- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
345

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stobbe, Johann Ernst Otto - Stoboi - Stobæus - Stocade, Nicolaas van Helt - Stochod - Stock, Friedrich August - Stockelsdorp - Stockerau - stock exchange - Stockfleth - Stockfleth, Harald Viggo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Stobbe [’∫tåbə], Johann Ernst Otto,
tysk Retslærd, f. 28. Juni 1831 i Königsberg, d.
19. Maj 1887 i Leipzig. Dr. jur. 1853 — De lege
Romana Utinensi
—, 1855 Privatdocent i
Königsberg, 1856 Prof. ekstraord., s. A. Prof. ord.
smst., 1859 i Breslau, 1872 i Leipzig. S. hører
til den nyere tyske Retsvidenskabs Førstemænd;
i Grundighed, Nøjagtighed og Kendskab til og
Beherskelse af Kildestoffet overgaas han ikke af
nogen. Grundlæggende var hans 3 Afh. »Zur
Geschichte des deutschen Vertragsrechts« (1855),
fremragende hans Hovedværker »Geschichte der
deutschen Rechtsquellen« (I—II, 1860 og 1874)
og »Handbuch des deutschen Privatrechts«
(I—V, 1871—85, 3. Opl. ved H. O. Lehmann 1896 ff.);
hvortil slutter sig en Række større og mindre
Arbejder, Tidsskriftafh., Anmeldelser o. l. af stort
Værd, »Beiträge zur Geschichte des deutschen
Rechts« (1865), »Die Juden in Deutschland
während des Mittelalters« (1866), Rektoratstalen
»Herman Conring, der Begrunder der deutschen
Rechtsgesehichte« (1870) o. m. a. S.’s
kernefulde og vederhæftige Personlighed omtales
sympatisk af N. Lassen i »Erindringer« II (1919)
S. 45. (Litt.: Emil Friedberg, »O. S.«
[Berlin 1887]; L. Goldschmidt, »Vermischte
Schriften« I [Berlin 1901] S. 675—81; Arthur
B. Schmidt
, »Deutsche Juristen Zeitung«
XIV [1909] Sp. 987-90, jfr. Sp. 990-6).
Fz. D.

Stoboi [-bå^i] (Stobi), Oldtidsby i det
makedoniske Landskab Paionien, var i den senere
rom. Kejsertid Provinshovedstad.
H. H. R.

Stobæus, d. s. s. Stobaios.

Stocade [sto.’ka.də] (Stokade), Nicolaas
van Helt
, holl. Maler, f. 1615 i Nijmegen, d. 1669
i Amsterdam. Han berejste i Læreaarene
Holland, Italien, Frankrig, virkede især i Rom,
Venedig, Paris (arbejdede her for Kongen og
Dronningen), indskreves 1646 i Antwerpens
Gilde, 1654 i Lucasgildet i Amsterdam, som han
var Medstifter af, efter at han c. 1650 havde
slaaet sig ned i denne By. Han var en dygtig,
akademisk anlagt Historiemaler (bibelske og
mytol. Scener), hvis Værker nu er sjældne og
mest træffes i Holland; i Amsterdams Raadhus
»Josef og hans Brødre« og dekorative Arbejder,
i Slot Zuilen (ved Utrecht) »Venus og Adonis«,
Paa Bo i Närke (Sverige) ses det dygtigt
udførte »Josef fortæller sine Drømme« (1665).
A. Hk.

Stochod [’ståkåt], Flod i polsk Wojvodi
Polesien, Biflod til Prypec (Pripet). Under
Verdenskrigen havde S. stor strategisk Betydning,
særlig for dens øvre Løb, som skæres af Vejene
til Kowel. S. Linien var derfor et af Russernes
Hovedangrebspunkter i deres Offensiv mod
Kowel i Juni og Juli 1916 og i Kampene i Septbr
og Oktbr s. A. og i Begyndelsen af 1917, indtil
det lykkedes Centralmagternes Hære at drive
Russerne tilbage. I Sommeren 1917 stod der
atter Kampe omkring S.
N. H. J.

