christian IV. Det tidligere
Lenssæde, Bygholm, var dengang meget
brøstfældigt, og Kongen lod straks Lensmanden flytte
ever paa S. og lagde Bygholm Len ind under
S., medens Gaarden Bygholm selv blev
Ladegaard til S. 1661 solgte Frederik III begge
Godser til P. v. Ufden fra Hamburg, og 1670 kom
de til Bülow’erne. Det forfaldne S. blev nu
revet ned og Stenene benyttede til
Genopførelsen af Bygholm, der nu atter blev Hovedgaard.
Grunden, hvor S. havde staaet, blev med en
Del af Godset frasolgt. 1829 blev Staten Ejer
deraf og solgte den 1835 til Kammerjunker v.
Thienen, som opførte et nyt S. paa Grunden.
1879 erhvervede Horsens Kommune denne og
udlagde den til Byggepladser. Om S. minder
nu kun et Gadenavn i Horsens.
B. L.

Stjernström [∫æ.rnström], Carl Edvard
(egentlig Carl Blomberg), svensk
Skuespiller og Teaterdirektør, f. 11. Oktbr 1816
i Stockholm, d. 10. Februar 1877 sammesteds.
S. blev uddannet ved Balletten og
debuterede 1833 som Skuespiller paa det kgl. Teater i
Sthlm, men afskedigedes p. Gr. a. en Talefejl,
som han dog havde overvundet, da han atter 1836
optraadte. Efterhaanden blev S. en anerkendt
Fremstiller af Roller som Don Carlos, Mortimer,
Ferdinand i »Kabale og Kærlighed«. 1842 forlod
han Nationalscenen, 1850 dannede han sit eget
Selskab og gæstede bl. a. Finland, 1854—63 var
han Direktør for »Mindre Teatern« i Sthlm,
som han blev Ejer af, og hvor han uddannede
fl. Skuespillere, der fik Betydning for Fremtiden.
S. stod paa sin Højde, naar han udførte Den
Gerrige, Nathan den Vise ell. Petruccio i »Trold
kan tæmmes«. Da han havde solgt Teatret til
Staten, optraadte han ofte som Gæst, men 1875
grundlagde han »Nya Teatern« i Sthlm og
spillede der bl. a. Advokat Berent i »En Fallit«. S.
var en af sit Lands dygtigste Teatermænd,
talentfuld og energisk, skolet gennem mange
Studieophold i Europas Storbyer. (Litt.: Johs.
Svanberg
, »Kungl. Teatrarne«, I [Sthlm
1918]).
R. N.

Stjórn [stjo.rn], »Styrelse«, kaldes
Brudstykker af en gammel oldnorsk Oversættelse
af det gamle Testamentes Bøger, omtrent
fra den anden Fjerdedel af 13.
Aarhundrede. Hvad der haves deraf, er 2. Mosebog 19 til
og med Kongernes Bøger. Denne Oversættelse
er gjort efter Vulgata, for det meste korrekt og
smagfuldt, undertiden sammendrages Teksten
noget. Hist og her findes indsat saakaldte
»Forklaringer«, korte, allegoriske Udlægninger. 1.
Moseb. til 2. Moseb. 18 findes ogsaa, men dette
er et forskelligt Arbejde; Teksten er her
stykket ud i Sætninger, og til hver saadan knyttes
en Forklaring, der kan svulme op til hele
Afhandlinger; Indholdet er meget forskelligartet;
det hele er forfattet i et slet Sprog og hidrører
fra Tiden omkring 1310. En særskilt
Oversættelse af Josva-Bogen findes ligeledes; hvorvidt
den er norsk eller islandsk, er usikkert. S. er
udgivet af Unger (1862). (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, II).
F. J.

Stjært, egl. Halte (smlg. Vipstjært),
tidligere ret alm. anvendt Udtryk i Teknikken. S.
kaldtes saaledes Svansen paa Svanshammeren.
Nu benyttes S. navnlig om den lange Arm paa
en Vejrmølle, ved hvilken enten hele Møllen,
ved Stubmøllen, ell. kun Hatten, ved den holl.
Mølle, stilles i Vinden.
(F. W.). D. H. B.

Stjært (Søv.), et kort Stykke Tov, hvis ene
Tamp er ombunden en Blok (Stjærteblok)
ell. en Kovs. S. tjener til Blokkens ell. Kovsens
Befæstelse.
C. B-h.

Stjørdal, Herred, Stjør og Verdal
Sorenskriveri, Inntrøndelag Politidistrikt,
Nord-Trøndelag Fylke, 54,2 km2 med (1920) 3640 Indb.,
altsaa c. 70 pr km2 Land, dannes af S. Sogn
under Nedre S.’s Præstegæld og omgives af
Herrederne Laanke, Skatval og Hegra.
Herredet ligger ved Bunden af Stjørdalsfjorden, en
Gren af Trondhjemsfjorden, langs nordre Side
af Stjørdalselvens nedre Løb; kun en liden
Strimmel Land ligger paa Elvens Sydside. Den
sydvestlige Del af Herredet omkring Strandstedet
Stjørdalshalsen og Eksercerpladsen Vernesmoen
bestaar af flade Sandmoer og Myrstrækninger.
I den nordvestlige Del er Terrainet bakket, i
den nordøstlige gaar Skovaasene op i
200—300 m. Koksaas 241 m. Af Herredets Elve kan
foruden den mægtige Stjørdalselv nævnes Østre
og Vestre Graaelv; af Indsøer findes c. 10,
hvoraf de største er Liavand (tilhører Herredet
med 1,7 km2) og Hestsjø (0,15 km2). Herredet
hører til de skønneste, frugtbareste og bedst
dyrkede Strøg i det nordenfjeldske Norge og
har i Forhold til sin Størrelse et betydeligt
dyrkeligt Areal. Fædrift og særlig Agerbrug er
Hovednæringsveje; af Skov findes forholdsvis
lidet og ikke nok til Herredets Behov. Af
Arealet er 24,19 km2 Ager og Éng, 15,3 km2 Skov,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free