Stock, Friedrich August,
tysk-amerikansk Musiker, f. 11. Novbr 1872, uddannet
som Violinist (ved Kölns Konservatorium); kom
til Amerika og blev i Chicago Dirigent for
Symphony Orchestra; omtales som en af de
betydeligste Orkesterledere i Amerika; S. er
ogsaa optraadt som Komponist (Orkester- og
Kammermusikværker).
W. B.

Stockelsdorp [’∫tåkəlsdårp], Toldsted ved
Holstens og Lübecks Grænser. Mødet her 19.
Oktbr 1534 mellem Christian III og Lübeckerne
førte til Freden i Lübeck (ogsaa mindre korrekt
kaldet Stockelsdorp-Freden) 18. Novbr 1534.
L. L.

Stockerau [’∫tåkəra^u], By i østerr. Provins
Nedre-Østerrig, 20 km NNV. f. Wien ved en
Arm af Donau, har (1923) 11147 Indb. (med
Garnison). Fabrikvirksomhed, Handel og store
Kornmarkeder.
(Joh. F.). O. K.

stock exchange [’ståk-eks’t∫eindз] er den
eng. Betegnelse for Fondsbørsen (se Børs).

Stockfleth [ståkflæt], en fra Haderslev
til Norge indvandret Slægt, der føres
tilbage til en vis Eggert S. (d. 1638),
som blev Fader til den barnløse
Borgmester i Oslo Hans S. (d. 1664), til
Biskop i Oslo Stift Henning S. (d. 1664), en
meget formuende Mand, der optraadte med
Klogskab og Myndighed, og som navnlig tog sig
af Skolevæsenet, og endelig til Foged over Land
og Valders Jacob S. (1607—52). Biskoppens
Søn, Etatsraad Christian S. til Tøjen
Hovedgaard (1639—1704), blev 1680 Medlem af den
til Udarbejdelsen af N. L. nedsatte Kommission
og udførte her et betydeligt Arbejde. Han var
derefter dansk Gesandt i Sthlm 1683—91 og
senere Stiftamtmand i Kristiansand, i Oslo og i
Bergen. Dennes Sønnesøn, Stiftamtmand i
Trondhjem, Assessor i Højesteret og Hvid
Ridder Christian S. til Brahesholm, Søholm og
Krengerup (1715—50), efterlod kun en Datter.
Ovenn. J. S. blev Fader til Sognepræst i Stange
i Norge Christoffer S. (1639—79), til
Assistentsraad i den norske Overhofret og Medlem
af Slotsloven, Etatsraad Hannibal S.
(1649—1721) og til Raadmand i Oslo Eggert S. (d.
1698). Alle tre Brødre har efterladt Afkom.
Den ældstes Sønnesøns Søn, Vejinspektør,
Major Christoffer S. (1744-1804), blev -
tilligemed sin ældre Broder, den som poetisk Forf.
kendte Sorenskriver i Eker, Modum og Sigdals
Fogderi, Justitsraad Thomas Rosing S.
(1742—1808), som ikke efterlod Sønner — ved
Patent af 30. Juni 1779 optaget i den danske
Adel, idet han paaberaabte sig en uhjemlet, i
øvrigt aldeles urigtig Tradition, der vilde vide,
at hans Forfædre havde været adelige. Fra
ham stammer den ældre adelige Linie.
Etatsraad H. S.’s Søn, Assessor i den norske
Overhofret, Etatsraad Frederik S. (1701—48),
blev Fader til Præsident i Oslo Hannibal S.
(1733—74) og til Viceadmiral William
Walker S.
(1737—1818). Sidstnævnte, ligeledes
adlet ved det omtalte Patent, er den yngre
adelige Linies Stamfader. Hans Sønnesøn,
Amtmand i Haderslev, Kammerherre William
Walker S.
(1802-85), var Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling. Slægtens
borgerlige Linie nedstammer fra ovenn. Raadmand
E. S.
P. B. G.

Stockfleth, Harald Viggo, dansk
Veterinær, f. i Kbhvn 29. Septbr 1824, d. smst. 11.
Oktbr 1879, tog Veterinæreksamen 1844 og var
derefter i 2 1/2 Aar Kandidat i ambulatorisk
Klinik under Dyrlæge H. P. Tolstrup. 1850

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free